Domstolsstyrelsen skal ikke betale erstatning til de mere end 500 boligejere, der har klaget over lang sagsbehandlingstid, da man indførte digital tinglysning.
Det har Højesteret slået fast i dag.
Da tinglysningen i 2009-2010 blev digitaliseret, virkede systemet i første omgang ikke, og op mod 50.000 mennesker kunne derfor ikke tinglyse deres bolighandler.
De klagende boligejere har ønsket erstatning for de økonomiske tab, men ligesom i Østre Landsret sidste år vurderede Højesteret i dag, der ikke ligger noget erstatningsansvar hos Domstolsstyrelsen.
»Højesteret bemærkede, at det er en særdeles kompliceret opgave at udvikle og gennemføre et it-system som det digitale ting¬lysningssystem. Selv med en omhyggelig planlægning og gennemførelse kan der vise sig problemer af teknisk, administrativ, organisatorisk eller anden art, som fører til forlængede sagsbehandlingstider,« hedder det i et resumé af dommen.
»Højesteret fandt, at foreningen Gruppesøgsmål.nu ikke havde påvist væsentlige og klare fejl eller forsømmelser.«