To mænd er blevet arresteret for at drive hjemmesiden WeLeakInfo.com, hvor besøgende har kunnet købe sig adgang til mere end 12 milliarder blottede personfølsomme data fra mere end 10.000 diverse læk verden over.
Det skriver Theregister.co.uk.
Med adgang til hjemmesiden har man fået mulighed for at få adgang til blandt andet brugernavne, rigtige navne, e-mailadresser, telefonnumre og kodeord. Hjemmesideejerne har angiveligt tjent omkring 1.750.000 kroner på at drive deres praksis.
De to mænd blev identificeret og arresteret efter samarbejde mellem de britiske, nordirske, tyske, hollandske og amerikanske efterretningstjenester. Hjemmesiden er siden blevet lukket af samme landes ordensmagter.