Homeland Security fik lukket Tor-node på offentligt bibliotek

Homeland Security har foreløbig sat en stopper for et initiativ til at opsætte Tor-noder på offentlige amerikanske biblioteker.

I et pilotprojekt havde Kilton Public Library i delstaten New Hampshire som det første offentlige bibliotek i USA i juli fået opsat en Tor-node. Den store idé var, at offentlige biblioteker over hele landet kunne være med til at understøtte infrastrukturen i anonymiseringstjenesten i ytringsfrihedens navn.

Læs også: Homeland Security trygler virksomheder om at dæmme op for kryptering

Men kort efter, at repræsentanter fra det nationale sikkerhedsdepardement Homeland Security fik nys om projektet, har Kilton Public Library efter et møde på den lokale politistation nu igen taget noden offline.

Det skriver Ars Technica.

Læs også: Amerikansk præsidentkandidat vil have Silicon Valley til at lette på krypteringen

Under mødet på politistationen blev bibliotekets ledelse indført i Tor-netværkets omfattende kriminelle aktiviteter, og biblioteket besluttede derfor midlertidigt at afbryde noden, indtil bestyrelsen i morgen vil træffe en beslutning om projektets videre skæbne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Johansen

Under mødet på politistationen blev bibliotekets ledelse indført i de omfattende kriminelle aktiviteter som sker i post og pakkedistribution, og biblioteket besluttede derfor midlertidigt at afbryde samarbejdet med postvæsenet indtil bestyrelsen i morgen vil træffe en beslutning om projektets videre skæbne

En parallel til andetsteds...

  • 5
  • 0
Jens Holm

Det kan godt være at Homeland security mener at Tor noder skal lukkes, jeg er ret sikker på at den amerikanske flåde er ret uenig.. Det her er simpelthen et af mine yndlings paradokser i det Amerikanske :)

  • 6
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere