Her er it-problemerne, der plager de danske retssale: »Der har været en række barrierer«

Her er it-problemerne, der plager de danske retssale: »Der har været en række barrierer«
Illustration: Danske Advokater.
Ifølge Domstolsstyrelsens it-direktør er det et problem, hvis fagpersonale ikke føler sig i stand til at leve op til det ansvar som følger med digitaliseringen.
16. juni 2020 kl. 05:00
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

It-problemer i de danske retssale får domstolene til at fremstå uprofessionelle og spolerer hverdagen for dommerne.

Sådan lød konklusionen i en rapport fra Dommerforeningen i sidste uge, og problemerne bliver anerkendt af Martin Wood, it-direktør hos Domstolsstyrrelsen. Han er enig i, at det kan skade autoriteten hos domstolene, særligt hvis dommerne oplever it-problemer under retsmøderne.

Hvilke problemer påpeger rapporten?

Her er et uddrag af de problemer Den Danske Dommerforening beskriver i rapporten. Du kan læse hele rapporten her.

Video3
Ifølge dommerforeningen er der brug for mere undervisning i at bruge det udstyr, som kan afspille videoer til retsmøderne. Ifølge rapporten bryder systemet nogen gange sammen, hvilket kan betyde udsættelse af retsmøderne.

Log ind og få adgang
Du kan læse indholdet ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
17. juni 2020 kl. 13:24

Man flytter arbejdsopgaver fra hjælpepersonale til fagpersoner.

Og Danmarks Radios radioaviser og mange andre radioudsendelser. Afvikles oftest af journalister, der ikke kan overskue det hele på en gang. Så den mest aflyttede udsendelse er nok det "nødbånd" med to personer, der leger, at de sidder i en togvogn. Hvis dét altså fungerer.

Gør det, du er bedst til - når du har gjort det, du ikke har forstand på.

4
17. juni 2020 kl. 11:48

Hvis i nogensinde har mødt en jurist, så i vide at en gennemsnits jurist sætter en faglig stolthed i ikke at vide noget om IT.

Det er frygteligt generaliserende, og jeg tillader mig med samme manglende grundlag at sige, at der er ældre udviklere og IT-folk uden en bjælde indsigt i eks. GDPR, der brokker sig over hvilken negativ effekt, det har at skulle overholde selvsamme.

Jeg har oplevet en del advokatfirmaer, som benytter IT til at optimere sagsgange, skabe et samlet sagsoverblik, AI til at genkende sagsforløb og meget meget mere. Karnovs lovsamling har man kun stående for syns skyld, ligesom IT har Linux- og OS/2-manualer stående i reolen.

Offentlige, juridiske IT-systemer har til gengæld den udfordring at være underlagt (surprise) lovgivningen, og dermed kan være et moving target. Det er således den til enhver tid siddende regering, der kan være med at mudre målbilledet for et muligvis veltilrettelagt IT-projekt ved at skifte fokus og ændre lovgivningen. Og der har IT, politik og jura sammen en opgave i at investere i en løsning, der er mere fleksibel, som kan tage højde for skiftende lovgivninger. Men det kræver en politisk indsats.

3
17. juni 2020 kl. 10:43

Hvis i nogensinde har mødt en jurist, så i vide at en gennemsnits jurist sætter en faglig stolthed i ikke at vide noget om IT.

S... være med hvordan resten af samfundet udvikler sig – den tidslomme som juristen fagligt befinder sig – må ikke laves om af softwareopdateringer eller lignende.

Selvfølgelig kan der være berettiget kritik af IT-løsninger, men prøv at besøge en ældre speciallæge eller advokat, så vil du træde i en tidslomme som opstod den gang lægen/advokaten startede sin praksis. Alt fremstår originalt årgang ca. 1970-1980.

Jeg tror ikke man behøver den store indsigt i at netop advokater og læger – er en gang brokkerøve når vi taler om forandringer og især forandringer indenfor IT.

Når det er sagt, så har domstolenes IT-systemer båret tydeligt præg af, at enhver beslutning er taget flere beslutningslag over den sidste som havde forretningsmæssigt forstand på problemet.

Det er derfor IT branchen i dag reelt går uden om domstolene og aftaler Voldgift direkte med kunder og leverandører.

Hvis ikke fordi det er alvorligt, så nærmer det sig det komiske når dommere i by- og landsret mener at de er i stand til at dømme i IT-spørgsmål. Bare tag retten på Frederiksberg som i årevis tillod at Antipiratgruppen adgang navn og adresser på baggrund af udokumenterede påstande om ulovlig deling af film.

Så prøv bagefter at forstille jer at i er ansvarlig for implementering af et nyt IT-system samme steds?

Hvordan kan man forstille sig andet end ”modstand imod forandring”?

2
16. juni 2020 kl. 12:09

Den beskrivelse af digitalisering virker ikke speciel for domstolene. Det er lidt det samme som vi også kunne læse om Sundhedsplatformen. Man flytter arbejdsopgaver fra hjælpepersonale til fagpersoner.

Ifølge regnearksartisterne er der besparelser ved den øvelse, da opgaverne ikke koster tid for en fagperson, fordi "magisk IT-sovs".

1
16. juni 2020 kl. 09:54

Så kunne man ikke have anvendt tiden på at forbedre disse forhold?

Corona undskyldninger uden grund. Skrappe afstandskrav i retsalene betyder samtidig, at store retssager ikke kan afvikles, når retterne mandag genåbnes efter en langvarig coronanedlukning, siger flere retspræsidenter.

Der er nu 47.000 sager i kø foran byretterne - heraf alene 15.000 i København. De 180 dage kan ikke opfyldes (for behandling) og civile sager skubbes helt bagud, og der er nu over 16 måneders forsinkelse for sådanne sager, fra hovedforhandlingen til afgørelse. Der kan så let gå 2 år eller mere før man når frem til hovedforhandlingen fordi Kammeradvokaten er ekspert i at trække sager ud. Dertil kommer kammaeradvokatens sædvanlige smøl. Det gør at civile sager og erhverv helt har opgivet at få sager bedømt ved retten. I forvejen får man under 30% i refusion for advokatudgifter til en vunden sag.

Overfald er over 447 dage om at belive behandlet i København og 562 dage i Nordsjælland. [Civile sager rykker bag i køren og er dermed flere år om at komme til]

I 2019 er der foreløbigt lavet tiltalefrafald i mere end 21.000 straffesager vel at mærke. Disse sager (VVV) har i forvejen høj prioritet og fører til at vente tiden på civile sager er mere end to år.

Ikke-anonymiserede retslister blev ved en fejl lagt op på retten i Aarhus' hjemmeside. Det betød at oplysninger om de tiltaltes navne og oplysninger om, hvad de var tiltalt for, kunne læses af alle, skriver DR.

»Vi er ved en menneskelig fejl kommet til at lægge navnene på de tiltalte i de sager på vores hjemmeside. Jeg har fået oplysningerne fjernet omgående. Jeg vil også gå tilbage til de medarbejdere, der har det her arbejde at udføre og indskærpe så meget, som jeg nu kan, at det ikke må ske,« siger Bodil Rugberg, retspræsident i Aarhus, til DR.