Her er overvågningskameraet, som ikke overvåger dig
Det vrimler med overvågningskameraer. På stationer, i busser og langs butiksfacader forsvinder de blinde vinkler år efter år, mens kameraerne grådigt suger data til sig.
Overvågningskameraerne er lette at associere med formål som forebyggelse af indbrud og hærværk, men i flere tilfælde bliver kameraerne brugt til noget helt andet.
I storcentre og supermarkeder hænger videoovervågning også ofte sammen med det hypede begreb analytics: Forstå dine kunder, optimér forretningen, og sælg nogle flere varer. Det gør forretningerne blandt andet ved at føre statistik over, hvor mange kunder der kommer ind i butikken, eller hvordan kunderne bevæger sig rundt mellem hylderne og udvælger de forskellige varer.
På den måde kan videoovervågningen bidrage til at gøre butikkerne klogere på deres forretning. Til gengæld er der samtidig den hage, at big brother står og kigger ned fra hver eneste kameralinse i butikkerne, mens det hele bliver lagret på en server.
Dette fænomen er en gruppe af svenske iværksættere ved at ændre på med opfindelsen Modcam, der kort fortalt er et overvågningskamera, som ikke gemmer på nogen af billederne, det optager.
Kameraets komponenter minder til forveksling om en Android-smartphone i en lidt ældre udgave med en 1 ghz quad-core processor og et 5 megapixel kamera. Hele humlen er, at i stedet for at sende tunge videooptagelser af sted til skyen, så analyserer kameraet selv billederne og sender udelukkende analyseresultaterne videre til butikkernes servere. Optagelserne bliver slettet med det samme.
»Der flyder i dag så meget data rundt på nettet mellem serverne, men når du bare skal bruge analyseresultaterne fra dine optagelser, så giver det ingen mening at dele rå-videoen også,« siger medstifter af Modcam Karl-Anders Johansson til Version2 og uddyber:
»Vi har ikke lyst at bidrage til et samfund, hvor folk føler, at de bliver overvåget.«
Frit at udvikle apps med ansigts- og nummerpladegenkendelse
Tøjbutikker bruger blandt andet videoanalyse til at finde ud af, hvilke varer der er mest populære i forretningen. Og i supermarkeder bliver det eksempelvis brugt til såkaldt 'flow-analyse', altså at finde ud af, hvordan kunderne bevæger sig rundt i butikken.
Dette har ofte været en besværlig opgave for butikkerne, fordi medarbejderne har måttet kigget hver video igennem og krydset resultaterne af på en liste, for eksempel når der skal tælles besøgende. Eller også har videokameraerne måttet overføre de store filer til en server, som så har lavet analysen af billederne, fortæller medstifteren af Modcam.
Men det er der ingen grund til, mener han.
»Vi har ikke brug for at gemme videoen. Vi snupper en frame fra sensoren, analyserer den og smider billedet væk. Så selv hvis nogen løb hen og stjal kameraet, ville de ikke få fat i nogle af billederne,« siger Karl-Anders Johansson.
Modcam kan fra starten af tælle personer, lave heatmaps over de mest populære områder og visualisere, hvordan folk bevæger sig igennem billedet over tid. Men potentialet i platformen viser sig i alle de apps, som folk selv kan udvikle, og som kan analysere videoen live.
Et eksempel på dette kunne være automatisk ansigts- og nummerpladegenkendelse, fortæller den svenske iværksætter.
De enkelte komponenter i opfindelsen er ikke banebrydende ny teknologi, men alligevel er tiden nu moden til Internet of Things-enheder af denne type ifølge Karl-Anders Johansson.
»Vi rider på bølgen af en stærk kommercialisering af hardware,« siger han.
Modcam er bygget på en standardiseret Android smartphone-platform fra Broadcom, som også fandtes for flere år siden. Alligevel er der sket en afgørende forandring siden da:
»Nu har vi den perfekte kombination af billig og god hardware, som kan lave den nødvendige databehandling,« siger Karl-Anders Johansson og fortsætter:
»Ved at gøre den lokale kamerasensor mere intelligent kan vi aflaste datacentrenes processorer, reducere belastningen af netværket og værne om privatlivet,« siger Karl-Anders Johansson og spår, at flere og flere enheder vil fungere på denne måde i fremtiden.
Overvågning eller ej? Juridisk gråzone
Når butikker normalt bruger overvågningskameraer, er det kun lovligt, hvis der samtidig skiltes med det ifølge tv-overvågningsloven.
Men med nye teknologier som Modcam udfordrer det lovgivningen, som har svært ved at følge med udviklingen.
De svenske iværksættere bag Modcam mener selv, at deres opfindelse slet ikke er et overvågningskamera, fordi ingen af billederne bliver lagret på kameraet eller en server, som det ellers traditionelt har foregået. Og derfor behøver butikkerne slet ikke at skilte med, at kunderne bliver filmet og analyseret, lyder vurderingen.
»Sålænge vi ikke kan identificere individuelle personer eller tage personlig information, så er det ikke et overvågningskamera. Det er bare en smart udgave af en fotocelle, der tæller mennesker i døren for eksempel,« siger Karl-Anders Johansson.
Denne udlægning er advokat i it-ret og persondatabeskyttelse Pernille Østergaard fra advokatfirmaet Bird & Bird dog ikke enig i:
»Man kan ikke nødvendigvis sige, at man kommer uden om reglerne. Det er et gråzoneområde,« siger hun og uddyber:
»En butik, der har tv-overvågning af personer, der går ind eller af deres bevægelser, ville som udgangspunkt skulle skilte med det.«
Jurist: Video-analyse kræver samtykke
Men det er ikke kun tv-overvågningsloven, der kommer i spil. Der er nemlig også nogle andre udfordringer med en opfindelse som Modcam, der har at gøre med persondataloven.
Fordi opfindelsen er en åben platform, hvor butikkerne selv kan lægge apps ind, der eksempelvis kan foretage ansigtsgenkendelse, så stiller det større krav til brugen af det. Ansigtsgenkendelsen kan blandt andet bruges til at analysere de enkelte kunders adfærd i butikken eller til at identificere tilbagevendende kunder. Og her er reglerne en del skrappere:
»Når vi går derned og ser så detaljeret på, hvem der står hvor lang tid ved mælken og så videre, er det problematisk. Det kan godt være lovligt, men det afhænger af, hvordan man informerer personerne om det,« siger Pernille Østergaard og fortsætter:
»Det kræver, at man har underrettet personerne om det inden, hvilket kan være en stor udfordring, når folk kommer ind fra gaden. For at følge persondatalovens almindelige regler skal der helt stringent være et samtykke fra personerne.«
Det er normalt Datatilsynet, der fortolker persondataloven og tv-overvågningslovens bestemmelser i forhold til de konkrete sager, og selvom der ikke tidligere er set eksempler som Modcam, findes der visse lighedstræk med nogle andre sager.
Tivoli forsøgt sig i 2009 med et lignende system til ansigtsgenkendelse, der dog endte med at blive kasseret igen. Forlystelsesparken døjede med, at nogle personer tiltuskede sig adgang til haven via de omkringliggende restauranter uden at betale indgangsbillet.
Derfor arbejdede Tivoli på at lancere et system, der skulle tage en serie af billeder af folks ansigter, når de kom ind i restauranten Wagamama fra selve forlystelsesparken. Når en person ville gå tilbage til forlystelsesparken, ville vedkommendes ansigt igen blive filmet, og resultatet skulle sammenlignes med de tidligere billeder for at verificere, om vedkommende kom fra parken og dermed havde adgang, eller om personen var kommet ind fra gaden og således kunne nægtes adgang.
Løsningen skulle fungere sådan, at den identificerede personerne ved at generere et unikt matematisk nummer baseret på øjnenes afstand til hinanden samt et todimensionelt billede af hele ansigtet. Billederne og disse numre skulle opbevares i et lukket system, hvor alle data blev slettet hver dag.
Alligevel vurderede Datatilsynet dengang, at Tivoli skulle skilte meget klart med, at man blev filmet. Og samtidig skulle løsningen være lavet sådan, så gæster, der kom ind fra gaden, ikke kunne risikere at få taget sit billede uden at vide det. Derfor skulle der være en klar afmærkning i restauranten, der adskilte det område, hvor man blev filmet, og der, hvor man ikke blev det.
Tivoli valgte alligevel at skrotte projektet.
»Som jeg husker det, var systemet ikke stabilt nok, så vi endte med at lægge det ned, fordi man alligevel skulle have en kontrollør stående,« siger Tivolis pressechef, Torben Plank.
Teknologien lever dog stadig videre. Om svenske Modcam vil kunne lave en ansigtsgenkendelse, der fungerer bedre, vil tiden vise. Opfindelsen kommer efter planen på gaden til juli.
Startup-land: Version2 sætter fokus på pionererne. It-iværksætterne, som sætter teknologiske milepæle og er med til at forandre brancher. Kender du nogle, så giv os et praj på ecl snabela version2 punktum dk.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
