HP: 3D-printere skal sikre pc-afdelingen efter opsplitning
Hewlett-Packard bekræftede mandag eftermiddag, at selskabet fra oktober 2015 bliver splittet op i to dele. Dermed bekræfter selskabet de rygter, som avisen Wall Street Journal offentliggjorde i løbet af weekenden.
I løbet af det næste år bliver HP delt op i to. Det ene selskab beholder den nuværende direktør Meg Whitman i spidsen og får foreløbig navnet Hewlett-Packerd Enterprise. Selskabet overtager HP's forretning for servere, storage, netværk samt software og services rettet mod erhvervsmarkedet. Det bliver med andre ord den gren af HP, som overtager HP's plads i datacentrene.
Det andet selskab hedder foreløbig blot HP og vil overtage pc- og printerenhederne i HP. Det er to markeder, som ikke er så lette at tjene penge på som tidligere, men HP vil blandt andet satse på nye teknologier såsom 3D-printere for at bevare sin milliardforretning.
Direktør for dette nye HP-selskab bliver Dion Weisler, som i dag er divisionschef for samme område i HP-koncernen. Begge de nye selskaber vil forblive børsnoterede.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.