HP klar med afløser til begynder-SAN

Det nye MSA2000 er især beregnet til mellemstore virksomheder, som har brug for billig storage til virtualisering.

It-leverandøren Hewlett-Packard sender til marts afløseren for selskabets mindste komplette Storage Area Network eller SAN på markedet.

Det nye StorageWorks 2000 Modular Smart Array eller MSA2000 skal afløse HP's MSA1000, som hidtil har været selskabets bud på et SAN til små og mellemstore virksomheder.

Afløseren er ifølge HP beregnet til at være fleksibelt og til at kunne blive brugt til virtualisering.

For at få fuldt udbytte af servervirtualisering er det ofte nødvendigt at skifte fra Direct Attached Storage eller DAS til SAN, hvilket kan gøre det vanskeligere at gøre regnestykket op for et skifte til virtualisering.

HP's MSA2000 kan ifølge selskabet skaleres op til en kapacitet på 36 terabytes med mulighed for at benytte både SAS og SATA-diske samt at slutte systemet til via enten iSCSI eller Fibre Channel.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere