Højesteret: Udenlandsk politi må gerne foretage aflytning i Danmark

Dom fra Højesteret fastslår, at politimyndigheder fra andre lande gerne må foretage aflytning af køretøjer i Danmark. Der blev bl.a. lagt vægt på, at aflytningsudstyr var installeret uden for landets grænser.

Højesteret har netop stadfæstet en dom fra Landsretten, der handler om, hvorvidt udenlandsk politi havde tilladelse til at fortsætte en aflytning af en udenlandsk udlejningsbil efter den passerede grænsen til Danmark.

Under efterforskningen af en sag vedrørende grov narkokriminalitet fremsatte en anklagemyndighed fra udlandet en anmodning om tilladelse til at aflytte samtaler og udtalelser i bilen, når og hvis den under efterforskningen ville befinde sig på dansk territorium.

Anmodningen blev fremsat som et led i en større narkoefterforskning rettet mod personer bosiddende i udlandet.

Aflytningsudstyret var installeret af den udenlandske politimyndighed i bilen, mens denne stadig befandt sig uden for Danmarks grænser.

Ved hjælp af det installerede udstyr kunne politimyndigheden således lytte med på de samtaler, der blev foretaget i bilen - også de samtaler, der blev foretaget på dansk jord.

Højesteret lagde i afgørelsen vægt på, at anmodningen om tilladelse til aflytning var imødekommet efter en analogi af bestemmelserne i retsplejeloven vedrørende rumaflytning.

Derudover bliver det nævnt, at den udenlandske politimyndighed ikke opererede på dansk territorium i forbindelse med gennemførelsen af aflysningen.

Udstyret til aflytning var installeret i udlandet, og aflytningen blev foretaget, uden at politimyndigheden indfandt sig i Danmark.

I afgørelsen bemærkede Højesteret, at retsplejelovens § 783, stk. 5, ikke afskar fra en analog anvendelse af reglerne om rumaflytning i en situation som den nævnte.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

Der er jo en Dansk dommerkendelser, også længe man indhenter den. Så kan jeg ikke se at det ikke er i orden,

Men første gang den mangler, så bør alt bevismateriale afvises, selvom man ikke normalt gør det i Danmark. Så det ikke bare bliver nemmere at lade være med at få en dommerkendelse. Og vi igen så har annulleret dele af vores grundlov, uden at stemme om den.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Retsplejeloven holder tungen meget lige i munden og skelner klart imellem (rum)aflytning og brud på meddelseshemmelighed, se f.eks §782.

Konventionens artikel 20 handler udelukkende om aflytning af telekommunikation, hvilket i retsplejeloven betragtes som brud på meddelseshemmeligheden (§783 stk 5)

Derfor synes jeg det er ret meget over stregen at Højesteret lader fem og syv være lige ved "analogt" at bruge en paragraf om meddelelseshemmeliged til at give tilladelse til rumaflytning.

Det er specielt over stregen når EU landendes regeringer, herunder særligt den danske, tydeligvis mener at aflytning og brud på meddelseshemmelighed er to helt forskellige ting og explicit kun har givet tilladelse til den ene af dem.

I yderste konsekvens åbner dommen døren for at udenlandsk politi kan foretage rumaflytning i Danmark, f.eks ved at hacke mobiltelefoner, babyalarmer, fjernsyn, laptops eller hvad de nu lige kan finde på, bare de holder skosålerne hjemme hos dem selv.

Det kan godt være de skal have lov til det, men det er kun Folketinget der kan give den tilladelse og det har de klart og tydeligt ikke gjort, hverken i konventionen eller retsplejeloven.

  • 8
  • 0
Bent Jensen

Det kan godt være de skal have lov til det, men det er kun Folketinget der kan give den tilladelse og det har de klart og tydeligt ikke gjort, hverken i konventionen eller retsplejeloven.

Jeg synes nu ikke det er nødvendigt med en lovændring, så længe at det er forbi en Dansk dommer inden. Men du har nok ret i at loven, og hvordan den skal bruges trænger til en opgradering fra de analoge tider.

Man kan også spørge sigt selv, om hvad det hjælper, PET og FET samt andre landes efterretningstjenester har for længst sat sig ud over vores grundlov. De synes ikke engang de skal spørge om lov, og selv hvis de gjorde og de fik et nej, så fortsatte de bare alligevel. I Nationen interese. Se til hvordan ulovlig indsamlet oplysninger om venstrefløjen lige blev micro filmet og gemt, inden de ulovlige oplysninger blev makuleret.

  • 1
  • 0
Albert Jensen

Der er beklageligvis en lang historisk tradition for, at når politiet får et nyt værktøj i værktøjskassen, bliver det også brugt. Vi ved fra skærpelsen af lovgivningen gennem 00'erne, at de udvidede beføjelser til politi og PET, som bliver begrundet i "terrorbekæmpelse" og "bekæmpelse af rockerkriminalitet" 5 minutter efter også bliver brugt i alle mulige andre sammenhænge.

Højesterets kendelse er et skridt videre i den fortsastte afvikling af retssikkerheden i Danmark.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere