Hitachi-chefudvikler om it-system, der forudsiger forbrydelser: »Vi er færdige med privatlivet« (podcast)

Avancerede computersystemer cruncher igennem terabytes af data fra blandt andet sociale medier og overvågningskameraer og kan efterhånden forudsige forbrydelser, før de sker. Version2 Podcast med journalist Elias Lundström.

Der er overvågningskameraer overalt i det offentlige rum. Vi deler vores liv med omverdenen via sociale medier som aldrig før.

Læs også: Sådan lytter du til Version2 Podcast

Hidtil har alle disse datakilder været små adskilte signaler. Men den tid er snart slut, hvis man skal tro chefingeniøren Michael Hay fra den japanske teknologi-gigant Hitachi.

Analyserer tweeets og opdateringer på Facebook

Med såkaldte ‘Predictive Crime Analysis’-systemer kan myndigheder verden over sammenkæde big data fra blandt andet overvågningskameraer og sociale medier og finde mønstre med kriminelle karaktertræk.

Blandt andet kan politiet automatisk tracke en enkelt person på tværs af de forskellige videokameraer rundt i byen eller opdage mistænkelige mønstre og adfærd blandt millioner af tweets og Facebook-opdateringer.

Målet er at forhindre forbrydelser, før de sker.

»Du kan potentielt tracke hvem som helst,« siger Michael Hay.

Læs også: Danske Erhvervsskoler: Udbredt gymnasie-it har privacy-problemer

Men hvad med privatlivet, og er det overhovedet muligt at undgå overvågningen?

»Så bliver du nødt til at stoppe med at lægge ting ud på de sociale medier,« lyder det entydige svar fra chefingeniøren.

Få hele forklaringen i Version2’s første podcast om computersystemer, der kan forudsige fremtiden.

Dette er Version2’s første podcast. Vi tager gerne imod ris/ros og forslag til nye afsnit på redaktion@version2.dk Du kan høre podcasten direkte i din browser via Soundcloud i bunden af denne artikel.

Du kan desuden abonnere på Version2's podcast ved at kopiere vores XML-feed ind i din foretrukne podcast-afspiller:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (16)
Kristian Sørensen

Kan systemet bruges til at afsløre hvilke styrelser og andre offentlige foretagender der sløser med IT sikkerheden omkring vore data i kriminel grad?

Kan det analysere embedsmændenes interne emails og powerpoints, samt deres offentliggjorte udtalelser til pressen og på de "sociale medier" osv. og finde ud af hvilke styrelser der går op i at forvalte deres hverv ansvarligt og hvilke der sløser eller direkte har i sinde at reducere folks datasikkerhed af en eller anden årsag?

Eller er det alene et system der kan bruges mod "den lille mand"?

Peter Christiansen

Det skal naturligvis kun bruges af regeringer mod befolkningen.
Og med hensyn til at definere "kriminel", så er det adfærd som en
hvilken som helst kendt kriminel før har haft.

Så man tager alle kendte kriminelle handlinger og sammenkæder
de kriminelles "profil", dvs. facebook, twitter, sider besøgt på nettet,
steder de har været, deres telefon samtaler, til hvem, hvad tales der om,
med din "profil" og udfra sammenligningen kan man uddrage i hvilket
omfang du indenfor xx tidsrum er tilbøjelig til at begå kriminalitet.

Skræmmende, for vi ved godt at denne teknologi ikke bliver offentlig
tilgængelig, men udelukkende reserveret til statsmagterne.
Håber virkelig der er lovgivning der stopper dette, ellers er vi virkelig
ude at skide retssikkerhedsmæssigt, privatlivsfredsmæssigt etc.

René Nielsen

Man har I dag software som kan udpege mulige voldelige udfald optaget af overvågningskameraer.

Altså en algoritme som der leder efter vredesudbrud (i ansigtet vha af en variant af ansigts genkendelse) kombineret med en pludselig handling (et spark eller slag).

Isoleret er det vel OK, det som ikke er OK, er at man er nødt til overvåge massivt med den tilhørende data sammenkørning for at kunne komme dertil.

Det er jeg imod fordi jeg mener at privatliv betyder at vi ikke sigter imod et fejlfrit samfund. Privatliv betyder at vi som samfund i Grundloven har anderkendt at vi i privatlivets rammer har ret til at mene eller gøre noget andet, så længe at vi holder det ”indenfor privatlivets rammer (hjemmet)”.

Derfor skræmmer det mig at politifolk i Danmark mener at den slags ”er vejen fremad” og at ”man ikke har noget at frygte ... hvis man har rent mel i posen”. Den slags udtalelser bringer tankerne hen på Gestapo og Stasi som begge benyttede sig massivt af stikkeri.

Nu bliver der bare sat strøm på stikkeriet i form af sensorer som kameraer kombineret med datamining fra sociale medier.

I dag er det forbudt og lad det vedblive sådan, selvom man sikkert med fordel kunne bruge teknologien nogle steder.

Peter Christiansen

Hvornår får man samme stempel for at ikke være på sociale medier?

Lige netop, det kommer nok snart med stats sponseret socialt media,
så samtidig med at du som nu SKAL have nemid, skal du også have
en social media konto tilknyttet dette nemid.

Folk vil klappe i hænderne og sige "Det er fint at man 100% ved hvem man er
venner med på <insert-socialmedia>, hvorfor havde vi ikke det for længe siden,
og nu kommer vi af med de fleste trolls når man kan kun bruge internet hvis
man har nemid og eens unikke id er altid at finde i http headeren i den nye
Orwellianske http protokol: httpo".

Det kan lyde som ren fearmongering og det håber jeg da også at det viser sig
at have været. Mulighederne er mange for statsapparaterne og overvågnings-
samfundet har aldrig haft det bedre end nu, vi må gøre vores for at stoppe det.

Carsten Gehling

»Så bliver du nødt til at stoppe med at lægge ting ud på de sociale medier,«

Jamen så er det da godt, at jeg stoppede med det for 1½ år siden, samtidig med at jeg installerede ABP, Ghostery m.fl. Jeg må jo virkelig flyve under radaren hos de her folk.

Ditlev Petersen

For nylig var jeg ved lægen og beklagede mig over, at jeg led af paranoia. Han kiggede på mig og sagde tørt: Jeg tror ikke, du er paranoid.
Jeg er forresten ikke på Facebook. Muligvis bliver det ikke foreløbig et krav fra Staten, at man er på Facebook, men det kan hurtigt blive det fra andre. F.eks. hvis man har et betalingskort/kreditkort. Der er det så småt et krav, at man har en mobiltelefon, så et krav om Facebook for at "validere" ens handlinger, er nærliggende. Så alene fraværet af Facebook ligner "kriminelle karaktertræk".
I øvrigt er disse bestandige sammenligninger med STASI helt urimelige. Det kan man ikke være bekendt over for STASI.
Forresten hørte jeg for ganske nylig, at forældre til knægte, der er dræbt som syrienskrigere undrer sig over, at PET slet ikke er interesserede i, hvad der ligger på knægtenes computere og mobiltelefoner. Trods flere henvendelser til PET. Ja, hvorfor mon? Fordi PET allerede ved det hele.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017