HP fjerner hver fjerde pc-model i ny spareplan

Computergiganten HP vil fokusere på bedre design for at vende forretningen. Derfor fjerner HP hver fjerde pc-model over de næste to år.

Der skal være færre PC-modeller og mere fokus på design. Derfor skærer HP hver fjerde pc-model fra i løbet af de næste to år. Det skriver det amerikanske nyhedsmedie Infoworld.com.

Manøvren skal vende den nedadgående økonomiske udvikling for firmaet, som er blevet ramt af en række fejltrin. Blandt andet udviklede firmaet en produktlinje med smartphones og tablets baseret på Palms WebOS, for derefter at skrotte dem igen. Derefter meldte firmaet ud, at pc-afdelingen ville blive solgt fra, men skiftede sidenhen mening.

Ud over computere vil HP også skære 30 procent af printermodellerne fra i løbet af de næste to år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jakob Damkjær

Skære 75% af modellerne.... De har en absurd mængde modeller hvor det er ikke specielt klart hvad der er forskellene eller hvad fordelene er ud fra deres webside...

Og mht printere er det endnu mere idiotisk (selv om det er noget alle printerproducenter er skyldige i at ha 17 milioner modeller med subtile forskelle...).

Go to town with a tomahavk og skær "ikke server" sortimentet ned til noget der kan stå på et stort kantine bord.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere