Her ser piraterne landskampen på nettet

Peer-to-peer-tjenester streamer gerne dagens fodboldkamp fra kinesiske tv-stationer uden smålig skelen til licenser og rettigheder. Men kvaliteten af signalet er også derefter.

Når det danske landshold i eftermiddag debuterer i VM-slutrunden kan kampen følges på TV2's internet-betalingskanal Sputnik, men det er ikke den eneste mulighed for at følge de danske drenges kamp mod hollænderne.

En lang række peer-to-peer-tjenester viser nemlig kampen og signalet stammer i flere tilfælde fra kinesiske tv-stationer.

Det er ikke specielt hemmeligt, hvem der står bag internet-transmissionerne. En af teknologierne udvikles af firmaet TVU Networks, som har helt officielle kontorer i Silicon Valley og Kina. Ved hjælp af en browser-plugin streames videosignalet via peer-to-peer. Ved at søge på 'FIFA' dukker en lang række muligheder op på TVU's hjemmeside.

En anden peer-to-peer-teknoologi er Sopcast, som også benyttes af mange tjenester. Her er bagmændene dog ikke helt ligeså synlige som TVU.

Det peer-to-peer baserede tv-signal er dog som regel i en kvalitet der ligger langt under, hvad de rigtige tv-stationer kan levere i dag.

Det er ikke bare pirater, som kan få brug for den alternative fodbold-streaming. TV2 Sputnik har tidligere fortalt Version2, at tv-stationen ikke er sikre på at tilmeldingssystemet kan følge med, hvis rigtigt mange brugere beslutter sig for at registrere sig fem minutter før kampen starter.

»Det er faktisk vores akilleshæl. Vi har prøvet det én gang før med den første sæson af Anna Piil, hvor vi lavede en henvisning på TV2 til Sputnik. Den gang var det ikke så kendt, at det var en betalingstjeneste, så henvisningen betød, at næsten 65.000 gik ind samtidig og fik systemet til at gå ned,« har Sputniks chef Jan Færch tidligere udtalt til Version2.

TV2 Sputnik vil ikke reklamere på tv med, at kampen også kan ses via Sputnik.

»Vi vil også helst have, at folk ser den på tv,« siger Jan Færch.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Kruse

der er masser af steder på nettet hvor kampene kan ses gratis, ligesom der er fupsider der lukrerer på at folk betaler penge for noget der leveres igennem en gratis udbyder.

Har dog svært ved at forstå hvad det har med pirateri at gøre?

Venligst Peter

  • 0
  • 0
Christoffer Ceutz

Det er meget fint at Sputnik nu er migreret over på Silverlight og jeg ved ikke hvad... Men de er i hvert fald ikke til at få fat i herfra (DTU)... Nogen der ved hvor vi stakkels nørder så kan streame kampen fra?

  • 0
  • 0
Martin Jakobsen

Se den på svensk TV4 og så er du "pirat". Det er dog det mest latterlige selvmål(hø hø) de har lavet med at sende breve ud til antenneforeninger om at de liiige skal slukke for signalet når deres kanal sender fodbold. Tror de selv på at man gider det?

TV branchen bliver forhåbenlig snart nød til at tage deres forretningsmodel op til revision, man skulle have troet at de havde kigget på musikindustrien og så kunne finde på at tænke "gad vide om vi kan opleve noget lignende?".

Det holder ikke deres system.

Heldigvis er der også mange der dropper "pakke helvedet" med at man skal have 20 kanaler når der kun er 1 af dem man reelt vil have og så bare undlader at have den ene kanal man ellers gerne ville se. Jeg selv har kun mellempakken(fordi jeg ikke kan få mindre hvis jeg vil have favorit kanaler) og min nabo har den helt lille pakke hos YouSee. De ville gerne have National Geographic HD men de gider ikke betale mellempakke + kortgebyrer bare for en kanal.

En dag får vi vel endag frit valg.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere