Historiske videobånd fra industrien risikerer at gå tabt for eftertiden

Det er ikke de gamle danske spillefilm, der er mest i farezonen for at gå tabt for eftertiden. Det er derimod tusindvis af videooptagelser fra industrien og hverdagen.

Da det store entreprenørfirma ­Pihl & Søn gik konkurs i 2013 var kulturarven næppe det første, folk tænkte på. Men selskabet lå lige som mange andre inde med en stor videosamling med optagelser fra store byggeprojekter, og det er materiale, der kan være uvurderligt for historikere.

»Der var en tidligere medarbejder fra Pihl & Søn, der var årvågen, så vi fik hele deres samling. Det er industrihistorie på den store klinge,« siger arkivleder Jacob Trock fra Film­arkivet, som står for bevaringsarbejdet under Det Danske Filminstitut.

Materiale af den type, som Pihl & Søn lå inde med, ryger ellers i mange tilfælde på forbrændingen, når der skal ryddes op:

»Det virkeligt truede ud fra et kulturarvsperspektiv er ikke de gamle filmruller, men derimod videobånd, som der ikke er noget fokus på,« fortæller Jacob Trock.

Filmarkivet har via offentlige UMTS-midler i løbet af de seneste år digitaliseret cirka 2.500 gamle videobånd i velkendte formater som VHS, men også U-Matic, 1’’ Type C, Betacam og flere andre. En del af for- og efterarbejdet foregår hos Filmarkivet selv, som har afspillere til de fleste formater, men selve digitaliseringen var outsourcet til en ekstern leverandør, som havde specialudstyr til at få det bedste ud af de analoge video- og lydoptagelser.

Brandfarlige film lagt i fryseren

Et af de store problemer er, at såvel videobånd som film bliver nedbrudt over tid. Filmarkivet har således måttet bygge et særligt anlæg i en skov ved Hillerød, hvor de gamle nitratholdige filmruller produceret fra slutningen af 1800-tallet til 1930’erne ligger i særlige fryserum, der kan håndtere en eventuel eksplo­sionsagtig brand på en sikker måde. De gamle nitratruller er nemlig i fare for at selvantænde, når de bliver nedbrudt. Ved at fryse dem ned forventer Filmarkivet, at de kan holde i flere hundrede år.

Da rullerne skulle rengøres for at blive pakket ned i det nye fryseanlæg, viste det sig dog, at nogle af dem var så nedbrudte, at de måtte smides ud. Videobånd risikerer på samme måde også at blive nedbrudt over tid, og efter gentagne afspilninger er visse af båndene bogstavelig talt tyndslidte. Værre er, at de videomaskiner, som skal til for at kunne afspille videobåndene, er vanskelige at anskaffe og vedligeholde.

Blandt videobåndene er det imidlertid ikke nødvendigvis de ældste, der er i størst fare:

»De gamle videoformater som 1’’ Type C-masterbånd står virkelig godt i dag,« forklarer Jacob Trock.

1’’ Type C var et format, som blev lanceret i midten af 1970’erne og i mange år blev brugt til tv-udsendelser på tv-stationerne. Derimod har det vist sig, at optagelser på selv professionelt udstyr fra senere i videoalderen forældes hurtigere.

Private samlinger forsvinder

En væsentlig del af Filmarkivets samlinger bygger på en over 300 år gammel lov om pligtaflevering af offentliggjorte værker, som i dag varetages af Det Kgl. Bibliotek, Statsbiblioteket og Filminstituttet. Det er heller ikke et problem med film, der er produceret af filmselskaber, som har rutiner på plads omkring afleveringen til arkivet. Derimod kniber det med private samlinger.

»Vi har fået samlinger fra eksempelvis Lauritz Knudsen, NKT og Nilfisk. Men kunstmuseer har også nogle sære formater liggende, ligesom universiteterne og Risø kan have materiale liggende. Der er ikke nogen, der varetager de private samlinger. De lokalhistoriske har noget liggende, men ved ikke, hvad de skal gøre med det,« fortæller Jacob Trock.

Bevaringsarbejdet foregår først og fremmest ved at sørge for at indsamle og katalogisere materialet og sørge for, at det bliver opbevaret korrekt. Men selve digitaliseringsprocessen er dyr, og udviklingen inden for videoafspilning kan skabe et behov for at digitalisere materiale flere gange.

Meget materiale, som er digitaliseret ud fra SD-opløsning, skal eksempelvis digitaliseres på ny fra de originale bånd, hvis det skal opskaleres til fuld HD eller 4K-opløsning. Fra de analoge bånd kan man bearbejde det analoge videosignal, så det står godt i højere opløsning, end hvis man forsøgte at opskalere fra en digital udgave.

»Så man skal ikke glemme det analoge materiale,« siger Jacob Trock.

Går glip af digitale dokumentarfilm

Det er imidlertid ikke kun gamle videobånd, der er en udfordring for Filmarkivets bevaringsarbejde. Noget af det allernyeste materiale kan også volde problemer.

»Til eksempelvis på filmfestivallen CPH PIX er der mange film, som ikke har fået støtte fra Filminstituttet, og så får vi ikke filmen. I dag er det nemmere at skabe offentligt materiale, og folk er lynhurtige til at lægge en film på nettet. Vi har ikke en chance. Distributionen er anarkistisk, og ingen har forståelse for at bevare filmene,« siger Jacob Trock.

Uafhængige dokumentarfilmproduktioner kan således være særdeles interessante at bevare for eftertiden, men hvis producenterne ikke afleverer en kopi til Filmarkivet, så risikerer filmene at forsvinde på længere sigt. Selvom en film i dag ligger på eksempelvis YouTube, så er det ingen garanti for, at den også kan findes der om 10, 25 eller 100 år.

Der er da også større filmproduktioner, der er gået tabt i årenes løb, som Filmarkivet har forsøgt at genskabe.

»Mange danske film blev kopieret direkte fra negativerne, som derfor er blevet mere ridsede, end du ser på Hollywood-film, hvor kopierne blev lavet fra en master-kopi. Vi har også set film, hvor der skulle laves en kopi til det tyske marked, og man derfor klippede sangscenerne ud af originalen, fordi de danske sange ikke ville give mening i Tyskland,« fortæller Jacob Trock.

Det er en anden grund til, at arkivet gerne vil have fat i private samlinger, for i visse tilfælde kan der eksistere kopier, som kan bruges til at genskabe en bedre udgave af originalen, fordi de er i en bedre tilstand.

I dag afleverer filmselskaberne digitale kopier til Filmarkivet, men digitaliseringen af de gamle optagelser må tages i etaper, når der er penge til det.

»Vi har ikke så mange penge til digitalisering, men vi håber at kunne søge om penge til digitaliseringsprojekter. Det er primært til ældre dokumentarfilm, for spillefilmene bevarer rettighedshaverne selv. Men digitalisering kræver gode faciliteter til digital opbevaring og håndtering og ikke mindst stabile driftsforhold,« siger Jacob Trock.

Filmarkivets samling rummer cirka 50.000 titler, og den digitaliserede del fylder cirka 400 terabyte, som måske ironisk nok ligger på magnetbånd, der dog er af en anden type end videobåndene og har vist sig kunne modstå den eksponentielle udvikling inden for harddiske.

»Harddiske er gode til at arbejde med data og til transport, men ikke til opbevaring,« siger Jacob Trock.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

For nogle år siden gik jeg igang med digitalisering af mine egne "mediarkiver". Med en god scanner var billeder og papirer nemt. Scanneren kunne også tage film og dias, men krævede lidt fusk for at acceptere specielle formater.

Gamle videobånd i VHS, Hi8 og Digital8 gik fint, men jeg har stadig et bånd i Beta jeg ikke har udstyr til.

Siden har jeg hjulpet andre, og det har vist sig, at det Digital8 kamera jeg har, i flere tilfælde har kunent afspille gamle Hi8 bånd folk ellers trode var gået tabt. Selv en dyr Sony maskine der kostede på den anden side af 20.000 i 80'erne har måttet give op overfor mit kamera til langt mindre fra 90'erne.

Jeg oplevede også, at videobånd fra først i 80'erne klarede sig bedre end dem fra sidst i 80'erne. Produktoptimering vel sagtens.

Også gamle digitale filer kan volde problemer når man ikke lige har ressourcer til at etablere et miljø hvor man kan installere programmer på Win3.11, som man måske ikke har en kopi af mere. Der har jeg lært lektien: Billeder er jpg eller png. Video er mpeg2 eller 4. Tekstbehandling ol. er original+pdf+rtf+txt. Alle former for komprimerede filer er fy fy.

Jeg har også hørt om tilfælde, hvor TV-stationer har skullet flytte og ryddet op i deres arkiv ned i en stor container.

Der er ingen tvivl om, at når en kurator står med en konkurs, så ryger alt de ikke får penge for den vej. Det er jo deres pligt at skaffe penge og ikke andet.

Vi lever i en tid hvor vi bliver udsat for mere information end nogen sinde, men hvor mindre og mindre bliver bevaret.

  • 5
  • 0
Maciej Szeliga

...men jeg har stadig et bånd i Beta jeg ikke har udstyr til.


Det samme problem er der jo også i digitale formater, rent faktisk større: man skal både have hardwaren til at læse mediet OG softwaren som understøtter BÅDE hardwaren OG de formater (filtyper / codecs) som er blevet brugt. Desuden kan der også være issue med fonte (i tekstdokumenter, hvis de da skal se ud 100% som oprindeligt).

  • 1
  • 0
Simon Mikkelsen

Løser PDF ikke dette med embeddede fonte?

PDF er efterhånden et meget komplekst format, så jeg tør ikke stole på at den PDF-læser jeg har til rådighed om 20 eller 30 år forstår lige præcis den variation af formatet jeg har fået genereret.

Jeg håber på det og derfor laver jeg en PDF, men jeg stoler ikke mere på end det, end jeg også laver de mest simple formater. Det er en ret vigtig pointe i bevaring af data: Vi ved faktisk ikke hvad vi har til at læse dem med om bare 10 år.

  • 1
  • 0
Kasper Hovgaard

Det samme problem er der jo også i digitale formater, rent faktisk større: man skal både have hardwaren til at læse mediet OG softwaren som understøtter BÅDE hardwaren OG de formater (filtyper / codecs) som er blevet brugt.


... Forhåbentlig er man hurtigst muligt på vej væk fra opbevaring af digitalt materiale på medier, som kræver speciel hardware at afspille.

Hvad software angår, så tror jeg ikke længere, at specifikke filformater pludselig vil blive helt ulæselige. De åbne standarder har typisk flere generationer af codecs og kildekode liggende på community-hjemmesider eller i online-arkiver. Samtidig er vi (langsomt) ved at bevæge os væk fra de mange producent-specifikke formater (f.eks. MOD-optageformatet, som kun blev benyttet af JVC - og kun i perioden 2007-2009). Det er dog uhyre vigtigt at fremme brugen af fælles standarder - forudsat at de er så gode som muligt.

Der vil selvfølgelig altid ligge en svaghed i, at codecs er skrevet til nutidens operativsystemer. Hverken Windows, MacOS eller Linux vil formentlig bestå til evig tid, men så længe at der findes flere langtids-levedygtige OS'er, vil risikoen for pludselig slet ikke at kunne åbne en fil være tæt på nul.

  • 2
  • 0
Maciej Szeliga

... Forhåbentlig er man hurtigst muligt på vej væk fra opbevaring af digitalt materiale på medier, som kræver speciel hardware at afspille.


Problemet er at "Speciel hardware" er normalt hardware som er blevet mere end 3 år gammelt... lad mig give nogle eksempler:
DLT bånd og båndstationer er stort set forsvundet
SCSI udstyr er nærmest ikke eksisterende længere
IDE/ATA er også forsvundet
Optiske drev er også på retur...

Du er lost hvis du ikke har udstyret og udstyret bliver forældet meget hurtigt nu.
Hvis det 20. århundrede ikke skal ende med at blive teknologiens sorte middelalder så skal der findes en langtidsholdbar arkiveringsløsning som styres ikke af fremskridtet med af behovet for at opbevere digitale data i måske 500 år.

  • 3
  • 0
Kasper Hovgaard

Så er spørgsmålet, hvordan man vurderer "fremtidssikring"?

I min optik er MKV er fremragende containerformat-valg både fordi det rent bevaringsmæssigt set er optimalt - men også fordi det nu i 13 år har vist sin overlegenhed trods industriens mangeårige indsats for at boycotte det. Microsofts blåstempling af MKV (eksisteret siden 2002) og FLAC (siden 1999) ifm. det kommende Windows 10 er klare udtryk for, at også industrien også forestiller sig, at netop disse åbne formater/containere er kommet for at blive.

Jeg ser netop ikke MP4 som et fremtidssikret containerformat til bevaring. I hvert fald vil formatet løbende skulle respecificeres, fordi det har så mange indbyggede begrænsninger (især mht. lydformater og tabsfrie videoformater, som slet ikke understøttes). At det er lettere at håndtere ift. afspilning på (aktuel/forældet) standalone hardware irrelevant i min optik. På et arkiv opererer man jo alligevel med både bevaringsformater og visningsformater.

Men overordnet mener jeg, at det er forfejlet at standardisere sig helt ned til kun at anbefale ét format. Kan man virkelig ikke overskue at tolerere blot 2-3 af de mest udbredte formater? MP4 og MKV burde fint kunne sameksistere. Alle arkivarer med ansvar for digitalisering af video bør være klar over, at man nemt kan skifte container uden at konvertere indholdet, hvis dette skulle blive nødvendigt.

  • 0
  • 0
Kasper Hovgaard

Hvis det 20. århundrede ikke skal ende med at blive teknologiens sorte middelalder så skal der findes en langtidsholdbar arkiveringsløsning som styres ikke af fremskridtet med af behovet for at opbevere digitale data i måske 500 år.

Server/sky-løsninger burde være et rimeligt sted at starte.
Men videobevaring har været et mareridt især for de almindelige arkiver. I 1990'erne var det slet ikke muligt for dem at digitalisere analoge medier i ordentlige formater - og hvis det var, var, var de stadig tvunget til at lagre på CDROM'er.
Adgang til serverplads burde sættes langt mere i system, hvis også de mindre arkiver skal arkivere video forsvarligt. I dag kan de - hvis bølgerne går højt - måske få nogle få terabytes på kommunens server. Men flertallet lagrer stadig på eksterne harddiske (eller på DVD'er) - hvis de da overhovedet er kommet i gang med videoarkiveringen.

  • 0
  • 0
Simon Mikkelsen

I min optik er MKV er fremragende containerformat-valg både fordi det rent bevaringsmæssigt set er optimalt - men også fordi det nu i 13 år har vist sin overlegenhed trods industriens mangeårige indsats for at boycotte det.

Nu kan man putte alle mulige audio og video codecs ind i en mkv container, så dem skal man også tænke over. Når jeg siger at jeg ser mp4 som et godt format, mener jeg mere specifikt h264 og mp3, fordi de er så udbredte. Dermed håber jeg, at chancen for at finde ét eller andet program der kan læse dem om mange år, er realistisk.

Hvis man er et stort arkiv, typisk offentligt, har man måske ressourcer til at implementere et codec eller to fra grunden til moderne hardware, hvis det virkeligt brænder. Jeg vælger mine codecs ud fra de ressourcer jeg har som privat, så valget falder ikke nødvendigvis på det samme som et historisk arkiv vil gøre.

Som andre har skrevet, gælder det også om at følge med udviklingen. Hvis software der kan afspille éns formater pludselig begynder at forsvinde, så kunne det betyde at en koncertering er rykket nærmere.

  • 1
  • 0
Kasper Hovgaard

Jeg vælger mine codecs ud fra de ressourcer jeg har som privat, så valget falder ikke nødvendigvis på det samme som et historisk arkiv vil gøre.


MKV er primært relevant ifm. professionel (tabsfri) formatbevaring eller arkivering af DVD og Blu-ray film med højkvalitetslyd og andre funktioner, som MP4 af uransagelige årsager ikke understøtter.

I min verden er der intet til hinder for at benytte begge containere. Men jeg vælger altså ikke en teknisk ringere løsning af frygt for, at den teknisk bedste løsning nok ikke kan læses om 10-15 år - eller fordi min bevaringsversion skal kunne afspilles på min kammerats iPad eller AppleTV. Kan jeg afspille den på en computer, kan jeg det nok også om 10 år.

De ældste videoklip, jeg selv digitaliserede (bl.a. vha. TV/video tunerkort) tilbage i midten af 1990'erne, er i MPEG1 format og i SuperVideoCD MPEG2 format. Begge dele var katastrofalt ringe videoformater at gemme i, men der fandtes ganske enkelt ingen bedre gratis alternativer til privatbrugeren. MPEG2 kostede penge, og der fandtes ingen medier at gemme en enorm AVI fil på.

Situationen blev meget bedre (og billigere) efter årtusindskiftet - ikke mindst pga. konkurrencen fra de åbne standarder. Faktisk er det primært industrien, som er blevet ved med at opfinde nye hardwarespecifikke formater og containere (med kort levetid) helt op til vor tid... Men jeg har stadig til gode at støde på et ældre videoformat, som jeg SLET ikke kan afspille med software i dag.

  • 1
  • 0
Thomas Nielsen

Kan jeg afspille den på en computer, kan jeg det nok også om 10 år.


Hvad så om 30 år. Prøv lige at kigge 30 år tilbage og se hvordan udviklingen er gået. Dataene skal ligge et sted. Hvad er dagens standard? Hardisk, NAS, USB-nøgler og sky. Der har været flere eksempler inden for de sidste par år, hvor sky-leverandører har tabt store dele af brugernes data. Går der ild i dit hus og brandvæsenet pøser vand på, kan de lokale data meget nemt gå tabt. Skifter teknologien glemmer man at flytte dataene med, fordi det er ved at være gammelt og lidt er gået i glemmebogen. Sidst vi flyttede, smed jeg en hel sæk ud med 5.25" og 3½" disketter med formodning om at der nok ikke var noget at gemme. Enkelte blev kopieret over på CD. Men hvad med CDerne næste gang jeg af en eller anden årsag får fat i dem; sikkert endnu en flytning? Så skal de kopieres over på et nyt format mens der stadigvæk er CD-ROM drev i vores computere. Faktisk er der kun 2 computere i dag i husholdningen der har et optisk drev.

For 10 år siden havde jeg stadig både 5.25" og 3½" diskettedrev. Og (SCSI) Zip-drev. Og en eller anden båndstation jeg ikke husker navnet på. Det som snød var, at årene kommer snigende. Ligesom den proverbiale frø der ikke hopper op af kogende vand fordi den efter sigende er for sløv til at opdage temperaturstigningen.

  • 0
  • 0
Kasper Hovgaard

For 20-30 år siden var det ofte tæt på umuligt at eksportere data til alment læsbare formater. Vi er kommet meget tættere på fælles standarder inden for simpel dokumenthåndtering (tekst, lyd, video) i løbet af de sidste 10 år. Samtidig er det blevet lettere at opbevare og sikkerhedskopiere store datamængder hurtigt.

30 år er meget lang tid. Men når dét er sagt, så er der faktisk masser af almindelig forbrugersoftware, som fint håndterer filformater, som rent faktisk snart er 25 år gamle. JPEG, TIFF, TGA og GIF er glimrende eksempler. Du kan også stadig åbne PKZIP, ARJ og LZH arkivfiler. WAVE og MP3 er over 20 år gamle og er stadig de facto standarder. Open source (container)formater som FLAC og MKV har også vist sig så teknisk overlegne, så de nu 15 år efter deres lancering faktisk stadig oplever vækst mht. hardware og softwareunderstøttelse.

Skifter teknologien glemmer man at flytte dataene med, fordi det er ved at være gammelt og lidt er gået i glemmebogen.


En sikring mod glemsel...? :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere