Her er verdens kraftigste supercomputere

Masser af overraskelser på listen over verdens kraftigste supercomputere, men førstepladsen er uændret.

Top500, projektet som to gange årligt sammensætter en liste over de 500 kraftigste supercomputere i verden, har nu publiceret sin seneste version af listen.

En af nyhederne er, at tærsklen for at komme med på listen, nu er blevet hævet sammenlignet med den forrige liste, som blev udgivet i juni i år – hvilket betyder, at supercomputerne bliver stadigt hurtigere i ganske heftigt tempo.

IBM i top

Nummer 500 på den nye liste, kinesiske Inspur TS10000, har en ydelse på 1,14 petaflops. Til sammenligning havde den nederste placering på den forrige liste en ydelse på 1,022 petaflops.

Norge kaprer pladserne 333 og 334 med de to systemer NY A2 og NY A1, som byder på en ydelse på 1,64 petaflops.

Når det gælder toppen, er listen i stor grad uændret. Førstepladsen sidder IBM-systemet Summit stadig på – den indtog tronen for et år siden med sine 148,6 petaflops.

USA har også beholdt andenpladsen, som blev indtaget i november sidste år, da en optimeret udgave af Sierra-maskinen på Lawrence Livermore National Laboratory (LLNL) susede forbi kinesiske Sunway TaihuLight – verdens kraftigste supercomputer fra juni 2016 til og med november 2017.

To europæere på top-10-listen

Sierra-maskinen har en ydelse på 94,6 petaflops, mens Sunway TaihuLight ligger på 93 petaflops. På fjerdepladsen finder vi en aktør, som har været øverst på listen i lang tid, kinesiske Tianhe-2A på 61,4 petaflops.

Top-10-listen byder på to europæiske bidrag; schweiziske Piz Daint, som tager sjettepladsen med en ydelse på 21,2 petaflops, og tyske SuperMUC-NG, som indtager niendepladsen med sine 19,8 petaflops.

På den nye liste fortsætter Kina med at øge sin andel af supercomputere. 227 af de 500 maskiner på listen er nu kinesiske, en stigning fra 219 på den forrige liste. USA’s andel ligger på 118, men de amerikanske systemer er i gennemsnit væsentlig større og står for 37,8 procent af den samlede ydelsen i alle systemerne på listen. Kinas andel ligger til sammenligning på 31,9 procent.

Alle detaljerne og hele november-listen finder du hos Top500.

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Poul-Henning Kamp Blogger

Der står nok, nogle flere støre talknuser ve NAS, CIA og andre tjenester, som ikke er på listen.

Næppe.

Det NSA [sic], CIA og andre efterretningstjeneste har brug for er ikke "talknusning" men "informationsknusning" og det er næsten 100% ortogonalt til hvad videnskabelige supercomputere, herunder dem der bruges til "stockpile stewartship" simulationer af atombomber laver.

Når man tænker på at der i krydsermisiler, allerede i starten af 1980 ,
sad Intel 386.

Det gjorde der helt sikkert ikke.

For det første brugte den alt for meget strøm, den varmede for meget og den fandtes først i en MIL-SPEC version i slutningen af 1980'erne.

Denne model "MQ80386" dumpede alle strålingstest med forskellige typer brag, indtil Intel betalte Raytheon for at pakke chippen ind for dem.

Så vidt jeg husker var første "real-life" rad-hard application af MQ80386 robotdelen af JEM "kibo" på ISS og den kom ikke op før 2008.

  • 1
  • 0
Martin Glob

Taler vi om Tomahawk introduceret i 1983 blev de første styret af en Litton LC4516 computer.

"produced by the Litton Corporation, is used as correlation
computer. The word length of this computer is 16 bits, it also can finish
double words operation, the clock frequency is 6.48 MHz, single addition costs 11.26 us, it can store more than ten digital reference terrain
images."

Det er helt umuligt at finde billeder eller ret meget mere info om den. Andet end den også blev brugt i (vist nok) F-18

Ovenstående stammer fra dette link:

http://caxapa.ru/thumbs/752466/ADA315439.pdf

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

Altså 5 år før den officielle introduktion. Spændende, har du en kilde?


Jeg undres mig også :-)

Har først lige set sprøgsmål nu.

Men læste en gennemgang for 4-5 år siden, af et "skrottet" print til et af de første krydsermisil. Her stod der 386 akitektur. På en gennegang.
Det var bare noget jeg faldt over af nysgerighed, men jeg ledte efter noget andet. Så jeg har ikke en andelse om hvor jeg læste det.

Men hvorfor lyder det så uplusible ?

Den kolde krig var stadigt i gang, og 8080 måtte ikke exporteres,

Med et budget på minimum 5.369.000.000.000 kr (nutids kr ) så burder der være plads til også at købe en betydeligt dyre og tiderligere udgave af en Chips, som ført kom til salgt på det normale marked senere.

At det skulle lyde mærkeligt, så forstår man nok heller ikke hvorfor

Der inden den første golfkrig, lige pluseligt stod en helt eskadrile of operationele F117, som ingen kendte til.

At der fantet et fuldt astronaut program klar bag det civil NASA.

At SR-71 blev udviklet i start af 60'erner. Og skrotet ikke forde der findes en bedre afløser, men sateliter er bedre ?
Samtidigt med at man ønsker, at kunne aflevere et våben overalt på jorden inden for 20 minuter og ikke 2-3 timer.

Når man tænker på en organitaltion som bygger en atom reaktor ind i en RAM jet, for at teste det en gang. Også skrotter hele projektet.

SÅ har der nok også været tid, penge og teknologi til 32 bit proceser før de kom på det frie markedet til under 15.000 kr (nutids kr)

Men ud over manglende tilid til det politiske system ved vores allieret, så er det også en af grunden til at vi selv skal udvilke og lave våben i EU. Udover arbejdspladserne, så vil den teknologo og udvikling som følger med, flyde ud i resten af samfunndet.

Som et godt eksemple her. Den store udgift til Appolo programet og månede landing, gav USA et forspring teknologisk, som f
ørst er ved at være spist på, i starten af dette århundret.
Intel og andre Micoproceser udvikling blev i starten stor set driven af leverange til Månelandningen. OG MILITÆRET.

https://www.krigsvidenskab.dk/det-militaere-teknologigab-mellem-usa-og-e...

  • 0
  • 1
Henrik Jacobsen

Men læste en gennemgang for 4-5 år siden, af et "skrottet" print til et af de første krydsermisil. Her stod der 386 akitektur. På en gennegang.


Tak for svar. Jeg bestrider ikke at du har læst det, men derfor behøver det ikke være rigtigt. Det kan for den sags skyld være en forfatter som tror at 32-bit og 386 arkitektur er det samme.

Uanset dine mange argumenter forekommer det mig aldeles usandsynligt. Jeg ville ellers så gerne overraskes!

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere