Her er stævningen, der skal sætte en stopper for dansk telelogning
Det danske justitsministerium kan se frem til at blive stævnet for at opretholde den danske telelogning.
Foreningen mod Ulovlig Logning har indsamlet over 200.000 kroner til et søgsmål mod staten. Og nu er foreningen klar med den stævning, som skal tvinge det danske justitsministerium til at anerkende, at den nuværende telelogning er ulovlig.
Målet er at runde 250.000 kroner, før stævningen bliver afleveret, fortæller menneskeretsjurist og initiativtager bag foreningen Rasmus Malver.
»Det koster 125.000 at få lavet stævningen. Dem har vi betalt. Vi vil gerne op på have de næste 125.000 klar, når vi afleverer stævningen,« fortæller Rasmus Malver, der satser på at aflevere stævningen i næste uge.
Med 125.000 vil foreningen have midlerne til første skridt i sagen. Hvor mange penge søgsmålet i sidste ende vil kræve, er umulig at forudsige.
»Vi ved ikke, hvor mange penge vi skal bruge, fordi Kammeradvokaten har ubegrænsede midler. Så de kan blive ved med at overbebyrde vores advokat, indtil vi ikke har flere midler. Og det er dét, vi prøver at gøre os klar på.«
Stukket af
Malver er optimistisk med hensyn til at indsamle de nødvendige midler.
»Det er stukket helt af med Mobilepay. Jeg er især glad for, at der kommer rigtig mange små beløb – 10 kroner og 20 kroner – fra gymnasieelever og folkeskoleelever, som kan se, at det er et problem, men ikke har råd til at give mere. Det føler jeg er en kæmpe opbakning.«
De første 100.000 kom ind på 12 timer. Siden har flere hundrede doneret til sagen, der søndag også fik et rygstød af journalist og tv-vært Anders Lund Madsen.
Det er søndag. Tid til at give lidt. pic.twitter.com/zuVNNRZehN
Håber på afgørelse i år
Når stævningen er afleveret, ligger bolden hos Kammeradvokaten, der skal komme med et såkaldt svarskrift.
»Det er der, Kammeradvokaten vil afsløre, hvad deres taktik vil blive,« forklarer Rasmus Malver.
»Det mest oplagte er, at de vil sige, at vi ikke har retlig interesse. Det har vi selvfølgelig. Men så kan de få en kendelse på det, som de kan kære til Højesteret. Og det kan tage flere måneder.«
Rasmus Malver håber på, at sagen får et resultat i år. Men det afhænger altså af, hvad Kammeradvokaten gør. Skulle tiden blive trukket så meget, at logningsreglerne bliver revideret, inden der falder en afgørelse, rykker det dog ikke ved søgsmålet.
»Tricket er, at vi sagsøger dem for at få konstateret, at de handler ulovligt. Med et anerkendelsessøgsmål beder vi retten tvinge ministeriet til at anerkende, at det, de har gjort, er ulovligt,« siger Rasmus Malver.
En sådan afgørelse kan efterfølgende bruges til at kræve kompensation fra staten, og over for telebranchen bruges til at kræve, at data bliver slettet.
Ikke kun et spørgsmål om privatliv
Tæppet forsvandt under den danske telelogning, da EU-Domstolen i slutningen af 2016 kaldte udifferentieret masseovervågning i strid med EU-charteret for grundlæggende rettigheder.
Dommen fik juridiske eksperter på stribe til at kalde den danske telelogning ulovlig og opfordre til, at loven skulle ophæves med det samme. Men i dag – snart halvandet år efter dommen – fortsætter logningen af danskernes teleforbrug altså uændret.
»Når vi har den ulovlige logning, så har vi lister over, hvem der var i synagogen, hvem der var til fredagsbøn, og hvem der gik i priden. Det er derfor, det er ulovligt at indsamle data, og ikke et spørgsmål om, hvad du bruger det til,« understreger Rasmus Malver og fortsætter:
»Men det er ikke kun et spørgsmål om privatliv. Vi er nødt til at have domstolen til at gå ind og sige: ‘her går grænsen’. På seneste samråd sagde Søren Pape Poulsen, at det her handler om politisk uenighed. Men den udøvende magt skal følge loven, og det kan man ikke være uenig i.«
Læs stævningen nedenfor eller hent PDF'en her.
