Var det braget fra udløsningen af brandslukningsanlægget, der på én gang ødelagde 17 harddiske og satte flere af it-systemerne på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus ud af drift i dagevis?
Det er foreløbig hovedmistanken, men der er også mange ubesvarede spørgsmål i sagen, som også har fået opmærksomhed fra leverandørerne, der nu bistår uddannelsesinstitutionen med efterforskningen.
»Vi har fået mange henvendelser også fra producenterne, så det tyder på, at vi absolut ikke er de eneste, der har oplevet noget lignende,« siger it-chef Niels Mørk til Version2.
Efterforskningen har imidlertid halvanden uge efter nedbruddet endnu ikke givet et klart svar. Tværtimod er årsagen stadig et mysterium.
Det eneste, Niels Mørk ved med sikkerhed, er, at klokken 4:05 søndag den 20. februar blev serverrummets Argonite-brandslukningsanlæg udløst. Det var på det tidspunkt, at vagtselskabet G4S har registreret alarmen.
Cirka 30 sekunder senere modtog G4S to alarmer fra nødstrømsanlægget: En driftsalarm og en sabotagealarm. Sabotagealarmen er beregnet til at alarmere vagten, hvis nogen eksempelvis forsøger at sætte anlægget ud af drift.
Men det kan også betyde, at der er en elektrisk fejl på anlægget, som bliver fortolket som et forsøg på sabotage. Og det leder igen mistanken hen på brandslukningsanlægget.
»Argonite-anlægget har to dyser. Den ene sprøjter kold gas ud, og den sidder lige over de diske, der gik i stykker. Den kolde luft kunne forklare, hvorfor UPS'en sider, at der er nogen ledninger, der ikke virker,« siger Niels Mørk, som selv hælder mere til et pludseligt temperaturfald som årsag til nedbruddet og de to alarmer.
Hovedteorien fra leverandørerne koncentrerer sig også om brandslukningsanlægget og dysen lige over serverskabet, men peger på en anden faktor: Et højt brag.
Argonite-anlægget udløser den inaktive gas, der bruges til at slukke en brand, med et tryk på 68 bar (6.800 kilopascal). Når det høje tryk udløses gennem en dyse, giver det et lydtryk på mellem 110 og 130 decibel.
Det er flere gange dokumenteret, at lyd kan skade mekanisk hardware som harddiske. Det har eksempelvis fået flere datacentre til at begrænse antallet af brandsirener for at minimere risikoen.
»Vi ved, at lyd kan skade hardwaren, men jeg tror ikke på brandalarmen. Den er ikke så høj. Vi kan gå i rummet og stadig tale sammen,« siger Niels Mørk.
Mens lyden og temperaturfaldet stadig er mistænkte, så tvivler Niels Mørk på, at det kan være en decideret trykbølge fra anlægget, der har skadet diskene.
»Kuglepenne, papirer og vores skruetrækkere lå, som vi efterlod dem,« fortæller han.
Dysen, der før sad direkte over ét af serverskabene, er nu blevet flyttet en halv meter, ligesom en del af udstyret i serverrummet er blevet flyttet rundt. For selvom dysen skulle vise sig at være skurken, så er årsagen til, at anlægget blev udløst stadig ukendt, og det bekymrer it-folkene.
»Den eneste måde, vi kan få beviser, er ved at gentage hændelsen, og det er der ingen, der har lyst til. Det er vigtigt, at vi finder årsagen, for har vi i vores dimensionering af serverrummet fået indbygget en faktor, der gør, at vi uforvarende kan skade vores drift og dermed skolens økonomi?« spørger Niels Mørk.
It-folkene har på det nærmeste skilt hele serverrummet ad, men uden at finde nogen tegn på noget, der kunne være skyld i en røgudvikling, som kunne udløse Argonite-anlægget. Hverken i strømforsyninger, lysarmaturer, køleanlæg eller servere.
Det er den største gåde i forbindelse med nedbruddet, for denne type anlæg burde være designet på en måde, så det udelukkende kan udløses, hvis der er tegn på røg. I Journalisthøjskolens serverrum sidder der fire røgalarmer i to adskilte grupper, og det er derfor usandsynligt, at en elektrisk fejl skulle have udløst alarmen i begge grupper.
Niels Mørk frikender foreløbig nødstrømsanlægget, idet alarmen fra brandslukningsanlægget var den første, der indløb, og der er ingen spor af uregelmæssigheder i strømforsyningen i logfilerne. Samtidig kørte andre systemer i serverrummet uantastet videre, efter de 17 diske gik i stykker.
Journalisthøjskolen har kørt med Argonite-brandslukningsanlægget i halvandet år i det nye serverrum og med et tilsvarende anlæg i fem år i det gamle serverrum, hvor der ikke har været problemer. Men de eksperter, som it-folkene har været i kontakt med, oplyser, at der har været eksempler på andre Argonite-anlæg, der er skudt af uden nogen klar årsag.
Ud over nu at have flyttet en dyse, så vil Niels Mørk også gerne have sat videoovervågning op i serverrummet. Opklaringsarbejdet er nemlig begrænset af, at der hverken findes video eller temperaturlogfiler, der kan hjælpe med at rekonstruere, hvad der skete i serverrummet.
Samtidig overvejer han at få målt på, om det vil være muligt at lyddæmpe rummet for at mindske effekten af braget fra brandslukningsdyserne.
Selve nedbruddet i it-systemerne skyldtes, at 17 harddiske gik i stykker på samme tid. Diskene kan måske hjælpe med at give et svar på, hvad der skete, og de er nu ved at blive undersøgt.
»Producenten henvendte sig selv til os og bad os tage billeder af diskene og Argonite-dysernes placering. Men sådan en undersøgelse kan tage lang tid,« siger Niels Mørk.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
