Høj vandstand tvinger DFDS til at virtualisere 112 servere
Få meter fra hoveddøren ind til DFDS slikker bølgerne op ad bolværket.
Adressen i Nordhavn giver god mening for et rederi, som siden 1866 har brugt vandvejen til at fragte passagerer og gods, men i it-afdelingen gav det i flere år tyndslidte nerver at have Øresund som nærmeste nabo.
»Da vi skulle flytte herud for seks år siden, bad vi om at få et rum til serverne i stue-etagen eller højere op. Men vi fik 200 kvadratmeter i kælderen,« forklarer Poul Daugaard, projektleder i afdelingen for it-infrastruktur hos DFDS.
Allerede under byggeriet af det nye hovedkontor begyndte problemerne med havvand, der fandt vej ind over kajen. Og efter DFDS flyttede ind, var der nogle perioder med meget høj vandstand.
»Det var få tommer, der gjorde forskellen. Og var vandet først kommet ind over kajen, ville det kunne fosse ned i kælderen ad riste, trapper og rampen til parkeringskælderen,« forklarer Dion Bekker, chef for it-infrastruktur og drift.
Til sidst blev det besluttet at flytte serverrummet op, for hvis det kom til en oversvømmelse af kælderen, ville hele it-centralnervesystemet bryde sammen i DFDS.
»Det ville være rigtig alvorligt, hvis vi havde saltvand til at kortslutte alle vores systemer. Enkelte systemer kan ganske vist køre videre i nogle få dage manuelt, men på andre områder vil hver time koste dyrt,« siger Dion Bekker.
Tid til at virtualisere
Men blandt kontorerne i stueetagen er plads i høj kurs, så det nye serverrum ville kun blive en femtedel så stort. Det var med andre ord tid til at virtualisere.
»Vi flyttede alt op og virtualiserede det meste. Da vi var færdige i august 2008, stod der et bjerg af hardware tilbage. Vi kørte 13 paller med servere til genbrug,« siger Poul Daugaard.
112 servere røg ud og blev erstattet af otte nye servere og virtualisering fra VMware. Lidt over 50 fysiske servere blev der tilbage, så det endte med, at de 40 kvadratmeter faktisk var rigeligt. Selv hvis der bliver brug for at udvide kapaciteten, er der plads nok, for med tiden er der mulighed for at virtualisere endnu mere. For eksempel database- og mailserverne, som i dag kører på fysiske servere.
»Da vi virtualiserede, var der ikke mange som virtualiserede disse applikationer, men nu er det blevet mere udbredt. Vi har dog ikke tænkt os at gøre det lige med det første,« forklarer Dion Bekker.
Hvis det skete, ville der kun være nogle få servere tilbage uden virtualisering, herunder de tre applikationsservere, som driver det tunge læs i rederiet: Passagerbookingen, fragtsystemet og økonomisystemet. Men fordi de hver udnytter serveren fuldt ud, vil der heller ikke være noget vundet ved at virtualisere, lyder vurderingen.
Panik når køleanlægget svigtede
Flytningen og virtualiseringen blev også fremskyndet af en anden brændende platform - i næsten bogstavelig forstand. Kølingen i serverrummet i kælderen virkede nemlig ikke efter hensigten, og flere gange gik det galt, hvis der var hardwareproblemer i køleanlægget.
»Så var der panik. De servere, som det gjorde mindst ondt at undvære, blev midlertidigt lukket ned, og mobile køleanlæg kørt ind. 2-3 gange måtte vi foretage den operation, fordi kølingen ikke kunne følge med,« forklarer Dion Bekker.
Problemet var den måde, serverrummet var bygget op på. Luften fra de kolde og varme zoner blev blandet, så køleanlægget skulle arbejde hårdere end beregnet.
»Vi havde ikke den viden, vi har nu. Det var learning by doing. Men det har også betydet, at vi haft meget kraftig fokus på køling i det nye serverrum,« siger Poul Daugaard.
Placeringen ved vandet giver dog også nogle fordele. Køleanlægget henter således kulde fra vandet i Øresund, som der ikke er mangel på.
Kæmpe strømgevinst og højere oppetid
Virtualiseringen af serverne blev begyndt for at løse pladsproblemet, men der har været mange andre ekstragevinster ved at gå den vej. Strømforbruget er faldet med omkring 800.000 kWh om året, og det er blevet nemmere for it-folkene at administrere serverne.
»Man kan lige tage en fysisk server ud af drift og for eksempel sætte mere memory i uden at skulle lukke de virtuelle servere ned, og det er meget hurtigere at få en ny server i luften. Siden vi virtualiserede, har vi haft meget bedre oppetider,« forklarer Dion Bekker.
Men hos systemejerne, der er ansvarlige for de enkelte applikationer, bliver der rynket lidt på næsen, når de får nej til at få en dedikeret fysisk server til deres applikation.
»De opfatter en virtuel server som den næstbedste løsning. Men faktum er, at de får en meget højere kapacitet og driftssikkerhed med en virtuel server. Nogle gange har vi været tæt på at anskaffe en fysisk server, hvis det ikke kørte så godt på en virtuel server. Men så har vi hver gang fundet frem til årsagen for problemet, og efter lidt konfigurationsændringer har vi fået det til at køre som det skal,« siger han.
Giver strømmen kniven
Også strøm er DFDS' it-folk selvforsynende med. En 250 kilowatts generator står klar til - i samarbejde med batterierne i UPS'en - at tage over, hvis strømmen går.
»Vi giver strømmen kniven en gang imellem for at simulere fejl. Det kræver lidt mod første gang, men hvis man ikke gør det, så ved man jo ikke, om det virker, når det bliver alvor,« siger Poul Daugaard.
Det mest kritiske udstyr er SAN-diskene, for alting kører på SAN hos DFDS, og selv serverboot foregår fra SAN-diskene.
»Her har du en central risiko, selvom du dublerer dit SAN. Af mange grunde kan man ikke leve uden et SAN i dag, og du er nødt til at bruge det, hvis du vil bruge V-motion. Problemet er bare, at man lægger det hele i én kurv,« siger Dion Bekker.
Selvom der er løbende backup, både til diske og til bånd, der flyttes ud af huset, vil et nedbrud i SAN'et være lidt af et mareridt.
»Vi har aldrig tabt data i vort SAN - ikke én bit. Men det vil ikke være sjovt at skulle genskabe data i et SAN, hvis det går ned. Det er jo en 'black box', hvor data er spredt ud på mange diske. Man kan ikke lige sende en disk til et specialfirma i Oslo og betale 70.000 kroner for at få genskabt alle data, ligesom i de gode gamle dage,« siger Dion Bekker.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
