Her er møgsagerne, der venter it-giganterne i 2017

Skatte-tvister, privacy-beskyldninger og monopol-mistanker er på dagsordenen i EU’s armlægning med de internationale it-kæmper.

Stridighederne mellem EU og de store amerikanske it-giganter gik i 2016 ikke stille for sig. Og der er intet, der tyder på, at 2017 bliver året, hvor it-selskaberne skærer ned på den juridiske afdeling. Det viser en opgørelse, som New York Times har lavet.

Den amerikanske avis har samlet de sager, som vi allerede nu ved, venter it-selskaberne i det nye kalenderår.

Google skal glemme bedre

I foråret vil vi formentlig få første afgørelse i sagen om Googles eventuelle monopol-misbrug i forhold til Android. Hvis afgørelsen går selskabet i mod, kan bødestraffen være helt op til 10 procent af den globale omsætning - men for det meste svinger beløbet sig ikke helt derop.

Google selv har flere gange nægtet beskyldningerne og påpeget, hvordan både Microsoft og Apple er meget værre, når det gælder at bundle præinstallerede apps. EU’s bekymring går dog nærmere på, at Google tvinger alle Android-baserede telefonproducenter til at inkludere den komplette pakke af Google apps, hvis ellers telefonen skal komme med i Play Store.

Læs også: Google's GIF-svar i europæisk monopol-sag: Apple og Microsoft er meget værre

Google står også over for et potentielt skattesmæk i Frankrig, der kan løbe op i syv milliarder kroner.

Det er også i Frankrig, at Google i år vil appellere en dom fra landets datamyndigheder, som dikterer, at den såkaldte ret til at blive glemt af søgemaskinen skal gælde på tværs af Googles domæner. Hvis man i dag får fjernet søgeresultater fra google.dk, bliver de f.eks. ikke fjernet fra google.com.

Beskatning af Apples skatkammer

Apples helt store sag i 2017 vil være den appelsag, der skal udfordre EU’s skattebøde på 100 milliarder kroner, som blev udstedt i 2016.

En bøde, som it-selskabet har kaldt ‘politisk fis’ og et prestigeprojekt for den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager.

Læs også: Tim Cook om skattesmæk i milliardklassen: »Totalt politisk fis«

Både Apple og Irland - som EU mener har ydet ulovlig statsstøtte - har appelleret afgørelsen.

New York Times bemærker, at skattesagerne kan få en ny geopolitisk vinkel, fordi USA’s kommende præsident, Donald Trump, har varslet en lempelse i skatten, hvis amerikanske virksomheder vil hjemtage penge fra reserver i udlandet. Den plan kan lede til et tvist mellem EU og USA om, hvem der skal have del i skattekroner fra virksomheder som Apple, forudsiger mediet.

Facebook skal forhindre falske nyheder

Facebooks juridiske afdeling står over for en veritabel Europa-turne i 2017. Efter at have vundet en sag i Belgien om, hvordan selskabet tracker brugere og ikke-brugere, der besøger sider, hvor Facebooks tjenester er indlejret, har flere EU-lande fulgt trop.

Frankrig, Spanien, Tyskland og Holland har alle gang i undersøgelser af den omstridte tracking.

Læs også: Vestager og EU anklager Facebook for at give vildledende informationer omkring WhatsApp-handel

Facebook står også over for beskyldninger om vildlede myndigheder for at få godkendt opkøbet af WhatsApp. Den sag skal it-kæmpen svare på allerede i januar.

Endelig har Tyskland erklæret, at man vil slå hårdt ned på falske nyheder, der spreder sig via det sociale medie. Et udvalg skal i marts vurdere, om Facebook gør nok for at komme problemet til livs - ellers kan der følge bøder i millionklassen.

Læs også: Tyskland vil give Facebook millionbøder for at sprede falske nyheder

Amazons skattefinter skal gennemtrevles

Til sommer vil vi formentlig få konklusionen på en længerevarende undersøgelse af Amazons skatteforhold.

E-handelsgiganten er mistænkt for at have fået gunstige - men ulovlige - skattefordele fra myndigheder i Luxembourg, hvor selskabets europæiske hovedsæde er.

Læs også: Amazon vil betale skat i Europa

Amazon nægter, at noget skulle være galt, og selskabet begyndte i 2015 at betale skat direkte til en række EU-lande, hvor selskabet har sine aktiviteter - frem for at køre hele forretningen gennem kontorerne i Luxembourg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017