Her er overvågningskameraet, som ikke overvåger dig

Svenske Modcam er en hybrid mellem en Android-smartphone og et overvågningskamera, der forsøger at bringe beskyttelsen af privatlivet ind i branchen.

Det vrimler med overvågningskameraer. På stationer, i busser og langs butiksfacader forsvinder de blinde vinkler år efter år, mens kameraerne grådigt suger data til sig.

Overvågningskameraerne er lette at associere med formål som forebyggelse af indbrud og hærværk, men i flere tilfælde bliver kameraerne brugt til noget helt andet.

I storcentre og supermarkeder hænger videoovervågning også ofte sammen med det hypede begreb analytics: Forstå dine kunder, optimér forretningen, og sælg nogle flere varer. Det gør forretningerne blandt andet ved at føre statistik over, hvor mange kunder der kommer ind i butikken, eller hvordan kunderne bevæger sig rundt mellem hylderne og udvælger de forskellige varer.

På den måde kan videoovervågningen bidrage til at gøre butikkerne klogere på deres forretning. Til gengæld er der samtidig den hage, at big brother står og kigger ned fra hver eneste kameralinse i butikkerne, mens det hele bliver lagret på en server.

Dette fænomen er en gruppe af svenske iværksættere ved at ændre på med opfindelsen Modcam, der kort fortalt er et overvågningskamera, som ikke gemmer på nogen af billederne, det optager.

Kameraets komponenter minder til forveksling om en Android-smartphone i en lidt ældre udgave med en 1 ghz quad-core processor og et 5 megapixel kamera. Hele humlen er, at i stedet for at sende tunge videooptagelser af sted til skyen, så analyserer kameraet selv billederne og sender udelukkende analyseresultaterne videre til butikkernes servere. Optagelserne bliver slettet med det samme.

»Der flyder i dag så meget data rundt på nettet mellem serverne, men når du bare skal bruge analyseresultaterne fra dine optagelser, så giver det ingen mening at dele rå-videoen også,« siger medstifter af Modcam Karl-Anders Johansson til Version2 og uddyber:

»Vi har ikke lyst at bidrage til et samfund, hvor folk føler, at de bliver overvåget.«

Frit at udvikle apps med ansigts- og nummerpladegenkendelse

Tøjbutikker bruger blandt andet videoanalyse til at finde ud af, hvilke varer der er mest populære i forretningen. Og i supermarkeder bliver det eksempelvis brugt til såkaldt 'flow-analyse', altså at finde ud af, hvordan kunderne bevæger sig rundt i butikken.

Dette har ofte været en besværlig opgave for butikkerne, fordi medarbejderne har måttet kigget hver video igennem og krydset resultaterne af på en liste, for eksempel når der skal tælles besøgende. Eller også har videokameraerne måttet overføre de store filer til en server, som så har lavet analysen af billederne, fortæller medstifteren af Modcam.

Men det er der ingen grund til, mener han.

»Vi har ikke brug for at gemme videoen. Vi snupper en frame fra sensoren, analyserer den og smider billedet væk. Så selv hvis nogen løb hen og stjal kameraet, ville de ikke få fat i nogle af billederne,« siger Karl-Anders Johansson.

Modcam kan fra starten af tælle personer, lave heatmaps over de mest populære områder og visualisere, hvordan folk bevæger sig igennem billedet over tid. Men potentialet i platformen viser sig i alle de apps, som folk selv kan udvikle, og som kan analysere videoen live.

Et eksempel på dette kunne være automatisk ansigts- og nummerpladegenkendelse, fortæller den svenske iværksætter.

De enkelte komponenter i opfindelsen er ikke banebrydende ny teknologi, men alligevel er tiden nu moden til Internet of Things-enheder af denne type ifølge Karl-Anders Johansson.

»Vi rider på bølgen af en stærk kommercialisering af hardware,« siger han.

Modcam er bygget på en standardiseret Android smartphone-platform fra Broadcom, som også fandtes for flere år siden. Alligevel er der sket en afgørende forandring siden da:

»Nu har vi den perfekte kombination af billig og god hardware, som kan lave den nødvendige databehandling,« siger Karl-Anders Johansson og fortsætter:

»Ved at gøre den lokale kamerasensor mere intelligent kan vi aflaste datacentrenes processorer, reducere belastningen af netværket og værne om privatlivet,« siger Karl-Anders Johansson og spår, at flere og flere enheder vil fungere på denne måde i fremtiden.

Overvågning eller ej? Juridisk gråzone

Når butikker normalt bruger overvågningskameraer, er det kun lovligt, hvis der samtidig skiltes med det ifølge tv-overvågningsloven.

Men med nye teknologier som Modcam udfordrer det lovgivningen, som har svært ved at følge med udviklingen.

De svenske iværksættere bag Modcam mener selv, at deres opfindelse slet ikke er et overvågningskamera, fordi ingen af billederne bliver lagret på kameraet eller en server, som det ellers traditionelt har foregået. Og derfor behøver butikkerne slet ikke at skilte med, at kunderne bliver filmet og analyseret, lyder vurderingen.

»Sålænge vi ikke kan identificere individuelle personer eller tage personlig information, så er det ikke et overvågningskamera. Det er bare en smart udgave af en fotocelle, der tæller mennesker i døren for eksempel,« siger Karl-Anders Johansson.

Denne udlægning er advokat i it-ret og persondatabeskyttelse Pernille Østergaard fra advokatfirmaet Bird & Bird dog ikke enig i:

»Man kan ikke nødvendigvis sige, at man kommer uden om reglerne. Det er et gråzoneområde,« siger hun og uddyber:

»En butik, der har tv-overvågning af personer, der går ind eller af deres bevægelser, ville som udgangspunkt skulle skilte med det.«

Jurist: Video-analyse kræver samtykke

Men det er ikke kun tv-overvågningsloven, der kommer i spil. Der er nemlig også nogle andre udfordringer med en opfindelse som Modcam, der har at gøre med persondataloven.

Fordi opfindelsen er en åben platform, hvor butikkerne selv kan lægge apps ind, der eksempelvis kan foretage ansigtsgenkendelse, så stiller det større krav til brugen af det. Ansigtsgenkendelsen kan blandt andet bruges til at analysere de enkelte kunders adfærd i butikken eller til at identificere tilbagevendende kunder. Og her er reglerne en del skrappere:

»Når vi går derned og ser så detaljeret på, hvem der står hvor lang tid ved mælken og så videre, er det problematisk. Det kan godt være lovligt, men det afhænger af, hvordan man informerer personerne om det,« siger Pernille Østergaard og fortsætter:

»Det kræver, at man har underrettet personerne om det inden, hvilket kan være en stor udfordring, når folk kommer ind fra gaden. For at følge persondatalovens almindelige regler skal der helt stringent være et samtykke fra personerne.«

Det er normalt Datatilsynet, der fortolker persondataloven og tv-overvågningslovens bestemmelser i forhold til de konkrete sager, og selvom der ikke tidligere er set eksempler som Modcam, findes der visse lighedstræk med nogle andre sager.

Tivoli forsøgt sig i 2009 med et lignende system til ansigtsgenkendelse, der dog endte med at blive kasseret igen. Forlystelsesparken døjede med, at nogle personer tiltuskede sig adgang til haven via de omkringliggende restauranter uden at betale indgangsbillet.

Derfor arbejdede Tivoli på at lancere et system, der skulle tage en serie af billeder af folks ansigter, når de kom ind i restauranten Wagamama fra selve forlystelsesparken. Når en person ville gå tilbage til forlystelsesparken, ville vedkommendes ansigt igen blive filmet, og resultatet skulle sammenlignes med de tidligere billeder for at verificere, om vedkommende kom fra parken og dermed havde adgang, eller om personen var kommet ind fra gaden og således kunne nægtes adgang.

Løsningen skulle fungere sådan, at den identificerede personerne ved at generere et unikt matematisk nummer baseret på øjnenes afstand til hinanden samt et todimensionelt billede af hele ansigtet. Billederne og disse numre skulle opbevares i et lukket system, hvor alle data blev slettet hver dag.

Alligevel vurderede Datatilsynet dengang, at Tivoli skulle skilte meget klart med, at man blev filmet. Og samtidig skulle løsningen være lavet sådan, så gæster, der kom ind fra gaden, ikke kunne risikere at få taget sit billede uden at vide det. Derfor skulle der være en klar afmærkning i restauranten, der adskilte det område, hvor man blev filmet, og der, hvor man ikke blev det.

Tivoli valgte alligevel at skrotte projektet.

»Som jeg husker det, var systemet ikke stabilt nok, så vi endte med at lægge det ned, fordi man alligevel skulle have en kontrollør stående,« siger Tivolis pressechef, Torben Plank.

Teknologien lever dog stadig videre. Om svenske Modcam vil kunne lave en ansigtsgenkendelse, der fungerer bedre, vil tiden vise. Opfindelsen kommer efter planen på gaden til juli.

Startup-land: Version2 sætter fokus på pionererne. It-iværksætterne, som sætter teknologiske milepæle og er med til at forandre brancher. Kender du nogle, så giv os et praj på ecl snabela version2 punktum dk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Markus Hornum-Stenz

"Vi har ikke lyst at bidrage til et samfund, hvor folk føler, at de bliver overvåget"

Det er ikke nemt at ville være forsvarer af privatlivet fred og samtidig sælge overvågningskameraer.

Hvis jeg tager "følehatten" på:
Jeg føler mig ikke mindre overvåget af at få forklaret at råvideoen ikke streames videre eller gemmes, men analyseres lokalt.
Jeg synes stadig det er unødvendig overvågning, at butikkerne laver flow-analyse og er egentlig ligeglad med hvor analysen foregår henne.
Jeg ser stadig bare et overvågningskamera for meget - og jeg ved ikke hvilke som er "de rigtige, onde" overvågningskameraer og hvilke der er "de nye smarte politisk korrekte".

Hvis jeg tager "tænkehatten" på:
Hvis produktet virkelig er beregnet til flow-analyse og dets primære kvalitet er at videoen ikke forlader kameraenheden, er systemet driftsarkitekturmæssigt suspekt.
Et problemscenarie: En butik, 20 sensorer, en af sensorerne har problemer med sit videofeed og ser derfor forkert - og analyserer derfor forkert. Flowanalyseoutput er derfor forkert/upålideligt for hele systemet.
Hvordan kan jeg som driftstekniker se det, hvis jeg ikke har adgang til videofeedet fra hver sensor fra flowanalyseprogrammet? Analysedata er abstrakte. Skal jeg rundt med en stige? Kan jeg alligevel forresten godt få fat i feedet, men forventes at slå det fra igen, når jeg går tilbage til "Citizen Privacy Mode"?
Og forresten vil jeg også gerne overvåge for at fange butikstyve, men det kan disse kameraer ikke bruges til, så nu skal jeg have 2 sæt kameraer.....

Keep It Simple - at overvåge eller ikke at overvåge, that is the question...

  • 8
  • 0
Peter Christiansen

Bare fordi billeddata bliver behandlet i enheden, gør det ikke dette
til ikke-overvågning, det er for mig at se en mærkelig logik.

Billige webcams med motion detection, der sender alert hvis der er noget
der bevæger sig i synsfeltet, er efter denne logik heller ikke
overvågning, da motion detection softwaren er indbygget i enheden.

Lyder for mig, som noget marketing har fundet på, for at få dette til
at lyde mere spiseligt.

  • 7
  • 0
Peter Jensen

Helt enig.

Overvågning er og bliver overvågning - uanset hvilke ord man pakker det ind i, og uanset om man gemmer noget af det man ser eller ej.

Hvor ofte har vi i øvrigt ikke hørt diverse overvågningspushere sige at de ikke gemmer data, men hvor det så alligevel sker! Eller at andre cracker sig ind i systemet og tapper dataene!

Det er i forvejen uetisk og umoralsk at overvåge andre mennesker uden eksplicit informeret samtykke eller en dommerkendelse - det er bare at synke et lag dybere ned ved også at ville tjene penge på det.

  • 5
  • 1
Brian Hansen

Jeg ville ganske enkelt styre udenom en butik med den slags formål, i det omfang det er muligt.
Det er nok også eneste måde de lærer det på: Bundlinjen.

Ellers ender vi i et Minority Report lignende fremtidsscenarie, hvor reklamer bliver sendt direkte ind på nethinden til dig af små lasere, der kan kende dig ud fra iris-genkendelse, mens man bevæger sig rundt i butikkerne eller hvor de ellers lige kan få øje på dig. Og det er kraftedne svært at skifte øjne / ansigt.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere