Hollandsk vagthund vil undersøge TikToks brug af børns data

Illustration: bigtunaonline / bigstock
Den populære app TikTok er blevet endnu mere populær under coronakrisen, og nu vil den hollandske databeskyttelsesmyndighed kigge på, om den beskytter børns privatliv og kræver forældresamtykke.

De hollandske databeskyttelsesmyndigheder, DPA, vil nu undersøge, om den kinesiske app TikTok, der er særligt populær blandt børn, »tilstrækkeligt beskytter hollandske børns privatliv«.

Det skriver Reuters.

»For mange brugere er det en vigtig måde at holde kontakten med venner og bruge tid sammen, særligt her under den nuværende coronakrise. TikToks popularitet har ført til stigende bekymring for privatlivets fred,« lyder det fra DPA.

Læs også: Sikkerhedshuller hos TikTok gav hackere mulighed for at stjæle personfølsomme data

DPA vil undersøge, om appen klart og tydeligt nævner, hvordan den bruger data, og om appen kræver forældresamtykke, før TikTok indsamler, lagrer og bruger børns personlige data.

Læs også: Det amerikanske søværn bandlyser kinesiske TikTok fra ansattes telefoner

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere