Hovedstadens hospitaler skal gemme 1 petabyte røntgenbilleder

Region Hovedstaden har købt et nyt storagesystem af Hitachi Data Systems, som over de næste fem år skal udbygges til at rumme én petabyte medicinske billeder.

En enkelt CT-skanning kan resultere i over 1.000 billeder, som tilsammen danner et tredimensionelt billede af kroppen, men det er også en stor mængde data blot fra én enkelt undersøgelse af én enkelt patient.

De 12 hospitaler i Region Hovedstaden foretager hvert år 1,5 millioner medicinske undersøgelser, som skaber nyt billedmaterialer, der skal opbevares i fem år eller længere. Derfor har regionen nu indkøbt et nyt storagesystem til opbevaring af billedmaterialet.

»Billederne fra diagnostiske undersøgelser kræver umådelig meget plads, og vi er samtidig underlagt lovgivning om, at data skal gemmes i fem år og interessante undersøgelser endnu længere,« udtaler sektionsleder Søren Zachariassen fra Region Hovedstaden ifølge en pressemeddelelse.

Han er ansvarlig for projektet med storagesystemet til Region Hovedstadens primære centrale billedsystem RIS/PACS, som lægerne i hele regionen bruger til at få adgang til patientdata og billeder fra undersøgelser på hospitalerne.

»Vi begynder med et pladsbehov på 250 terabyte, som vi regner med er vokset til 450 terabyte om to år og vil være helt oppe på mere end én petabyte om fem år,« udtaler Søren Zachariassen.

Det nye storage-system til opbevaring af billedmaterialet i Region Hovedstadens billedsystem, skal leveres af Hitachi Data Systems.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jesper Dahl Nyerup

Det siger min matematik mig kan håndteres i 6-7 racks med 3 tb diske. (12 diske pr server, 3u, med en replication faktor på 3.

Antaget at man designer lidt defensivt, og udlægger sæt af 8 3TB-diske i RAID6 (6+2), når man til sæt nummer 57 (456 diske) før man har passeret en PB.

Hitachi Data Systems' diskhylder er ganske rigtig 3U høje, men rummer 15 diske hver. Dermed kan man med 31 diskhylder opfylde storagebehovet og have brugt 93U, eller cirka 2,2 42U-rackskabe i processen. Dertil kommer en controllerenhed, som i sådan et setup typisk vil fylde 4U.

I praksis vil man formentlig sørge for både lidt symmetri og albuerum i installationen, men selv herefter vil der stadig være fornuftige mængder ledig plads tilbage i rack nummer 3.

  • 0
  • 0
#3 Jesper Stein Sandal

Hitachi oplyser, at systemet er baseret på H-NAS placeret bag AMS med automatisk tiering på konventionelle harddiske. Der er to sites, og det er selve billedsystemsoftwaren (fra Agfa), som står for at replikere og komprimere data.

  • 0
  • 0
#4 Deleted User

Hitachi Data Systems' diskhylder er ganske rigtig 3U høje, men rummer 15 diske hver.

Det er 5 diske pr. U.

Jeg mindes at have set SUN enheder med 48x 3,5 sas/sata diske på højkant i 4U, hvor man skulle trække det hele ud for at skifte en disk. Det er 12 diske pr. U.

Supermicro har en 45x 3,5 bring your own disk enhed hvor de skubbes ind både forfra og bagfra, også kun i 4U med redundant PSU. http://www.supermicro.nl/products/chassis/4U/847/SC847E26-RJBOD1.cfm det er 11,25 diske pr. U

Hvis man ikke kan leve med diske både forfra og bagfra, så kan man få et kabinet med 24 diske på 4U, det er stadig 6 diske pr. U.

Når man skal have så meget diskplads som de ønsker, så kan man ikke leve med 5 diske pr. U.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere