Hovsa! Data fra fitness-app afslører militærbaser

Militærbase i Helmandprovinsen, Afghanistan - kortlagt af basens brugere af Strava. Illustration: Strava
Når soldater løber en tur, så tænder de lige deres trænings-app. Men når firmaet bag appen så laver et kort over, hvor alle deres brugere løber ture - ja, så er det pludselig tydeligt, hvor der er baser.

Detaljeret kortlægning af militærbaser er blevet mulig, da soldater har brugt fitness apps - og data herfra er brugt til at vise alle brugernes aktivitet.

Det er udvikleren Strava, der har lavet kortet på baggrund af sine mange brugeres løbeture, skriver The Guardian.

Læs også: Cloud-løsninger giver nordisk mediehus udfordringer med GDPR

Kortet består af milliarder af GPS-punkter, og det afslører generelt de mest populære løberuter i f.eks. byer, men har altså ved et tilfælde fået afsløret og kortlagt militærbaser.

Strava har i forbindelse med offentliggørelsen af kortet understreget, at alle data er anonymt, og der er ikke delt data, som brugeren har markeret som private.

Særligt farligt for militæret

Nathan Ruser, analytiker hos Institute for United Conflict Analyst, påpeger, at kortet er en sikkerhedsrisiko for de udstationerede.

»Hvis soldater bruger appen som normale folk, altså ved at tænde for tracking, når de træner, så er de især farligt,« skriver Nathan Ruser på Twitter.

Læs også: Undersøgelse: Mobil-apps indsamler persondata i strid med GDPR

I bestemte områder af verden som Afghanistan og Syrien, så er Stravas brugere næsten udelukkende ansatte i militæret, hvilket gør det nemt at identificere baserne.

Kortet kan for øvrigt udforskes her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
Cristian Ambæk

Aaaa ja, opsnapning / opsamling af data.

Det ikke noget vi ikke vidste, men det sætter da altid tingene i perspektiv.
Hvordan tror folk at kortet vil se ud for dem, hvis man tog deres telefons GPS data og kortlagde deres færden?

Det minder mig lidt om da jeg ledte efter en app til Android, hvor jeg kunne afspille et musik nummer på bestemte tidspunkter (vækkeur), den adgang som applikationerne vil have er f.eks
* Telefonbog
* Lagerenhed - Images and video
* Network
med mere

Og så tænker jeg i hvertfald... Klarttttttttt (NO!)

Poul-Henning Kamp Blogger

USAs militærbasers jogging router er ikke hemmelige.

Den virkelige nyhed er at folk nu kan se hvor mange og hvor detaljerede oplysninger private virksomheder hinsides enhver form for kontrol ligger inde med.

Den virkelige overskrift burde være "Tænk over hvilket kort FaceBook, Google eller Apple kunne lave"

Inden nogen nu peger på at disse virksomheder med troskyldig stemme har sagt at "de nok skal være forsigtige", så overvej lige hvor mange "Se&Hør Kilder" der er ansat i disse virksomheder.

Bjarne Nielsen

Inden nogen nu peger på at disse virksomheder med troskyldig stemme har sagt at "de nok skal være forsigtige" ...

Det er det samme vi hører vedr. vores sundhedsdata som bliver delt ud til forskere her og der inkl. det store udland. Den store forskel er, at "man" har en egeninteresse i at passe på disse "forretningshemmeligheder"; det samme gør sig ikke gældende for sundhedsdata.

Poul-Henning Kamp Blogger

det samme gør sig ikke gældende for sundhedsdata.

Nej, der er store forskelle.

F.eks kan firma X bedyre nok så helligt at de vil gøre alt muligt for at passe på og beskytte de indsamlede data.

Alle disse figenblade ender dog med "Betingelserne kan ændres uden varsel."

En ny ledelse, en ny strategi eller en konkurs, og alle de af private firmaer indsamlede data er til salg til højestebydende.

Det er trodst alt ikke tilfældet hvis et dansk hospital eller en dansk kommune får underskud.

Allan Pedersen

Det er hvert fald sikkert...
vedkommende har haft adgang til internettet uden om Nordkorea for at kunne dele den rute..
Så enten en turist...
eller så er vi sikker på at vedkommende nok sidder i en arbejdslejr nu...

Men det kunne være spændende at vide hvad der egentligt sker midt på indlandsisen på Grønland...
https://labs.strava.com/heatmap/#11.06/-38.44342/72.58175/hot/all

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017