Hollandsk kirurg vinder retten til at blive glemt

Illustration: photogearch/Bigstock
Nu skal Google fjerne tusindvis af sider fra søgeresultater.

En kirurg fra Holland blev sortlistet på internettet, efter hun blev midlertidigt suspenderet fra sit virke som kirurg. Men nu har hun igennem en retssag vundet retten til at blive glemt på Google. Det skriver The Guardian.

Kirurgen blev betinget suspenderet på grund af en postoperativ behandling af en patient. Hun måtte stadig praktisere kirurgi, men hendes navn blev skrevet ind på en uofficiel liste på internettet kendt som en »digital gabestok«.

Nu har hun vundet en retssag over Google. Det betyder, at Google skal slette de søgeresultater, der vedrører sortlistningen, når man søger på hendes navn.

Det er første gang, at retten til at blive glemt omhandler en lægelig person, der officielt er blevet sat på plads for forsømmelse på sit område. Det vil dog stadig være muligt at finde kirurgen i det officielle register over suspenderet sundhedspersonale på det hollandske sundhedsministeriums hjemmeside.

Slået fast af EU-Domstolen

Rettigheden til at blive glemt betyder, at en EU-borger kan bede om at få oplysninger om sig selv rettet, hvis de er forkerte eller irrelevante. Er oplysningerne skadelige, irrelevante eller forældede, kan borgere i de fleste tilfælde også få dem slettet.

Retten blev for alvor slået fast af EU-Domstolen i 2014, hvor en spansk mand vandt retten til at få oplysninger om hans tidligere auktionsbo slettet, så de ikke længere fremgik, når man søgte på hans navn på Google.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Povl Hansen

Det eneste rigigt her ville være hvis google slettede alle søgeresultater med hendes navn, når de nu ikke må vise dårlige resultater ,skulle de også undlade af vise de gode, så må folk jo selv undre sig over hvorfor google ikke kender hedes navn

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize