De store smil var fremme hos en række danske Drupalhuse, da det fredag blev offentliggjort, hvem vinderne af en ny rammeaftale til en værdi på op mod 50 millioner kroner.
»Vi har arbejdet i meget lang tid med rammeudbudet for Københavns Kommune, så vi er glade for at være med,« siger direktør i Peytz og Co. Christian Peytz til Version2.
Peytz og Co. er sammen med underleverandørerne DIS/Play og Reload en af de fem vindere af rammeaftalen. Men hvor meget aftalen kommer til at kaste af sig i kroner og øre er endnu for tidligt at sige, da kommunen først nu skal til at sætte de enkelte delopgaver i miniudbud blandt de valgte leverandører.
»Vi ved endnu ikke, hvad og hvor meget vi skal lave. Men kommunen har meldt ret åbent ud, at der er arbejde nok til alle de valgte,« siger Christian Peytz til Version2.
Det bekræfter administrerende direktør i Reload, Rasmus Luckow-Nielsen:
»I princippet kan vi jo ende i en situation, hvor vi slet ikke får nogen ordrer. Men hvis tidsplanen skal holde, får alle leverandører nok rimeligt travlt« siger Rasmus Luckow-Nielsen til Version2.
Begge direktører ser dog en udfordring i at få nok kompetente Drupal-udviklere, men i Drupalmiljøet er den situation ingen nyhed.
De 5 virksomheder på rammeaftalen er:
- Peytz & Co. med underleverandørerne Reload og og DIS/Play
- Konsortiet 'Wunderkraut, Headnet og 1508'
- Konsortium bestående af Bysted og Propeople
- Konsortium bestående af Advice Digital og Eksponent med Obrigado som underleverandør.
- Visma med underleverandørene Linkfactory og Pentia
Opdateret 6. november 11.30: Københavns Kommune har bekræftet navnene på leverandørerne - Eksponent og Pentia er tilføjet som underleverandører.
Opdateret 6. november 11.45: Headnet, 1508 og Wunderkraut er sammen i et konsortium
Opdateret 6. november 20.16: Bysted og Propeople er sammen i et konsortium.
Opdateret 7. november 08.17: Advice Digital og Eksponent er sammen i et konsortium.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.