Her er planen for telemedicin i Danmark

27. december 2013 kl. 11:421
Her er planen for telemedicin i Danmark
Illustration: Arkivfoto.
Der er store forventninger til brugen af videokonsultationer og andre slags telemedicin i Danmark. Men foreløbigt er erfaringerne for spinkle til at sætte konkrete mål, siger Digitaliseringsstyrelsen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det er bøvlet og dyrt for alle parter, hvis for eksempel kronisk syge skal forbi hospitalet jævnligt til rutineundersøgelse. Med teknologiens hjælp kan en række af den slags konsultationer klares over internettet, og så kan sundhedsbudgetterne strækkes lidt længere.

Sådan lyder drømmen om telemedicin som en af de oplagte dele af fremtidens velfærdssamfund, men hvor højt, forventningerne skal sættes, og hvor mange penge der kan spares, tør staten ikke sige noget om endnu. Der er stadig for meget usikkerhed, fortæller Digitaliseringsstyrelsen.

»Hele verden har meget store forventninger til, hvad telemedicin kan løse af problemer. Både i forhold til kvalitet i behandlingen og til de offentlige kasser. Men vurderinger er endnu ikke i tilstrækkelig grad underbygget af fakta. Reelt ved vi ikke præcist, hvad vi kan forvente af gevinster,« siger Nina Husfeldt Clasen, chef for styrelsens kontor for digital velfærd, til Version2.

Sammen med flere ministerier, Danske Regioner og kommunernes KL udsendte Digitaliseringsstyrelsen i efteråret en strategi for digital velfærd. Her havde telemedicin en solid rolle, men uden ret præcise målsætninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der var kritik fra erhvervslivets side, da den udkom, fordi de mente, det var for ukonkret. Men vi er nødt til at have dokumentation på plads gennem flere store forsøg. Vi kan ikke træffe forhastede beslutninger, og bruge skatteydernes penge forkert,« siger kontorchefen.

Vil kortlægge Danmarks teleinfrastruktur

I strategien lød det, at telemedicinske forsøg med i alt 3.500 patienter frem til udgangen af 2015 skulle give de nødvendige erfaringer. Målet er så at være klar til telemedicin i fuld skala i år 2020, altså om seks år.

Flere af de forsøg, der har været hidtil, har dog haft problemer med at få båndbredde nok til borgeren, så der er også fokus på den tekniske side med selve infrastrukturen, siger Nina Husfeldt Clasen.

»Vi kan ikke træffe en beslutning om at rulle telemedicin ud nationalt, hvis det ikke kan lade sig gøre rent teknisk. Derfor har vi også et initiativ for at sikre tilstrækkelig bredbåndsdækning for digital velfærd. Her undersøger vi begrænsningerne i dækningen samt hvilke krav, de nye løsninger stiller. Det er en anerkendelse af, at vi ikke endnu kan beslutte, vi skal have rullet ud i alle hjørner i hele landet, for det kan tilsyneladende ikke lade sig gøre endnu,« siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nuværende infrastruktur er en udmærket start, og det handler også om at sætte målene efter, hvad der kan lade sig gøre.

»Vi kan komme rigtig langt med den dækning, vi har i dag, med kobber, fiber og mobilt bredbånd. Telemedicin er også meget andet end video. Der er også forskellige målinger af for eksempel blodtryk og iltmætning, som ikke kræver ret stor kapacitet,« siger Nina Husfeldt Clasen og nævner et eksempel, hvor en kaptajn på et fragtskib fik hjælp til at ordne et diabetisk sår fra en læge i Sønderjylland ved at sende en stribe mobilbilleder til lægen, mens skibet fortsatte sin rejse gennem Middelhavet og Suez-kanalen.

Og skal det være video og billeder i god opløsning, kan man komme et stykke vej med at optimere videostrømmen eller bruge flere forskellige mobile telenetværk, så man altid vælger det bedste, pointerer hun.

Nogle steder i landet er der dog stadig problemer med at få hurtigt nok internet til telemedicin, og derfor bliver der nu sat gang i en mere detaljeret afdækning af problemet, forklarer hun.

»Vi har løbende lavet disse afdækninger af infrastrukturen, men den næste skal være mere fintmasket. Formålet er, at den enkelte kommune så kan træffe beslutninger ud fra den og få svar på, om en telemedicinsk løsning lade sig gøre i hele kommunen eller kun nogle steder. Så kan de se, om der er brug for en alternativ løsning,« siger Nina Husfeldt Clasen om kortlægningen, der finder sted i løbet af 2014.

Version2 sætter fokus på telemedicin, som er udpeget til at give Danmark solide besparelser i fremtiden, men som foreløbigt ikke er nået længere end til forsøgsstadiet.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
8. januar 2014 kl. 17:32

Mange steder er telemedicin kommet langt over forsøgsstadiet. Især når det gælder løsninger, hvor det ikke handler om video. Faktisk er en videoløsning slet ikke anvendelig i 90 % af de tilfælde, hvor en kliniker eller andet sundhedsfagligt personale skal have data ind til en journal til vurdering eller triaging. Vores erfaring fra blandt andet teledi@log-projektet viser desuden, at syge og svage patienter har stor gavn af at anvende udstyr, som er let at gå til, og hvor de ikke er ”på” hele tiden, mens målingerne bliver foretaget, men at de i stedet kan gøre det i ro og mag. Borgerne kan endda efterfølgende selv følge forløbet via deres tablet eller pc.

Så selvom vi selvfølgelig anvender videoløsninger, der hvor det giver mening, har vi størst fokus på de situationer, hvor det handler om måledata. Telemedicin fungerer uden problemer til fx måling af blodtryk, blodsukker, vægt, iltmætning m.v. Det vil sige, at der allerede er en del diabetes-, KOL- og hjertepatienter, der har stor glæde af telemedicin, og så kan man vel ikke sige, at det stadig er på forsøgsstadiet?

Telemedicin behøver ikke altid hives op på et stadie, hvor det skal være kompliceret og gøres mere besværligt end det nødvendigvis er. Der findes som sagt en del løsninger især til målinger, som allerede fungerer ganske udmærket i Danmark, og som fint kan køre på den type bredbåndsforbindelser, vi bruger herhjemme. Den løsning vi har hos Tunstall er fx rost for at være driftssikker, og den bliver brugt i mange forskellige lande – også lande hvor bredbåndsforbindelserne slet ikke er på niveau med de danske.

Så i stedet for at slå alle over én kam, synes jeg, at der bør være mere fokus på det, der allerede fungerer inden for telemedicin – for mange steder er vi allerede ret langt.