Homeland Security trygler virksomheder om at dæmme op for kryptering

Tech-firmaer i Silicon Valley får snart selskab af Homeland Security, der vil oprette en afdeling i Silicon Valley for at gøre samarbejdet med industrien endnu tættere. Allerede nu lyder bønnen, at firmaerne skruer ned for den dybe kryptering.

Først var det Europol. Så havde NSA tilsyneladende heller ikke nok i den store mængde af SIM-kort, som efterretningstjenesten havde adgang til.

Læs også: Europol advarer teknologi-virksomheder mod udbredelse af kryptering

Nu er det det amerikanske nationale sikkerhedsdepartement Homeland Security, der indgående beder teknologifirmaer om at give myndigheden adgang ind bag den tiltagende kryptering, som de tilbyder med deres produkter. Det skriver Gizmodo.

I en tale til mange af branchens folk under teknologi-konferencen RSA kunne generalsekretær Jeh Johnson offentliggøre, at myndigheden har i sinde at entrere Silicon Valley med en afdeling, som skal gøre samarbejdet med de indflydelsesrige firmaer og regeringens cyber-overvågning meget tættere.

Læs også: Nyt NSA-læk: Hackede verdens største SIM-kort-producent

Samtidig bad han indgående selskaberne om at overveje, hvad det gør ved den nationale sikkerhed, når de tilbyder kunderne end-to-end-kryptering, som gør efterretningsarbejde på internettet til en umulighed.

»Vores manglende adgang til krypteret information er en udfordring for den offentlige sikkerhed. Faktisk gør kryptering det sværere for jeres regering at finde kriminel aktivitet og potentiel terror-aktivitet,« fortalte Jeh Johnson en fyldt sal ifølge Gizmodo.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kofoed

Diverse myndigheder har jo selv spillet op til dans. Deres forfatningsstridige overvågningssystemer har med al tydelighed vist, at de ganske enkelt ikke er en troværdig partner, af den grundlæggende årsag at de ikke stoler på dig. End-to-end-krypto og lignende er jo bare et modtryk. Staterne og myndighederne kunne sagtens have nøjedes med mindre i bestræbelserne på at modstå terrorisme. Men de måtte jo som bekendt gå hele vejen, og det faktum vægrer vi os så imod nu.

  • 34
  • 1
Jens Jönsson

Det er jo dybt latterligt. Det de siger er at der skal åbnes, så de "kan" spionere. Problemet er jo bare at de gør det. De har totalt sat deres egen troværdighed over styr ved at stikke snuden i >alt< også komplet irrelevante ting....

Håber de får den kolde skulder og der bliver indført endnu mere kryptering...

Også kunne de starte med at fortælle hvor mange terrorister de har fanget med deres omfattende spionering.

Har man set dokumentaren om hvordan de fandt frem til Osama Bin Laden, så er kryptering og beskyttelse af privatlivets fred slet ikke aktuelt, få terroristerne brugte jo netop ikke Internet.

  • 25
  • 0
Kristian Christensen

De kunne jo starte med at NSA så offentliggører præcist hvor og hvad de spionerer på. Det Hvide Hus kan passende gøre deres planer offentlige.. Nå ikke ? Hvis de vil holde det skjult er det jo sikkert noget farligt og ulovligt. Det er det jo hvis alle andre krypterer deres ting.

Men jeg kunne godt tænke mig at vide i hvor stor grad Silicon Valley bliver påvirket af de lobbyister. Kan de reelt ikke bare sige "Sut mine boller" eller er der en gulerod/pisk der er et incitament til at de rent faktisk indfører mindre kryptering ?

Men så ved vi da hvor meget vi kan stole på amerikanske produkter!

  • 4
  • 0
Peter Jensen

USA har et styre hvor det er lovligt at "forsvinde" borgere uden nogen form for rettergang overhovedet. Er der nogen styret ikke kan lide kan de bare lade dem forsvinde til en af deres torturlejre eller lign. Den øverste leder sidder endda hver tirsdag og krydser af hvem der skal myrdes rundt omkring på jorden på grund af en eller anden mistanke om "terror-relationer". Hvis styret synes at nogle medarbejdere i et firma hjælper terrorister ved at implementere kryptering i deres produkter, så kan de jo trues til hvad som helst hvis ikke de vil føle lederens svovl-ånde i nakken.

  • 0
  • 0
René Nielsen

I Danmark oplyser Rigsadvokaten, at der er ca 4.000 telefonaflytninger om året plus dem PET udfører!

I USA udfører FBI og det lokale politi også ca 4.000 telefonaflytninger om året. Derovre mener man at det er problem fordi antallet aflytninger er firedoblet på få år.

Det er lidt tankevækkende at et land med 320 mio indbyggere og en helt anden svær grad af kriminalitet end den vi kender, kan klare sig med så aflytninger. Oversat til danske forhold ville det svare til max 75 aflytninger imod de 4.000 vi har idag!

Så enten er Danmark helt ude af kontrol når vi taler om aflytninger ellers også er det helvedes effektivt det de gør i dag i USA og som de frygter at miste med indførelse af kryptering!

Personligt kan jeg bare ikke se at firmaer som Apple eller Microsoft kan gå med til "lave en bagdør". Det vil en kommerciel brøler fordi deres kunder såsom firmaer og regeringer jo med rette vil frygte for spionage.

Jeg kan slet ikke se nogen kommerciel fremtid for et styresystem eller IT produkt som har en indbygget bagdør uanset hvordan bagdøren bliver implementeret. Hvem ville dog købe et sådan produkt?

Tænk over al det besvær f.eks. Microsoft ville have at skulle opbevare softwarenøgler som en regering så kunne kræve udleveret! Microsoft får da ikke andet end besvær og store omkostninger ud af sådan en løsning.

Så er det meget lettere at lave et system med decentral end-to-end kryptering, således at man med rette kan sige til myndighederne, at man ikke har nøglen og overfor kunderne kan sige at man tager deres ret til privatliv alvorligt ved at indføre tidssvarende kryptering.

Hvis de havde holdt sig til dommergodkendte aflytninger fremfor masseovervågning af ikke mistænkte, så ville de formentlig ikke stå i den situation i dag!

  • 2
  • 0
Bent Jensen

Så enten er Danmark helt ude af kontrol når vi taler om aflytninger ellers også er det helvedes effektivt det de gør i dag i USA og som de frygter at miste med indførelse af kryptering!

Ja de aflytter alle uden dommerkendelse, på den måde at England aflytter USA, og vs. Så derfor det lave antal, sådan noget bruger de ikke der over. Noget af det samme de meget gerne vil have indført her hjemme, hvis det ikke allerede er det. Regeringen har jo ikke afvis dette.

Så de 4000 aflytninger er nok dem som de skal bruge i en retssal, hvor de så efter følgende får en dommerkendelse. Så ja, det er særdeles effektiv. Men også en omgående af lovgivning, som befolkningen ikke ville tillade hvis de viste det. Der for at kryptering nu er på vej som en standart, som et modsvar på denne Politistats overvågning fra staten. Hvor de åbenbart har brug for at vide alt om os alle, for at fange tenorister i Afghanistan, for herhjemme fanger de dem jo ikke. For i USA og herhjemme fange de dem ikke, med undtagelse af dem de selv betaler for at udføre terror (ja den er god nok). Fordi selv med alt den viden, kan de ikke finde halmen i høstaklen, og de kan ikke gøre noget ved det alligevel.

Teoristen i København, var indberettet 4 gange, som mulig terrorist. Uden der blev fortaget noget. Så hvad hjælper det at have fingeren i alt vores data kommunikation, det giver kun mening hvis det skal bruges til noget andet. USA bruger det selv aktiv til industrispionase, hvor de hjælper amerikanske firmaer med at få ordre. Kina indhenter teknologi. Hacker stjæler film ved Sony. Spammer og firmaer prøver at sælge reklamer, på basis af så meget information som muligt. Så det er nok i bund og grund dette det hele drejser sig om, at stjæle så meget som muligt fra os alle sammen, for at bruge det imod os selv.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere