HK-formand: Jeg er imod offentlig digitalisering, der fører til fyringer og fravær af personlig betjening

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
For ofte digitaliserer man i det offentlige for at spare penge, kritiserer HK-formand.

»Jeg bliver så trist, når jeg må erfare, at regeringen med sin nyeste digitaliseringsstrategi fortsætter med at aflive den menneskelige kontakt mellem borger og medarbejder i det offentlige.«

Sådan skriver Hans Christian Fløe, der er formand for HK Stat MidtVest, i et indlæg i Herning Folkeblad med henvisning til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen præsenterede i samarbejde med KL og Danske Regioner i foråret.

Læs også: Ny kurs i offentlig digitalisering: Digitale jerntæpper - også til familielægen - skal væk

Han oplever, at politikerne gang på gang over de seneste 15 år har indført digitale systemer til selvbetjening.

»Det er både billigere og mere effektivt, har mantraet været. Man har gjort det for pengenes skyld,« skriver han.

I det, han kalder 'digitaliseringsbegejstringen', mener formanden, at man fuldstændigt har overset dem, der skal bruge ydelserne: borgerne.

»Det er i kontakten mellem borger og medarbejder, at man sikrer en personlig, god service. Det er, og har altid været, min holdning,« skriver han.

Og henviser i øvrigt til Rambølls nye rapport 'IT i praksis 2016'. Her er flere end 2.000 borgere blevet spurgt om deres holdning til digitalisering af den offentlige service.

Mange lægger vægt på muligheden for at tale med et rigtigt menneske.

»Den (rapporten, red.) viser nemlig også, at alle borgere havner i situationer, hvor de har brug for at tale med et rigtigt menneske. Både unge og gamle - ja, selv de skarpeste it-brugere - kan have behov for at få forklaret, hvordan systemet til selvbetjening virker, eller hvorfor afgørelsen på ens sag faldt ud, som den gjorde. Og det er en service, som borgerne faktisk betaler for med deres hårdt tjente skattekroner.«

Fint med vejledninger på nettet

Hans Christian Fløe understreger, at han ikke som sådan er imod digitalisering

»Jeg er helt med på, at flere og flere digitale løsninger kommer til. Men de løsninger skal være for borgernes skyld - ikke pengenes,« skriver han.

Det er ifølge ham glimrende, at man kan finde vejledninger og betjene sig selv på de statslige og kommunale hjemmesider. Men målene har ifølge ham været nogle helt andre:

»De seneste 15 år har politikerne gang på gang set muligheder for at indføre nye digitale selvbetjeningssystemer, så der kunne spares penge ved at fyre de medarbejdere, man ellers måtte forvente skulle få systemerne til at fungere. Resultatet: Borgerne er blevet ladt i stikken med en markant ringere service,« skriver han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bent Jensen

Der vel ikke løsningen at holde fat i ældre teknologi, for det er fint og hyggeligt.

Så ville vi køre i Damplokomotiver, som ikke kan nå samme hastighed, samt have en vedligeholdelse, holdbarhed og mandskabs forbrug på samme højde som IC4. Og der vil være luftforurening, især af lokalmiljøet omkring jernbanen.

Men hvis man skal have en digitalisering som virker (sådan rigtigt), og samtidigt indføre det så borger og de ansatte accepteret det, og samfundet får mere for deres penge. Så skal det løses med for det meste frivillige ordninger og løsninger.

Hvis det bliver hurtigere og nemmere at bruge en digital løsning, så bliver den brugt som vi så det med SKAT i 90 og 00, inden det forsøg blev massakreret af Djøfer og skiftende regeringer. Det skal ikke være sådan, at når man har indgivet sin "digitale" løsning, så må man stadig ringe, for at høre om den er kommet igennem, eller om der er fejl. Eller for at få medarbejder til at tage sig af den, fordi de digitale ansøgninger ligger i bunden. Andre har indlevere tingene personligt, har rykket i telefonen, og er derfor er flyttet op i køen. Hvis de digitale blev behandlet først, var det en måde at flytte brugeren frivilligt. Først når løsninger virker, og det kan man først påstå når man har en frivilig andel på den digital løsning på over 70-80% Så kan man trække stikket på den analoge.

Men stadig at tro at det er besparelser vi snakker om, er totalt tåbeligt. Selv om politiker glædeligt høster dem. inden noget virker, og systemet så bryder totalt sammen. Nogen gange med meget katastrofale følger, for borgeren det går ud over. Som i sagen med ASK og tinglysningen. Selv når det er samfundet, selv som betaler rigtigt meget for de her løsninger, så er viljen til at lave noget om og tænke anderledes ikke til stede. Som i sagen med SKAT.

En helt anden tænkning er at det er bogers kontakt med systemet som koster penge, altså den personlige betjening ved skranken eller i telefonen. Det er det ikke. Det er de bagvedliggende systemer som tager tiden. Hvis de ikke virker, så betyder det, at det koster rigtigt meget tid og penge. Der skal jo foretages en behandling af Byggesager, Sociale Sager, Personsager og alt andet. Og hvis systemet kun understøtter KLIK, så vil nogen mennesker få problemer, da man ikke altid er klikningsparet.

  • 0
  • 0
#2 Jens Jönsson

»Den (rapporten, red.) viser nemlig også, at alle borgere havner i situationer, hvor de har brug for at tale med et rigtigt menneske. Både unge og gamle - ja, selv de skarpeste it-brugere - kan have behov for at få forklaret, hvordan systemet til selvbetjening virker

Jeg bliver ofte spurgt om jeg kan hjælpe, når en god bekendt, familie osv. skal bruge "selvbetjeningssystemer" hos det offentlige. Problemet er bare at de ofte er lavet død hamrende ubrugervenlige. Man skal være raketforsker og det der er værre , for at gætte hvad man skal gøre for at udfylde korrekt. Nogen gange er det et helvede at komme ind til det system man skal rapportere ind til. Bare at få et korrekt felt frem kan kræve en hel eftermiddag.

Det værste er så når man ringer til "instansen" for at få hjælp, så er der ikke én eneste der kan hjælpe....

Hvorfor er det at det offentlige ikke kan lave brugervenlige systemer, som selv Hr. og Fru Jensen på 75 år kan forstå ?

  • 5
  • 0
#3 Ditlev Petersen

Hvorfor er det at det offentlige ikke kan lave brugervenlige systemer, som selv Hr. og Fru Jensen på 75 år kan forstå ?

Af samme grund som vi andre kan have svært ved det? 1) Det er ikke et krav 2) At borgeren bruger systemet er til gengæld et krav 3) Det "koster ekstra" (en løgn med modifikationer) Hvis det havde været frivilligt at bruge skidtet, havde der været et kraftigt incitament til at lave det ordentligt.

  • 4
  • 0
#5 Mads Bendixen

Overraskende udmelding. Fagforeningsformand er imod fyringer af egne medlemmer.

Digitalisering uden personlig kontakt kan godt være en fordel og en forbedret service for kunden. F.eks. netbanker, som dog også har haft en lang modningsperiode.

  • 0
  • 0
#7 Jakob Sørensen

»Jeg er helt med på, at flere og flere digitale løsninger kommer til. Men de løsninger skal være for borgernes skyld - ikke pengenes,«

Pengene bliver betalt af borgerne, gennem skatter. Så hvis man gør noget for pengenes skyld, er det indirekte også for borgernes skyld (selvom man kunne argumenterer for at de nok bare bliver spildt et andet sted).

  • 0
  • 0
#8 Bent Jensen

Til gengæld kan damplokomotivet køre!

Det var nu med omhu jeg valgte at sammenligne damp og IC4. Når man også tænker på kul og vandtilførsel for hver 100-200 km.

"Det vil sige, at der reelt kun kunne anvendes i alt 8 ud af i alt 11 maskiner til rådighed. De sidste 3 var enten til udvask eller reparation. Desværre viste det sig, at der kort tid efter leveringerne af lokomotiverne, opstod revner i støbematerialet i cylinderne på et antal lokomotiver"

  • 0
  • 0
#9 Henrik Madsen

Bankerne har et naturligt incitament for at lave en brugervenlig løsning. Brugernes oplevelse af netbanken vil tælle med ved en overvejelse om bankskift.

Det er jo en sandhed med modifikationer.

Jeg kender ingen større bank som tilbyder en netbank løsning for folk der ikke har nemid.

Jeg kender til ganske få som kan tilbyde konto-kig uden nemid.

Jeg skifter gerne bank det samme øjeblik det bliver muligt at få netbank uden nemid.

Forudsat at de også tilbyder de andre normale bank produkter jeg bruger Idag.

Forresten har jeg hørt at skat endnu ikke har fjernet muligheden for login med tast-selv kode på skat.dk fordi rigtigt mange stadigvæk bruger den metode.

Ergo er der ihvertfald hos Skat en stor "kunde gruppe" som man må formode har nemid, men stadig vælger at tast selv er nemmere end nemid.

Mit gæt er at der vil være en del nemid brugere som ligesom jeg, gerne ville have en nemmere netbank løsning end nemid så mon ikke markedet er der.

  • 1
  • 0
#12 Heino Svendsen

Af samme grund som vi andre kan have svært ved det? 1) Det er ikke et krav 2) At borgeren bruger systemet er til gengæld et krav 3) Det "koster ekstra" (en løgn med modifikationer) Hvis det havde været frivilligt at bruge skidtet, havde der været et kraftigt incitament til at lave det ordentligt.

Når jeg har lavet projekter for det offentlige, har interessenterne været DJØF'er ( fejl nr. 1 ). De er vant til en blanket / formular og kan ikke forstå, at man kan indtaste data på én måde og derefter præsentere den for dem på en anden. De kan ikke overskue andet end deres blanketter.

Men måske er han inde på noget af det essentielle i denne debat : At være imod fyringer... For hvad nu, hvis det viser sig, at XX % af offentligt ansatte kan erstattes med en webside? Eller et stykke software? Så saver de jo selv grenen over.. Må erkende, at jeg ikke har den store glæde ved interaktion med det offentlige.. og ser dem helst erstattet med et stykke software, hvis de overhovedet skal være der... Måske kunne en Raspberry Pi erstatte de fleste DJØF'er? ;-) ( altså én erstatter ALLE DJØF'erne... )

  • 2
  • 0
#14 Henrik Madsen

Og det lugter rigtig meget af en kartelagtig aftale, orkestreret af Lars Frelle.

Men når nu situationen er som den er, så er der ingen banker der frygter at de lige netop af den årsag vil miste dig som kunde.

Nej det er logisk at ingen banker er bange for at miste mig som kunde af den grund, så længe der ingen banker er at gå til for at få den service, for mig som kunde.

Den dag der kommer en bank som tilbyder sine kunder fuld adgang til netbank, uden brug af NemID, så bliver det sikkert en helt anden sang.

Jeg er før blevet fortalt at jeg bare er en tværing og at bankerne er ligeglade med mig og de 3 andre sølvpapirshatte i landet, men med tast-selv fra SKAT in mente, så vil jeg mene at der er et potentiale.

Jeg tror bestemt at folk ville tage et nemmere og smartere system til bankforretning til sig, hvis det blev muligt.

Jeg kender også til virksomheder som KUN udsender lønsedler til E-boks.

At tillade at et firma kan nægte at sende lønsedlen på andre måder end vis E-boks er en hån. Det er jo ikke fordi det ville være svært at sende den PDF som ender i E-boks til medarbejdernes mail adresse.

Sådan noget som en lønseddel forstår jeg slet ikke man gider blande E-boks ind i, specielt når man ved at E-boks skal have penge for hvert "brev".

Det kan dårligt koste ret mange ører at sende en lønseddel automatisk til en mail adresse.

Alligevel er der åbenbart firmaer som vælger at bruge E-boks som logisk nok er mere besværlig end en mail i ens mailbox, selvom det bliver dyrere for dem.

Det virker rimeligt logisk for mig at der ER tale om en slags kartel, hvor det "frie valg" nok ikke er så frit alligevel når det kommer til stykket.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere