Her er udvalget, der skal udforme Danmarks retningslinjer for dataetik

Illustration: weerapat/Bigstock
Erhvervsministeriet sætter navne på de 12 personer, der skal diskutere etisk anvendelse af data.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen kunne i går bekendtgøre, at regeringen har nedsat et ekspert-udvalg, der skal udtænke nationale retningslinjer for dataetik.

I første omgang satte ministeren kun navn på udvalgets formand – Christiane Vejlø – men nu er de resterende 11 medlemmer altså også blevet afsløret.

Læs også: Ekspertudvalg skal udtænke nationale regler for dataetik

Her følger Erhvervsministeriets liste samt begrundelsen for, at hver enkelt medlem er blevet udpeget.

Christiane Vejlø (formand)

Christiane Vejlø har en mastergrad i medievidenskab og en bachelor i religionsvidenskab. Hun er udpeget som formand for gruppen, fordi hendes daglige arbejde som både iværksætter og rådgiver fokuserer på den teknologiske udvikling og fremtidens forhold mellem teknologi og mennesker.

Gregers Wedell-Wedellsborg

Gregers Wedell-Wedellsborg har stor erfaring fra sit arbejde som direktør i hhv. Matas og Coop, der begge er store danske virksomheder, som arbejder aktivt og bevidst med kundedata. Gregers er desuden medlem af Disruptionrådet.

Pernille Erenbjerg

Pernille Erenbjerg bidrager til arbejdet med sin erfaring som direktør for TDC, der som en af Danmarks store tele- og teknologivirksomheder arbejder med data, og har stort fokus på virksomheders samfundsansvar. Pernille er desuden medlem af Disruptionrådet.

Læs også: TDC sælger data om mobilbrugernes færden til østjysk turistorganisation

Erik David Johnson

Erik David Johnson har en kandidatgrad i it og en bachelor i engelsk og filosofi, er forsker og arbejder med kunstig intelligens, big data og maskinlæring. Han er leder af Netcompany A/S’ Videncenter for Cognitive Computing og bidrager endvidere med erfaringer fra sit arbejde i regi af SIRI-kommissionen.

Læs også: Årets it-konsulenttalent: Dyb indsigt i både it og kundens forretning

Steen Rasmussen

Steen Rasmussen har en Ph.D. i fysik og hans forskningsfelt er især kunstigt liv. Steen er medlem af den danske tænketank Data Ethics’ Advisory Board. Han har desuden virket som rådgiver og ekspert i videnskabelige og teknologiske spørgsmål for bl.a. Europa-Kommissionen og Folketinget.

Thomas Madsen-Mygdal

Thomas Madsen-Mygdal er medstifter og CEO i virksomheden Twentythree. Han er en af initiativtagerne til ‘Copenhagen Techfestival', der blev afholdt i 2017, og medunderskriver af ‘The Copenhagen Letter’ som opfordrer til bedre praksis inden for udformningen af teknologi, hvor mennesket sættes før forretning.

Læs også: Iværksætter: It-talenter skyr det offentlige

Thomas Damkjær Petersen

Thomas Damkjær Petersen er formand for ingeniørforeningen IDA og medstifter af SIRI-kommissionen, som han også er formand for. SIRI-kommissionen beskæftiger sig med digital disruption, kunstig intelligens og etiske aspekter i den forbindelse.

Gry Hasselbalch

Gry Hasselbalch er forsker og medstifter af tænketanken DataEthics. Hun er ekspert på dataetikområdet og uafhængig rådgiver for virksomheder og organisationer. Hun er medforfatter til bogen ‘Dataetik – den nye konkurrencefordel', som er en analyse af tendenser i virksomheders arbejde med konstruktive dataetiske løsninger.

Læs også: Tænketank: Forudsigelser med persondata bør stoppe før individet

Henrik Iskov Christensen

Henrik Iskov Christensen er professor og direktør for institut for Contextual Robotics, UC San Diego. Han forsker i blandt andet systemintegration og interaktion mellem mennesker og robotter og har en stor viden inden for kunstig intelligens. Han har desuden fungeret som videnskabelig rådgiver for Barack Obama.

Mikkel Holm Sørensen

Mikkel Holm Sørensen har en Ph.D. i IT-design og er forfatter til bogen ‘Data – Virksomhedens nye grundstof’. Han er CEO i konsulentvirksomheden /KL.7 og er specialiseret inden for blandt andet adfærdsdesign, datastrategier og datastyret forretningsudvikling.

Morten Primdahl

Morten Primdahl er medstifter af virksomheden Zendesk, som er blandt de danske start-up virksomheder, der har fået succes i Silicon Valley. Zendesk har bl.a. fokus på brugernes behov i udvikling af tekniske løsninger. Morten Primdahl har både teknisk og international indsigt i feltet.

Læs også: Dansk helpdesk-software får 106 millioner og satser på Facebook-integration

Alice Borgen

Alice Kirstine Borgen er ansat i IBM, hvor hun arbejder med AI og Watson. Med en baggrund i bl.a. psykologi har hun fokus på mennesket i udviklingen af nye teknologiske løsninger. Hun har ligeledes erfaring med arbejdet omkring kunstig intelligens. Desuden er hun udpeget i Berlingske 2017 Talent for ledelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (15)
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg kender ikke alle de udpegede - måske er der et par stykker, som hælder til den rigtige side - hvis ikke de er ulve i fåreklæder. Den slags er der mange af inden for dette område. Det kan være, at andre kan gennemskue det.

Det ændrer dog ikke ved min holdning til udvalget, som jeg ikke orker så omfattende at skrive igen, men som jeg giver udtryk for her: https://www.version2.dk/comment/373373#comment-373373

Hvis man mener noget alvorligt med "etik", så må man tage udgangspunkt i den grundlæggende menneskeret "Retten til privatliv". Jeg anerkender simpelthen ikke, at det er noget, et regeringsnedsat udvalg skal definere og tage stilling til, på hvad måde denne ret skal kunne undermineres af økonomiske og totalitære interesser. Og jeg har svært ved at se, at dette udvalg som andet end et forsøg på at udvande selve privatlivsbegrebet. Udfaldet er givet på forhånd - man har med garanti ikke indkaldt så mange kritiske eksperter, at regeringens digitale vækststrategier for alvor kommer i fare. Tvært imod trylles evt. barrierer med næsten garanti væk som dug for solen. "Keine hexerie - nur behändichkeit"

Det bliver en hård kamp de næste par år, og det er uhyre stærke kræfter, vi er oppe imod. Og jeg frygter, at de også er fuldstændigt skrupelløse - fuldstændigt!

Anne-Marie Krogsbøll

Fra Erhvervsministeriets pressemeddelelse:
"Ambitionen med arbejdet om dataetik er blandt andet at gøre ansvarlig dataanvendelse til en konkurrencefordel for danske virksomheder. "

https://em.dk/nyheder/2018/03-12-ny-ekspertgruppe-om-dataetik

Så ved vi ligesom, hvor vægtningen ligger.....

"Besiddelse af aktier. Apple Inc. Sektor: Technology Hardware & Equipment. Værdi af aktier 31/12 2016, jf. depotopgørelse: stk. 1.890 kursværdi: t.kr. 1.554
Besiddelse af aktier. Novo Nordisk B aktier C VR: 24256790. Sektor: 212000 Fremstilling af farmaceutiske præparater. Anslået værdi af aktier 31/12 2016, jf. depotopgørelse: stk. 3.931 kursværdi: t.kr. 1.015
Besiddelse af aktier. Chr. Hansen Holding CVR 28318677. Sektor 701010 Ikke-finansielle hovedsæders virksomhed. Anslået værdi af aktier 31/12 2016, jf. depot opgørelse: stk. 1.540 kurs-værdi: t.kr. 607
Besiddelse af aktier. DSV A/S CVR 58233528. Sektor 701010, transport- og logistikvirksomhed. Anslået værdi af aktier 31/12 2016, jf. depotopgørelse: stk . 817, kursværdi: t.kr. 261
Besiddelse af aktier. Genmab A/S CVR 21023884. Sektor 721900, medicinsk forskning, produktion og salg af sådanne produkter. Anslået værdi af aktier 31/12 2016, jf. depotopgørelse: stk. 218, kursværdi: t.kr. 258 EWM

BM Invest ApS : CVR 35666672, Nom. kr. 24.500, egenkapital, jf.
regnskab 31/12 2016: t. kr. 764, ejerandel 49 %, pr. 31/12 2016"
http://stm.dk/multimedia/Erhvervsminister_Brian_Mikkelsen.pdf

Til erhvervsministerens ros skal siges, at han trods alt har udfyldt dette skema - det har rigtigt mange af de øvrige ministre ikke. Og partikasser og øvrige fifletingsmedlemmers forhold ved vi ikke meget om.

Twan Manders

Dette er ikke et etisk udvalg men et udvalg sammensat for at fremme erhvervsinteresser. Hverken filosoffer eller sundhedsfarlige er en del af udvalget. Etik = Erhvervsinteresser åbenbart for ministeren. Rystende.

Heller ikke den juridiske vinkel er tilgodeset i udvalget. Lovgivningen på området sejler og der findes ingen kontrol med om data håndteres som den skal. Alt for mange fejl har betydet at tilliden til (offentlig) håndtering af følsomme data forsvinder hos befolkningen. Et udvalg som dette vil kun gøre ondt værre.

Anne-Marie Krogsbøll

Du får sørme en thumbs up her fra mig, Twan Manders. Spot on. Nu kan jeg snart ikke huske, hvad vi plejer at være så uenige om. Men det er vel det der med forskeres ret til adgang til data uden samtykke?

Det er jo netop tiltag som dette udvalg, og det, at der overhovedet får lov til at være så omfattende erhvervsinteresser blandet ind i forskningen i private data, som gør, at Patientforeningen, mange herinde - og et tiltagende antal andre borgere - ikke mere stoler på det offentliges omgang med vore data.

Hvis vi kunne være sikre på, at verden var befolket med gode, demokratisk tænkende mennesker og politikere, og forskere med udelukkende uegennyttige motiver, og ansvarlige, der prioriteter datasikkerheden meget højt, så er der jo ingen, der ikke gerne vil hjælpe videnskaben med deres data. Men sådan er verden bevisligt ikke - tvært imod for tiden. Derfor må det være en menneskeret at sige fra over for anvendelse af ens privatliv i sammenhænge, man ikke sympatiserer med. At fratage folk denne ret - og at samkøre store mængder data på hele befolkningen - er et farligt skridt i totalitær retning - det er jo simpelthen i sin essens totalitært at tiltage sig denne ret - folkevalgt/forsker eller ej.

Uanset hvor mange måske/måske ikke fantastiske forskningsresultater, man måske/måske ikke ville kunne opnå ved at give forskere fri (selvfølgelig efter ansøgning) adgang til vore private data, så er det ikke det værd, hvis prisen er, at vi ender i et totalitært samfund.

Bjarne Nielsen

Patientforeningen

Snakker vi om http://www.patientforeningen.dk/ ? Jeg er ikke bekendt med, at de har givet specielt meget udtryk for en holdning på dette område.

Og i øvrigt er der ofte mere hund i hundekiks end der er patienter i mange af de såkaldte "patientforeninger". Og her sigter jeg ikke specielt til ovennævnte, for dem har jeg godt nok ikke set meget til.

Twan Manders

Uanset hvor m

Anne Marie Krogsbøll .. vi er bestemt ikke enige når det gælder princippet om at "data ejes af den enkelte" og/eller "data må kun anvendes hvis der er givet samtykke".

Forstår heller ikke du synes at det skal være sådan fordi det ville medføre en kommercialisering af data som du jo slet ikke bryder dig om :-)

Anne-Marie Krogsbøll

Anne Marie Krogsbøll .. vi er bestemt ikke enige når det gælder princippet om at "data ejes af den enkelte" og/eller "data må kun anvendes hvis der er givet samtykke".


Ja, det anede mig :-)

Forstår heller ikke du synes at det skal være sådan fordi det ville medføre en kommercialisering af data som du jo slet ikke bryder dig om :-)


Det vil ikke medføre en kommercialisering af mine og mange andres data, da jeg og mange andre ikke vil give samtykke til det.

Og som jeg ser det, er den officielle vækststrategi på dette område jo netop udtryk for en tvungen kommercialisering af private data? Hvorfor mener du ikke, at det er det - især i lyset af din kommentar ovenfor, som jo netop peger på det?

Jeg får indtryk af, at du mener, at selv privat, kommerciel forskning skal have en eller anden særstatus med adgang til data, for det er jo det, den officielle politik, som udtrykkes i vækststrategier og ovennævnte udvalg, er udtryk for - hvorfor synes du, at sådan privat forskning skal forkæles - på bekostning af retten til privatliv?

Twan Manders

kommerciel forskning


Med kommercialisering i det her tilfælde mener jeg at man kan "sælge" sine data mod at få penge for det. Det synes jeg ikke er en god idé, uanset om det er til privat eller offentlig brug. Det ville også gøre mange slags data ubrugelige, fordi det ikke længere er repræsentative data. Data skal ikke blive en handelsvare.

Du har så fået et forkert indtryk, fordi jeg mener ikke at kommerciel forskning skal have en særstatus. Tværtimod.

Hvad angår offentlig, ikke-kommerciel forskning mener jeg at der bør være mulighed for at kunne anvende personhenførbare data til forskellige formål, som selvfølgelig skal være godkendt efter gældende lovgivning. Eksempler som trivselsmålingen i skolerne mv viser dog at der skal strammes gevaldigt op nogle steder så der ikke sker misbrug. Men jeg kender hundredevis af eksempler hvor det har givet god mening og hvor det har gavnet samfundet uden at komprommitere noget som helst. Dem snakker man ikke så meget om her.

Kommerciel forskning er straks mere komplekst og jeg mener her bestemt ikke at personhenførbare data skal udleveres. Hvis der er behov for det, og hvis der er et samfundsmæssigt formål, så bør man i visse tilfælde kunne anvende data i samarbejde med en kommerciel partner (fx klinisk forskning af medicin). Selve data bearbejdningen skal i det tilfælde foregå hos den dataansvarlige og data må aldrig udleveres så de kan henføres til enkeltpersoner, eller en lille gruppe af personer.
Det er hvad der fx foregå i Danmarks Statistik's forskerservice, som er en god model for data behandling (også til ikke-kommercielle formål i øvrigt).

Jeg har arbejdet en del år med databehandling, men har aldrig været ud for at personhenførbare data skulle afleveres til et privat firma. Dermed ikke sagt at de ikke kan forekomme, desværre.

Hvad angår samtykke så er det i praksis en vanskelig størrelse at håndtere i mange tilfælde, også fordi der kan ligge en etisk vurdering i det. Det er meget afhængig af et forskningsprojekt's indhold om samtykke giver mening.

Men som generel princip er samtykke ikke løsningen på (data) sikkerhedsproblemerne.

Twan Manders

FB er et godt eksempel på hvor galt det kan gå når der ikke er kontrol med hvem der anvender data. Her er det godt at GDPR stiller krav om at data skal kunne slettes hvis brugeren ønsker det. Data på FB er jo næppe samfundsrelevant.

Man kan også lade være med at være på FB heldigvis.

Jeg tror ikke at folk er ligeglade med data og privatliv. De er uvidende om hvad deres oplysninger kan bruges til.

Anne-Marie Krogsbøll

Twan:

Med kommercialisering i det her tilfælde mener jeg at man kan "sælge" sine data mod at få penge for det. Det synes jeg ikke er en god idé, uanset om det er til privat eller offentlig brug.


Enig.

Hvis der er behov for det, og hvis der er et samfundsmæssigt formål, så bør man i visse tilfælde kunne anvende data i samarbejde med en kommerciel partner (fx klinisk forskning af medicin).


Her bliver det farligt - for her bliver selv en lille kattelem lynhurtigt misbrugt - som det sker i øjeblikket. Og her er årsagen jo, at forskningen generelt er blevet fuldstændigt korrumperet af kommercielle interesser herhjemme. Og det er er efter min opfattelse en af grundene til, at dette område er blevet så utroligt svært at styre - der er kommet alt for mange penge i det.
Vore data udleveres - også personhenførtbart - til utroligt mange projekter med private bagmænd - enten direkte bestilt forskning, eller via forskningssamarbejder med offentlige afdelinger - sponseret af private. Og det er jo om noget med til at skævvride forskningen - den seneste tids eksempler viser til fulde dette. F.eks. gemmer Lundbeck-fonden sig i baggrunden af det Ipsych-projekt, som netop er blevet afsløret i at sjuske med stærkt følsomme data og biomaterialer, som er videresendt til USA. Og det står endnu værre til, end det almindeligvis er kendt - der er ikke megen uafhængig offentlig forskning mere.

https://www.altinget.dk/artikel/region-har-bogfoert-laegers-fritid-som-f...

men har aldrig været ud for at personhenførbare data skulle afleveres til et privat firma.


Jeg har dokumentation for, at der i hvert fald udleveres data, som det ved samkøring i uheldige tilfælde er muligt at re-identificere (jeg gætter på, at der også i nogle tilfælde udleveres identificerbare data). Og hvis man f.eks. udleverer data til patientforeninger, som man så vidt jeg ved, gør, så betragter jeg det som udlevering til private firmaer. Der har data ikke noget at gøre uden samtykke - til præcist det formål.

Hvad angår samtykke så er det i praksis en vanskelig størrelse at håndtere i mange tilfælde, også fordi der kan ligge en etisk vurdering i det. Det er meget afhængig af et forskningsprojekt's indhold om samtykke giver mening.


Ja, det er jo netop den etiske vurdering, som det er en menneskeret for den enkelte at foretage. Du kan ikke være blind for, at hvis staten eller forskerne tager patent på den ret, så er vi allerede et stort skridt inde i et totalitært samfund.

Så længe situationen er som den er, med en fifleregering, et fifleting (selvfølgelig ikke alle medlemmer) , en del industrisponserede fifleforskere (selvfølgelig ikke alle) og et sundhedsvæsen, som er blevet dybt afhængig af privatsponsering fra medicinalgiganter uden skrubler, så er er der kun én mulighed for borgere, der ikke ønsker at opgive retten til privatsfære, og som er bange for den totalitære udvikling - og det er at sige "Nej", indtil magthavere og beslutningstagere for alvor har fattet, at det ikke er dem, der ejer andre menneskers privatliv. De kan højst - efter samtykke - låne det til nogle formål - det er jo trods alt ikke Vorherres stedfortrædere på jord, det er vi vel enige om?

Selvfølgelig kan der opstå exceptionelle akutte situationer, eks. akutte pandemier, hvor man kan blive nødt til en form for nødlovgivning. Men det er jo på ingen måde sådanne hensyn, der lige nu styrer regeringen og andre datagribbes voldelige fremfærd overfor befolkningen på dette punkt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017