Her er Nokias nye topmodel: Lumia 925 i metal og med nyt kamera

Den trådløse opladning bliver flyttet til et eksternt cover i Nokias nye Lumia-topmodel, hvor kameraet er i centrum ligesom i Lumia 920.

Nokia har tirsdag løftet sløret for selskabets nye topmodel, som vil komme på markedet i løbet af juni. Den nye Lumia 925 er ligesom den nuværende topmodel, Lumia 920, baseret på Windows Phone 8, og kameraet er endnu en gang i centrum.

Lumia 925 har fået et nyt design i forhold til Lumia 920, der var udført helt i plastic. Lumia 925 har en metalramme og er blevet tyndere end 920-modellen. En del af forklaringen ligger i, at Nokia har flyttet den trådløse opladning via induktion fra at være indbygget i selve telefonen til at sidde i et eksternt cover, som fås i flere farver.

Det har elimineret et af største kritikpunkter for 920'eren, nemlig vægten. Den nye Lumia 925 vejer blot 139 gram. Tykkelsen uden cover er 8,5 millimeter.

Lumia 925 har ligesom 920'eren et kamera med optisk billedstabilisering. Kameraet kan tage billeder i op til otte megapixel, men Nokia har også udviklet en speciel kamera-applikation, der er beregnet til at tage bedre action-fotos, som eksempelvis kan tage flere billeder hurtigt efter hinanden.

Med Smart Camera-applikationen er opløsningen dog blot fem megapixel. Applikationen giver også mulighed for at manipulere billederne. Den applikation vil også blive tilgængelig på andre Lumia-telefoner ifølge Nokia.

Læs også: Duel: Er HTC 8X eller Nokia Lumia 920 kongen af Windows Phone 8?

Nokias Lumia-modeller har været let genkendelige ved at kunne fås i et bredere farvespektrum end andre smartphones. Med Lumia 925 er standardfarverne imidlertid grå og sort, men med covers i forskellige farver.

Telefonen har en dobbeltkerne Snapdragon-processor på 1,5 gigahertz, 16 gigabyte indbygget lagerplads, 1 gigabyte hukommelse, en 4,5 tommer skærm med en opløsning på 1.280 gange 768 pixel og et batteri med en kapacitet på 2.000 milliamperetimer.

Den vejledende salgspris uden moms og rabatter vil være på lige knap 3.500 kroner på det europæiske marked ifølge Nokia. Telefonen vil i første omgang blive solgt i Storbritannien, Tyskland, Spanien og Italien fra juni.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (28)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Jan Mortensen

Ja der var ikke det store i de 2 opdaterede varianter af 920.

Men der var et lille hint om at de kom med mere til sommer.... går ud fra at den næste "store" model bliver præsenteret når vi kommer tættere på WP Blue... måske i forbindelse med Build sidst i Juni?!

Her tænker jeg quad core, full HD, ...

  • 0
  • 0
#8 Pelle Söderling

Jeg synes det mest interessante er vægten, 185g for 920'eren er en klods og bestemt et turn-off for mig da jeg havde kig på den.

139g derimod og endda slankere - det fixer ihvertfald de ting jeg havde mest imod ved 920'eren.

Og ja, prisen er yderst konkurrencedygtig må man sige.

  • 3
  • 0
#10 Palle Meinert

@Mark Gjøl

Læg lige moms på og du har 4375,-kr. Samt en forventet introduktion herhjemme i 4. kvartal!

Heller ingen grund til at sammeligne højere end LG Optimus G i android lejeren der fås til 3500,-kr

  • 4
  • 0
#13 Palle Meinert

"Hvor får du 4. kvartal fra? Hvis det er fra artiklen på cw.dk, så ligner det rent gætværk."

CW skriver de har det fra Nokia. Mobilsiden er mere specifik og sætter navn på: Edvard Bergström, Kommunikationschef for Nokia Skandinavien.

  • 0
  • 0
#16 Marc Munk
  • 7
  • 3
#19 Marc Munk

Men du og jeg ved begge, at den eneste grund til at du skrev "innovativ" var for at fremprovokere reaktioner. Mao. ren flamebait.

Der er næppe nogen tvivl om at du opfatter kritik af ms/nokia samarbejdet som flamebaits. Men det ændrer bare ikke på at der intet innovativt er ved den nye nokia mobil.

Du har jo også selv valgt ikke at svare på hvad der skulle være innovativt ved denne telefon.

  • 7
  • 3
#21 Marc Munk

Selvfølgelig gør jeg ikke det. Kun når kritikken er usaglig eller når man bevidst prøver at fremprovokere reaktioner (som du gjorde).

Der er intet usagligt ved at give udtryk for at nokia ikke er innovative...

Har du problemer med at læse?

Se mit første indlæg i tråden    
Jeg har aldrig skrevet, endsige antydet, at telefonen skulle være specielt innovativ. Tværtimod (jvf. 1).  

Jeg har ingen problemer med at læse. Du bør nok se indad.

Jeg har jo igen og igen skrevet at det indikerer manglende innovation. Det er godt nok en usagligt i din verden men din verden er irrelevant for andre end dig selv...

  • 4
  • 2
#22 Jarle Knudsen

Ingen grund til at putte innovativ i gåseøjne.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ironi Ironi - (sproglig) udtryksmåde hvor man for at være morsom, drille eller spotte giver udtryk for det modsatte af det man i virkeligheden mener, på en sådan måde at ens virkelige mening skinner igennem.

... så behøver du ikke at spekulere over udsagnet mere, Thomas. ... og vi slipper 120+ indlæg fordi du vil overdøve enhver kritik af Nokia/Microsoft.

  • 4
  • 4
#25 Lars Hansen

Hold da op der er mange følelser på spil her :-) I går op i Jeres telefoner.

Fedt at se Nokia kommer med noget nyt, håber de har løst problemet med støvet bag linsen, men det finder vi jo nok ud af. Designet og OSet kan jeg godt lide.

  • 0
  • 0
#26 Marc Munk

... så behøver du ikke at spekulere over udsagnet mere, Thomas. ... og vi slipper 120+ indlæg fordi du vil overdøve enhver kritik af Nokia/Microsoft.

Der er vist ingen grund til 120 indlæg. Thomas er uden tvivl en stor mand i sin egen lille verden. Så er næppe særligt morsomt at finde ud af, at der ude i den store verden er folk, der mener noget andet og endda kunne finde på, at give udtryk for en holdning den "store mand" ikke har godkendt.

  • 5
  • 2
#28 Bjørn Damborg Froberg

Min N9'er er efterhånden ved at dø, da jeg desværre har været uheldig med den et par gange. F.eks. virker headset jacket ikke længere, så det er ved at være tid til en ny.

Jeg har ventet længe på annonceringen af denne telefon som en mulig erstatning, men Q4 er godt nok rigtig langt væk. Umiddelbart er jeg positivt indstillet, men havde godt nok håbet på lidt mere beefy specs. Omvendt, så burde batteri tiden være god med den lidt mindre processor og Wintendo 8 har fungeret upåklageligt på de devices jeg har haft chance til at lege med - inkl. de mere low-specced varianter.

Men det er godt nok længe at vente.

  • 1
  • 0
#30 Lars Nymand

928 fed tlf!! US only :-( Comon! hvornår begynder vi også at få de fede produkter til DK? Jeg skifter ikke så tit tlf, men når jeg så gør må det godt være all-in. og jeg må ærligt indrømme, syntes ikke der er meget flagskib over 925.. mindre ja og andre små hardware opdateringer, men så fjerner de lige trådløs opladning.. det er sku da en skam, syntes det er en af de fede features ved 920.. ja ja, man kan købe et cover, men er jeg den eneste der ser det som en halv/lappe-løsning? Så er der designet på 928 som jeg personligt syntes er fed! men det jo så en smags sag :-)

Nokia siger at 928 er lavet til Verizons net, men intet om hvorvidt den virker i DK..? Umiddelbart syntes jeg det lyder underligt at lave en tlf, der kun virker i US. Hvad gør ejerne så hvis de rejser til DK? Spørgsmålet må vel være om man kan få købt en USA og sendt hjem.. Nogen med erfaring på dette område?

  • 1
  • 1
#32 Jesper Lund Stocholm Blogger

Nokia siger at 928 er lavet til Verizons net, men intet om hvorvidt den virker i DK..?

Det er vist meget normalt, at telefoner i USA laves først til bestemte operatører. Og er det ikke også noget med, at Verizon ikke har GSM 900/1800 men "kun" CDMA?

Umiddelbart syntes jeg det lyder underligt at lave en tlf, der kun virker i US. Hvad gør ejerne så hvis de rejser til DK?

Amerikanerne rejser ikke til udlandet ;o)

  • 2
  • 0
#34 Lars Nymand

jaa ved godt 925 kommer.. den er også fed. jeg har også længe kigget efter 920 og havde faktisk sat min kollega til at bestille den, men det var ikke med en 100% commitment og glæde. Jeg tror det er en blanding af dens størrelse og mængden af klager den har fået - som ikke er lidt. En ven sendte mig linket til 928 og så måtte jeg jo hive i håndbremsen :-) En opdateret 920 der er mindre, et super fedt design og forhåbentligt har de lært af fejlene fra 920.. Det er længe siden jeg har set en tlf lavet helt rigtigt (efter min mening), så da jeg så den kun kom til US, ja.. :-)

Nå det korte og det lange er, at jeg jo nok er nød til at tage stilling til: 920, 925 eller vente? Som udgangspunkt venter jeg gerne på det helt rigtige hardware.. gider ikke halve løsninger, men lige nu har jeg en Android tlf og mange til **** skal man lede længe efter.. Når man først har haft prøvet WP så er Android virkelig ikke et system jeg kan forene mig med :-)

og nej Jesper, du har nok ret.. Amerikanere rejser ikke til udlandet :-D men hvis de gør, og en af dem har en 928 med, så må denne person godt lige give besked om hvorvidt den virker, og om han er frisk på en bytter :-D

  • 2
  • 0
#36 Jesper Lund Stocholm Blogger

og nej Jesper, du har nok ret.. Amerikanere rejser ikke til udlandet :-D men hvis de gør, og en af dem har en 928 med, så må denne person godt lige give besked om hvorvidt den virker, og om han er frisk på en bytter :-D

Hvis man sammenligner de tre Lumiaer som på http://www.phonearena.com/phones/compare/Nokia-Lumia-928,Nokia-Lumia-925... så er det trist at se, at 925'eren kun kommer med 16GB dataplads :o(. 925'eren har heller ikke Xenon flash men dog FM radio. Jeg havde også helst ønsket 928'eren, må jeg sige.

  • 1
  • 0
#37 Lars Nymand

jaa det er lidt ærgerligt.. og hvis man vil have trådløs opladning kan man få et cover til 925 (928 er det indbygget).. og jeg må sige jeg aldrig har forstået ideen i et cover.. er det til folk der ikke kan passe på deres ting, eller produkter der er lavet i så dårlig kvalitet at det er nødvendigt? :-) neeej jeg pakker heller ikke min bil ind i bobleplast for at undgå bilka-buler :-)

Jeg forstår altså heller ikke altid deres valg.. hvor meget kan den FM chip veje, siden man vælger at fjerne den i de andre modeller? men i en verden af netradio og streaming, så giver FM båndet efterhånden ikke meget mening :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere