Højesteret slår fast: Domstolsstyrelsen frifundet for it-kaos i digital tinglysning

15. juni 2020 kl. 12:41
Højesteret slår fast: Domstolsstyrelsen frifundet for it-kaos i digital tinglysning
Illustration: Danske Advokater.
500 borgere har kørt en sag mod Domstolsstyrelsen for tab, de angiveligt har lidt som følge af problemer med Digital Tinglysning. Sidste år blev styrelsen frifundet i Østre Landsret, og nu har Højesteret endegyldigt aflivet sagen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Domstolsstyrelsen skal ikke betale erstatning til de mere end 500 boligejere, der har klaget over lang sagsbehandlingstid, da man indførte digital tinglysning.

Det har Højesteret slået fast i dag.

Da tinglysningen i 2009-2010 blev digitaliseret, virkede systemet i første omgang ikke, og op mod 50.000 mennesker kunne derfor ikke tinglyse deres bolighandler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De klagende boligejere har ønsket erstatning for de økonomiske tab, men ligesom i Østre Landsret sidste år vurderede Højesteret i dag, der ikke ligger noget erstatningsansvar hos Domstolsstyrelsen.

»Højesteret bemærkede, at det er en særdeles kompliceret opgave at udvikle og gennemføre et it-system som det digitale ting¬lysningssystem. Selv med en omhyggelig planlægning og gennemførelse kan der vise sig problemer af teknisk, administrativ, organisatorisk eller anden art, som fører til forlængede sagsbehandlingstider,« hedder det i et resumé af dommen.

»Højesteret fandt, at foreningen Gruppesøgsmål.nu ikke havde påvist væsentlige og klare fejl eller forsømmelser.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger