Her er verdens 25 værste kodeord

Det mest benyttede kodeord i 2015 er en rendyrket klassiker

Det amerikanske sikkerhedsfirma SplashData har for femte gang udsendt deres liste over de 25 mest benyttede kodeord – og ’123456’ er fortsat placeret på en sikker førsteplads på 2015-listen.

SplashData har sammensat listen på baggrund af omkring to millioner lækkede kodeord fra 2015, og den byder nok engang på klassikere som ’password’ og det marginalt bedre ’passw0rd’, men er især domineret af numeriske sekvenser, der lader hånt om enhver illusion af sikkerhed.

Læs også: GPU-regnekraft gør menneskeskabte kodeord lette at knække

Du kan se de 25 oftest benyttede kodeord i 2015 herunder:

123456

password

12345678

qwerty

12345

123456789

football

1234

1234567

baseball

welcome

1234567890

abc123

111111

1qaz2wsx

dragon

master

monkey

letmein

login

princess

qwertyuiop

solo

passw0rd

starwars

Kommentarer (5)

Jørgen Ramskov

Brug dog en app til det, f.eks. Keepass, Lastpass, 1Password eller lignende.

Men hvordan overbeviser man folk om at de bør bruge det? Jeg har personligt svært ved blot at overbevise konen om det...

Bent Jensen

Bare lade dem fortsætte, selv dumme og uvidende mennesker løber tør for held :-)

En ufrivilligt slettet eller krypteret harddisk kan være en god øjenåbner. Nogen holde endda op med tankeløs at klikke på alle link, som du har "vundet", "vigtigt post" eller dit "Dit Dankort lukkes"

Bare lad dem fortsætte, og sikkert dig, at du ikke har vigtige eller personlige data på en pc uden
kryptering og fravalg af Java, Flash og script.

En anden mulighed er Linux, hvis man kun installere fra standard steder, og tænker på hvorfor man bliver hørt om root password, så er den rimelig sikker. Når folk påstår de ikke kan finde ud af Linux, så undre det mig tit, at de samtidig har en Android :-)

Men du har ret, det er et problem, min mor på over 80 har det svært med at der altid sker noget nyt. Windows 10 var ikke en god ide. Så måske det bliver en meget konservativ Linux version.

Thomas Sevelsted Lauritzen

"Brug dog en app til det, f.eks. Keepass, Lastpass, 1Password eller lignende."

Passwordmanagers er ikke lige svaret på alt. Man skal være klar over at man lægger alle sine æg i en kurv.

http://www.version2.dk/artikel/lastpass-fik-stjaalet-krypterede-master-p...

http://www.version2.dk/artikel/phishing-angreb-kan-snuppe-login-til-pass...

Men er man klar over denne risiko kan man måske nok komme langt med en passwordmanager.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen