»Hallo. Der faldt du lige ud. Kan du ikke lige gentage, hvad du sagde?« Den sætning har de fleste af os nok oplevet det seneste år, hvor mængden af videomøder og andre digitale samarbejdsværktøjer er eksploderet på grund af pandemiens mange hjemsendelser.
Det voksende behov for hurtige, stabile bredbåndsforbindelser kan også klart ses i teleselskabernes salg af bredbåndsabonnementer.
Fra første halvår til andet halvår 2020 er antallet af bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s i downloadhastighed steget med 17 pct., hvilket betyder, at 220.000 flere fastnet bredbåndskunder i perioden fik adgang til disse høje hastigheder. I alt havde 58 pct. af bredbåndsabonnementerne adgang til downloadhastigheder på mindst 100 Mbit/s. Det viser nye tal fra Energistyrelsens halvårlige telestatistik for andet halvår 2020.
Stigningen kommer både fra nye fiberforbindelser, og fordi mange har valgt at opgradere et eksisterende abonnement. Antallet af højhastighedsabonnementer på mellem 300 Mbit/s og 500 Mbit/s i downloadhastighed steg særligt kraftigt i andet halvår af 2020. Antallet af bredbåndsabonnementer mellem 300 Mbit/s og 500 Mbit/s blev mere end firedoblet fra første halvår af 2020 til andet halvår af 2020.
»Dette er en væsentlig stigning sammenlignet med de tidligere år, som blandt andet skyldes hastighedsopgraderinger af eksisterende abonnementer,« skriver Energistyrelsen.
Tidligere kritik: Teleselskaber oversælger højhastighedsabonnementer
Men selvom datatrafikken vokser markant, så er det langt fra alle dansker, der kan se fidusen i lynhurtige bredbåndsforbindelser og er villige til at betale det ekstra for at få adgang til over 300 Mbit/s.
Mens 94 pct. af boliger og virksomheder i Danmark har adgang til et bredbåndsabonnement med mindst 300 Mbit/s i downloadhastighed, var kun 32 pct. af de solgte abonnementer med denne minimumshastighed, viser tallene fra Energistyrelsen.
Allerede i foråret sidste år – altså få måneder inde i corona-krisen – kunne teleselskaberne melde om øget efterspørgsel på højhastighedsforbindelser på over 300 Mbit/s. Men stikprøvetest af tre forskellige familier, som Ingeniøren gennemførte, viste, at det er næsten umuligt at bruge 100 Mbit/s under normale omstændigheder.
Undersøgelsens resultater bakkes op af DTU-professor i netværksteknologi Lars Dittmann og – overraskende nok – direktørerne for bredbåndsleverandørerne Kviknet og YouSee.
»Min klare vurdering er, at man i dag næppe har brug for mere end 100 Mbit/s som familie. Måske endda mindre,« sagde direktør i Kviknet Yoel Caspersen, der selv har en 30 Mbit-forbindelse derhjemme.
Ifølge Lars Dittmann, professor ved DTU Fotonik, er der en lang række forhold, forbrugerne ikke ved om det bredbåndsprodukt, de køber:
»Forbrugerne tænker intuitivt, at en 1.000 Mbit-forbindelse må være 10 gange så god som en 100 Mbit-forbindelse,« fortalte Lars Dittman til Ingeniøren sidste år.
Han illustrerer udfordringen ved at internetselskaberne med de hurtige forbindelser simpelt set sælger et tykt rør de sidste få meter hen til forbrugerne, mens selve internetudbyderen sagtens kan sidde med et tyndt sugerør ud til resten af nettet. Jo mere, de vil forstørre sugerøret for forbrugeren, des mere skal internetudbyderne betale til andre parter i det store, globale internet.
Derfor er den hastighed, du køber, kun én lille del af en lang historie om det pågældende internetprodukt.
Teleselskaber investerer massivt
Selvom datatrafikken og antallet af fiberforbindelser vokser, så går det dog den anden vej, når vi ser på omsætningen og antallet af kolleger i telebranchen. De er nemlig for nedadgående.
Tal fra Energistyrelsen viser, at både fastnet, mobil og tv-distribution er faldet, og så er der blevet 2,3 pct. færre ansatte i branchen, så der i 2020 var 13.061 ansatte.
Alligevel er der godt gang i investeringslysten, hvor teleselskabernes samlede investeringer i 2020 lå på over 10 mia. kr., hvilket er 19 pct. mere end året før. Det er særligt væksten i fastnetinvesteringer, som skaber stigningen i de samlede investeringer.
De samlede fastnet investeringer er steget med mere end 26 pct. til 6,6 mia. kr, mens investeringer i 5G og 4G landede på 1,6 mia. kr. svarende til en stigning på over 19 pct. i forhold til 2019.
Dansk Energi: Markedet er præget af konkurrence
Ved indgangen til 2021 var der 861.000 danske fibernet-abonnementer. Energistyrelsens tal indeholder også en temperaturmåling af konkurrencen på bredbånd.
I mange år har TDC’s markedsandel ligget på mere end 50 procent, hvilket har gjort TDC til et af de mest dominerende selskaber blandt de tidligere statsmonopoler i EU. De nye tal fra Energistyrelsen viser, at TDC’s markedsandel er faldet til knap 45 procent, hvilket dog fortsat er højere end EU’s gennemsnit på 40 procent.
»Udviklingen viser, at markedet er meget dynamisk og konkurrencepræget. De seneste år er der indgået omkring 40 kommercielle aftaler mellem energi- og fibernetkoncerner og indholdsleverandører, og de danske forbrugerpriser på fibernet er blandt de laveste i Europa. Vi er derfor noget forundret over Erhvervsstyrelsens betragtning om, at de lokale og regionale fibernetselskaber udgør et konkurrencemæssigt problem og skal underlægges en hel masse regulering fra centralt hold. Vi har simpelthen svært ved at se, hvad det er for et problem, som Erhvervsstyrelsen mener, de løser med øgede regulatoriske byrder for branchen,« siger Christian Berg.
Senest har den store energi- og televirksomhed Norlys meldt ud, at de ønsker at åbne op for sit fulde fibernet på nye markeder til kunder, der ikke er andelshavere.
Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.
Samtidig med, at Norlys over de næste år færdiggør fiberudrulningen for andelshaverne, er det nu planen at tilbyde sjællændere, fynboere og jyder uden for andelshavernes områder samme adgang til det hurtige fibernet.
»Norlys’ fornemste opgave er at skabe forbindelser mellem mennesker. Derfor har vi en ambitiøs vækstplan om at grave fiber til omtrent 200.000 husstande uden for vores ejergeografi inden udgangen af 2023,« siger Jesper Barslund, COO i Norlys og bestyrelsesformand for Norlys Tele, som omfatter Norlys’ fiberforretning.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
