Hostingfirma trækker støtte til omstridt SOPA-antipiratlov tilbage efter kundeflugt

30. december 2011 kl. 12:2511
Verdens største registrator af internetdomæner, Go Daddy, har nu trukket sin støtte til den kontroversielle Stop Online Piracy Act tilbage, efter 37.000 domæner blevet flyttet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hostingfirmaet Go Daddy er vant til at blive stemplet som kontroversiel ikke mindst takket være vovede tv-reklamer under Super Bowl. Men selskabets støtte til den endnu mere kontroversielle Stop Online Piracy Act, SOPA, blev for meget af det gode for mange af kunderne. Det skriver VentureBeat.

Go Daddy havde udtrykt støtte til det amerikanske lovforslag, som går ud på at udvide mulighederne for at skride ind over for krænkelser af ophavsretten på internettet.

Det fik flere internetbrugere til at reagere på især Reddit-tjenesten, hvor de organiserede en kampagne, der skulle få folk til at flytte deres domæner fra Go Daddy.

Go Daddy er suverænt den største registrator af internetdomæner og administrerer millioner af domæner for kunderne, men efter Reddit-aktionen er mindst 37.000 domæner blevet flyttet i løbet af få dage, skriver VentureBeat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu har firmaet reageret på kundeflugten og trukket støtten til SOPA tilbage. Go Daddy begrunder sit nye standpunkt med, at initiativtagerne til SOPA ikke har formået at skabe konsensus om forslaget blandt de parter, som har interesse i, hvordan loven vil påvirke brugen af internettet.

Som SOPA ser ud nu, vil den blandt andet gøre det ulovligt at linke til websteder, som krænker ophavsretten. Det kan være et problem, fordi det åbner mulighed for misbrug, mener lovens kritikere, som mener, at ytringsfriheden bør komme i første række.

Ud over rettighedshavere som pladeselskaber vil også de amerikanske myndigheder kunne få nedlagt et fogedforbud mod websteder, og det vil kunne misbruges mod eksempelvis websteder, der viser video fra demonstrationer.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
31. december 2011 kl. 13:40

Ud over rettighedshavere som pladeselskaber vil også de amerikanske myndigheder kunne få nedlagt et fogedforbud mod websteder, og det vil kunne misbruges mod eksempelvis websteder, der viser video fra demonstrationer.

Jeg syntes lidt de forrige kommentarer lidt misser den største trussel fra SOPA: Hele hjemmesider kan lukkes ned, hvis et pladeselskab mener, der er postet noget ulovligt (bemærk, at der engang imellem bliver taget LOVLIGE videoer ned fra YouTube, fordi de store selskaber måske lige er lidt for hurtige på aftrækkeren). Det vil sige, at hjemmesider der udelukkende består af brugerindhold (Wikipedia, reddit.com, Facebook, osv.) ligeså godt kan lukke ned, hvis loven træder i kraft.

Derudover er det kæmpe problem for demokratiet i USA (og hele verden): Dette billede ville højst sandsynligt have lukket alle hjemmesider i USA, hvor en bruger har postet det.

Dette er IMO den største trussel fra SOPA.

11
31. december 2011 kl. 14:26

MegaUpload videoen blev fjernet fordi de har en hemmelig aftale med YouTube som gør at de kan fjerne en hvilken-som-helst video uden grund. Sindssygt? Ja. Men lad os håbe de får slag i retten, af ham Dotcom-gutten (MegaUpload). Men ja, du har helt ret i at pladeselskaberne ikke skal kunne lukke sider, især fordi pladeselskaberne ikke har styr på noget. Er det usædvanligt at de sagsøger over materiale som de ikke selv ejer? Nope. Har de sagsøgt en printer for piratkopiering? Jep. Har de sagsøgt en gammel dame uden internet, for piratkopiring (og vundet)? ufatteligt, men ja.

Og for at fortsætte lidt offtopic, er der så nogen EnergiMidt kunder, som kan bekræfte at EnergiMidt hijacker dns svar? Jeg har dem ikke selv, så kan ikke afprøve, men har fået af vide at selvom man bruger censurfridns.dk / Google Public DNS / OpenDNS / etc, så kommer samme forkerte IP (89.249.14.245) frem når man når man laver et lookup på tpb/24hdiet.com/anden blokkeret side.

Ontopic: Har GoDaddy rent faktisk trukket støtten? eller har de bare skrevet at de ikke længere støtter? Så længe de stadig står på den officielle liste over hvem der støtter SOPA, så er alt hvad de skriver ligegyldigt. GoDaddy er nok den dårligste registrar man kan finde. Når de ikke "kidnapper" deres kunders domæner (og spærre for at man kan flytte sine domæner), så lyver de konstant for deres kunder. Selv hvis de 'officielt' stopper støtten, så kan man kun håbe at folk stadig flytter deres domæner til andre registrars.

7
30. december 2011 kl. 18:19

Jeg anbefaler alle at gå langt uden om de danske internetudbydere af en masse gode grunde så som internet hastighed (opslag m.m.), børnesikkerhed, mere sikkerhed ved netbank m.m. Der ud over giver det tilgang til fuldt lovligt (under dansk lov i hvert fald) indhold som ved "fejl" bliver masse blokeret af forskellige juridiske finurligheder. Det meste er i stil med dette: Hotmail og Gmail har en bruger der sender spam derfor er alle e-mail udbyderer som ikke er internet udbydere i Danmark nu DNS blokeret. Brug f.eks. Google DNS: http://code.google.com/intl/da/speed/public-dns/Eller OpenDNS: http://www.opendns.com/home-solutions/

Alting bliver generelt hurtigere og mærkbart med en god DNS host. Jeg kan nævne at noget så massivt brugt som F.eks. Online spillet World Of Warcraft's automatiske download system bliver hurtigere da det og mange andre MMO'er bruger ganske lovlig fildeling blandt deres brugere men de kan ikke forbinde til den del informations serverer der indeholder/koordinere hvem der også deler de relevante data.

9
Indsendt af Peter Binderup (ikke efterprøvet) den lør, 12/31/2011 - 08:26

Nu er det bare sådan at både OpenDNS og Google DNS er amerikanske produkter, og skulle SOPA blive gennemført, så vil de også være gennemsyret af censuren.

2
30. december 2011 kl. 13:23

Det er bemærkelsesværdigt at det censur system som SOPA vil indføre i USA blev indført i .dk tilbage i 2006.

Hvordan kan det være at amerikanerne er bedre til at råbe op over for censur end vi er i Danmark?

Mit gæt er at man i 2011 i USA er mere opmærksom på at "Internet censur" er mere alvorligt end man var tilbage i 2006 i Danmark.

Det interessante spørgsmål er om man kan rette op på den fejl man begik tilbage i 2006, når der er så mange andre store problemer man skal tage sig af.

3
30. december 2011 kl. 13:41

Er det ulovligt at linke til noget som helst i .dk? (Og jeg spørger fordi jeg rent faktisk ikke ved det)

6
30. december 2011 kl. 14:12

Er det ulovligt at linke til noget som helst i .dk?

Du krænker ophavsretsloven hvis du linker til materiale som er lagt på internettet ("tilgængeliggjort") uden ophavsretshavers tilladelse. Dit link har status af en selvstændig tilgængeliggørelse. Der er mindst en dom for dette (en sag om mp3 links, så vidt jeg husker). Andre EU lande har ikke denne bestemmelse i deres ophavsretslov (så det er ikke noget EU krav pga Infosoc el.lign. men et bevidst valgt fra dansk side; i UK har man f.eks. en bizar sag for tiden hvor USA vil have udleveret en person for at linke til "ulovlige" ting, selv om denne handling ikke er strafbar i UK!!).

Der skal være tale om direkte links for at det er ulovligt. Du må (formentlig) gerne linke til en hovedside selv om der måske krænkende materiale på siden. Se doghttp://ing.dk/artikel/59418-antipiratgruppen-i-bizar-strid-om-link

(Du kan også finde en meget laaang bizar diskussion mellem jurister om hvorvidt man overhovedet må deeplinke..).

Så ja.. Danmark er i høj grad inficeret af SOPA-censur sygen, og har været det længe. Den seneste version af SOPA loven har dog en ting som vi ikke har i Danmark: et forbud mod at omgå den statslige censur, og en mulighed for at retsforfølge personer og firmaer som hjælper andre med at omgå censuren (nej, det er ikke Kina eller Iran vi taler om her). Rækkevidden er uklar i USA, men i værste fald kan folk blive fængslet for at nævne alternative DNS resolvere.

DNSSEC bliver nærmest umuligt i et sådant DNS-censur regime, så de kriminelle har virkelig grund til at juble over SOPA.

4
30. december 2011 kl. 13:54

Well, der er er en hemmelig liste af host navne som ISP'ernes DNS skal resolve til en af politiets servere i stedet for den rigtige server, den del passer nøjagtigt med hvad SOPA vil tvinge ISP'erne til.

... men ja, der er en del flere ting i SOPA, så det kan også ske at man bare er mere opmærksom på SOPA fordi den virkeligt er mere vidt rækkende.

5
30. december 2011 kl. 14:08

@Flemming - Ja, det er rystende så stiltiende vi acceptere censur herhjemme. Men der er næppe den store lyst til at ændre på dette blandt regeringen. Da vi havde Brejvik skandalen så var Socialdemokraterne jo på banen med det samme hvor de udtalte at der skulle indføres mere censur på nettet.

Men det er jo ret typisk i Danmark - Så snart der sker det mindste så vil vi hellere indføre stupide lovgivninger der rammer alle istedet for at bruge lidt ressourcer på at retsforfølge de få der gør noget forkert.

Se på "børneporno" filteret som filtrere alt muligt andet fra, regler om logning af teletrafik m.m.

1
30. december 2011 kl. 12:50

Noget tyder på at det faktisk er over 100.000 domæner der er blevet flyttet. For nogle dage siden var der en der postede et link på Twitter hvor der havde været lavet noget domænecount på deres DNS servere før og efter episoden og det var en ret voldsom mængde domæner der var flyttet.

Personligt er jeg på ingen måder tilhænger af et carte-blanche forslag som SOPA og men det glæder mig at se nettet's anarkisitiske natur fortsat har stor indflydelse.