Her er hvad vi ved om genoplivning af sessionslogning i Danmark

Der skal udarbejdes et lovforslag med en revision af den danske logningsbekendtgørelse. Men ingen vil udtale sig om, hvad der skal stå i lovforslaget.

Da den obligatoriske logning af danskernes internetbrug blev ophævet i juni 2014, var det nærliggende at tro, at politikerne ville benytte EU-Domstolens dom og politiets udmelding om, at logningen stort set var ubrugelig, til at slippe af med det, der fra flere sider blev kaldt masseovervågning.

Logningen indebar, at teleselskaber og internetudbydere blev pålagt at registrere alle telefonopkald og internetbrug. Især det sidste, den såkaldte sessionslogning, blev kritiseret, fordi der skulle lagres datapakker fra borgernes internetfærden, hvilket dog i praksis viste sig at være ubrugeligt som efterforskningsredskab for politiet.

Læs også: Justitsminister: Sessionslogning virkede ikke i praksis

Men et møde mellem telebranchen og Rigspolitiet i december tyder på, at den omstridte sessionslogning er på vej til at genopstå. Der er dog endnu ikke et nyt lovforslag på bordet, og derfor er der fra Justitsministeriet tavshed om indholdet.

Rigspolitiet har taget det første skridt i processen med mødet i december, hvor politiet fremlagde sine ønsker for at få telebranchens input.

Læs også: Sådan ser politiets ønskeseddel ud til genoplivning af omstridt sessionslogning

Rigspolitiet: Tal med Justitsministeriet

Version2 har henvendt sig til Rigspolitiet, men ud over det, der er kommet frem fra det møde, henviser Rigspolitiet til Justitsministeriet.

Er det virkelig ikke muligt at få et svar på, hvorfor Rigspolitiet nu taler for en revision af sessionslogningen, når politiet tidligere har konstateret, at den tidligere implementering ikke havde nogen effekt?

»Nej, for nuværende er det ministeriet, der udtaler sig,« skriver kommunikationsrådgiver Thomas Kristensen fra Rigspolitiet i et mailsvar til Version2 den 13. januar 2014.

Så I kan ikke kommentere de ønsker, I selv har fremsat i forhold til en revision?

Intet svar. Version2 kontaktede Rigspolitiet igen den 15. januar:

Kan vi prøve en anden indgangsvinkel? Eksempelvis et interview om, hvilke udfordringer jeres it-efterforskningscenter står med i forhold til sådan noget som at finde frem til ip-adresser, når der skal efterforskes sager, hvor it og internet spiller en vigtig rolle?

»Indtil videre tror jeg, at vi holder os fra emnet. Så skal du være velkommen til at vende tilbage senere.«

Justitsministeriet: Tal med Trine Bramsen

Hos Justitsministeriet oplyser kommunikationsafdelingen, at der skal fremsættes et lovforslag om sessions- og telelogning i det indeværende folketingsår. Derudover var Version2 kun i stand til at få følgende udmelding fra justitsminister Mette Frederiksens kontor:

»I dag anvender kriminelle ofte telefoner og internet til at organisere kriminalitet. Derfor er det afgørende, at politiet har de nødvendige værktøjer til at bekæmpe kriminalitet. Det er samtidig afgørende, at logningsreglerne også sikrer hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder,« udtaler Mette Frederiksen og fortsætter:

»Regeringen har iværksat en samlet revision af logningsreglerne, og som regeringen også tidligere har tilkendegivet, bliver telebranchen og andre interessenter inddraget i revisionsarbejdet. Og jeg vil gerne understrege, at hverken regeringen eller jeg har lagt os fast på, hvordan de nye regler kan og skal udformes.«

Da Version2 udbad sig en uddybning om emnet, henviste Justitsministeriet til Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.

Trine Bramsen: Jeg kan ikke komme ind på detaljer

Den 15. januar 2014 sendte Version2 følgende spørgsmål til Trine Bramsen:

Først tror jeg måske, det kommer lidt bag på mange af vores læsere, at sessions- og telefonilogning nu er på vej tilbage, efter det i juni 2014 blev besluttet at stoppe den daværende logning. Derfor vil jeg gerne hjælpe læserne med at forstå, om det hele tiden har været planen, at logningsbekendtgørelsen skulle tages op til revision?

Dernæst, så blev sessionslogningen kritiseret for, at anvendeligheden af de loggede data ikke stod mål med besværet med at logge dem - og heller ikke med bekymringen i forhold til borgernes privatliv. Hvad har ændret sig siden juni 2014?

Hvor omfattende er revisionen? Er der alene tale om at få specificeret det tekniske på en mere præcis måde, eller skal hensynet til privatlivsbeskyttelse også tages op på ny?

Endelig er der spørgsmålet om, hvem der skal kunne få adgang til data og på hvilket grundlag? Her tænker jeg eksempelvis på forslaget om Center for Cybersikkerhed, som uden dommerkendelse i visse tilfælde skulle kunne få adgang til at indhente oplysninger fra teleselskaberne?

Den 16. januar fik vi følgende svar fra Trine Bramsen:

»Det har hele tiden været planlagt, at der skal ske en gennemgang af eksisterende logningsinitiativer. Herunder ser vi på anvendelsen af eksisterende initiativer og behovet for nye. Jeg kan selvsagt ikke komme ind på de nærmere detaljer i dette arbejde - og kan dermed heller ikke bekræfte, at de nævnte logningstyper skulle være på vej til at blive genindført.«

Tak for svaret. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvorvidt det skulle være selvsagt, at detaljerne i arbejdet ikke er noget, der kan lægges frem? Jeg tænker, at det må være i offentlighedens interesse at få indblik i, hvilke overvejelser der ligger til grund for eksempelvis, hvordan man vil undgå, at sessionslogning, som kan være fornuftig nok, bliver til et redskab, der misbruges til masseovervågning?

»Er lidt svært at fremlægge detaljer når arbejdet ikke er igangsat. Det synes jeg giver sig selv.«

Enhedslisten og Venstre ønsker også et klart svar

Status er altså lige nu, at Rigspolitiet har drøftet nogle ønsker med telebranchen, og der skal fremsættes et lovforslag om logning inden Folketinget går på sommerferie.

Det lovforslag er tilsyneladende endnu ikke nået til et sted i udarbejdelsen, hvor ministeriet eller Trine Bramsen kan oplyse om indholdet.

Derfor ved vi heller ikke med sikkerhed, at sessionslogning bliver genindført, om end Rigspolitiets møde med telebranchen indikerer, at der fra politiets side er et ønske om at få en mere effektiv udgave af værktøjet tilbage.

Foreløbig er spørgsmålet også blevet rejst i Folketingets Retsudvalg af Enhedslistens Pernille Skipper:

»Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser hhv. Justitsministeriet og Rigspolitiet gør sig om genindførelse af såkaldt sessionslogning, samt redegøre for om det er korrekt, som anført i medierne, at man har et ønske om at genindføre og udvide denne form for overvågning af ikke-mistænkte borgeres internetaktivitet?«

Pernille Skipper har også spurgt ind til de ønsker, Rigspolitiet har fremsat:

»Vil ministeren redegøre for, om de i artiklen "Sådan ser politiets ønskeseddel ud til genoplivning af omstridt sessionslogning", fra Version2.dk den 13. januar 2015, anførte tiltag er under overvejelse hos Justitsministeriet, Rigspolitiet og/eller andre myndigheder?«

Også Venstres retsordfører Karsten Lauritzen ønsker svar på, hvad det vil koste at genindføre sessionslogningen:

»Vil ministeren oplyse, hvad omkostningerne har været for teleselskaber, hoteller, cafeer m.v. til afvikling af sessionslogning her i efteråret 2014, og vil ministeren oplyse, hvad omkostningerne vil være for teleselskaber, hoteller, cafeer m.v. at tilrette systemer til at genindføre logningen i den form politiet efterspørger?«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (36)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Benny Tordrup

»I dag anvender kriminelle ofte telefoner og internet til at organisere kriminalitet. Derfor er det afgørende, at politiet har de nødvendige værktøjer til at bekæmpe kriminalitet. Det er samtidig afgørende, at logningsreglerne også sikrer hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder,« udtaler Mette Frederiksen

Hmmm. Altså fordi kriminalitet planlægges ved hjælp af telefoner og internet, så skal alle overvåges og alles handlinger logges... <Ironi>Makes sense</Ironi>.

Hvad så, når de kriminelle går over til at planlægge deres kriminalitet ved hjælp af almindelige breve? Skal PostDanmark så også pålægges at logge hvem, som sender breve til hvem? Samt læse og logge indholdet af åbne postkort?

Ib Larsen

Lad dem dog logge alt, men generer en masse støj der gør logningen ubrugelig.

Hvis bare nogle få tusind gad køre et script, der i baggrunden genererer en masse trafik (besøg på hjemmesider, p2p trafik og udveksling af krypterede data) er det umuligt at udlede noget brugbart mønster af sessionslogningen.

Man burde lave en organiseret kampagne, hvor alle hver dag sender deres bekendte en masse tilfældigt genereret støj der ligner krypteret data så staten kommer på overarbejde.

Allan S. Hansen

er at mange almindelige folk vil velkomme meget mere overvågning fordi de tror det gør dem sikre og at terror så ikke forekommer.

Derfor vil slåskampene mod overvågning og logning ikke kun være politikerne, som spiller på frygt blandt den del af befolkningen som vil accepterer overvågningen uden problemer.
Og der vil så komme børneporno og terror kortet og "hvis du ikke har noget at skjule...."

Mogens Ritsholm

Personligt tror jeg at hun kom til at tale over sig, men at logningen har været brugt til noget, der ikke må være offentligt kendt. Det giver også god mening, når at de nu er så forhibbede på at genindfører skidtet.

Det tror jeg ikke.

Hvorfor skulle PET så i redegørelsen fra december 2012 sige, at de kun bruger det meget sjældent.

Og som det kom frem i en anden tråd, har politiet slet ikke opbygget en central funktion, der kan behandle data og sammenligne det med kendte IP-adresser.

Der er snarere tale om, at man ikke vil acceptere et nederlag. Og at man er bange for en mere formel undersøgelse af hele sagen.

Per Gøtterup

Du skulle nu tage at læse Grundloven igen...for du har tydeligvis ikke forstået ordene i den paragraf. (derfor thumbs down)

§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse.

Den er da en yderst relevant paragraf?! - Den siger at der skal en (specifik) retskendelse til hvis myndighederne skal bryde brevhemmeligheden (som fortolkes som alle former for moderne kommunikation). Den forbyder med andre ord systematisk overvågning, og tillader kun overvågning i enkeltsager med passende retskendelse.

Michael Weber
Ebbe Hansen

der er lige justitsministeriets lille kattelem "hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse". Det nærmest åbner for hvadsomhelst, 'bare' der er etableret et flertal for at etablere en særegen undtagelse.
Lige pt er det vidst kun den militære straffelov, der officielt henviser hertil. Men kampen mod terror skåner ingen........

Frithiof Jensen

Skal PostDanmark så også pålægges at logge hvem, som sender breve til hvem? Samt læse og logge indholdet af åbne postkort?


Det gör de med garanti allerede. Automatiske sorteringsmaskiner scanner adressen (og hele postkortet) for at udföre sorteringen. Der er garanteret ikke nogen som har tänkt närmere over om informationerne slettes når posten er leveret, om de gemmes til statistik og supply chain management eller om TLA'erne har et "feed".

Kevin Johansen

Per Gøttrup, som det nævnes i de efterfølgende indlæg (efter dit), så er det op til lovgiverne (regering/konge og folketing) at bestemme om boligen er ukrænkelig.
I retsplejeloven skal der indhentes dommerkendelse indenfor 24 timer. I skattelovgivningen, fødevarelovgivning, arbejdsmarkedslovgivning osv er der NETOP undtaget fra dette krav, hvilket giver fin mening (medmindre vi har overflod af dommere og penge).

Bland nu ikke grundloven ind i det her, den er hamrende ligegyldig.
Det her handler om magt og afmagt, intet andet.

Jesper Lund

Hvor mange undtagelser skal der til, for at undtagelserne samlet set kan ses som mere et brud som reglen om hjemmets ukrænkelighed end undtagelser fra reglen?

Det er et rigtigt godt spørgsmål, men indtil videre er der ca. 200 love som hjemler en særegen undtagelse.

Jeg tror, at du får mere ud af at henvise til EMRK artikel 8, og/eller artikel 7+8 i Charter om Grundlæggende Rettigheder hvis der (som her) er tale om noget der falder inden for EU lovgivning.

Søren Dideriksen

Nej!
Grundloven siger netop, at hvis en lov hjemler særegen undtagelse, så behøver man ingen retskendelse! Men altså - hvis INGEN lov hjemler særegen undtagelse - så SKAL der en retskendelse til, ellers ikke.
Der er masser af love, der hjemler undtagelse. F.eks for fødevarestyrelsen, og "told og skat", osv.

Mogens Ritsholm

Nej!
Grundloven siger netop, at hvis en lov hjemler særegen undtagelse, så behøver man ingen retskendelse!


nej til nej

spørgsmålet om retskendelse hjemles i den enkelte særegne undtagelse. For politiets indgreb efter retsplejeloven har man historisk valgt at kræve retskendelse.

Men andre særegne undtagelser kræver ikke retskendelse.

Derfor havde vi den absurde sag, hvor SKAT krævede udlevering af logningsdata uden retskendelse med en hjemmel i skattereglerne, mens politiet skulle have en retskendelse for at få udleveret de samme oplysninger.

Michael Weber

Derfor havde vi den absurde sag, hvor SKAT krævede udlevering af logningsdata uden retskendelse med en hjemmel i skattereglerne, mens politiet skulle have en retskendelse for at få udleveret de samme oplysninger.

Og politikerne er vist generelt glade for, at myndighederne samarbejder og deler oplysninger med hinanden.

Dem, der ikke skal have en retskendelse, ræk hånden op. Skal vi samarbejde?

Mogens Ritsholm

Dem, der ikke skal have en retskendelse, ræk hånden op. Skal vi samarbejde?

Man må ikke bruge en særegen undtagelse uden for dens hjemlede formål. Så man kan ikke bytte data.

Skat kan ransage en virksomhed for regnskaber uden dommerkendelse.

Når de så finder noget mistænkeligt strafbart indhentes en dommerkendelse efter retsplejeloven. For det er jo nødvendigt for brug af materialet i en straffesag efter retsplejeloven.

Der er mange mærkelige ting i den juridiske verden.

Søren Dideriksen

I 2013 var antallet af særegne hjemler ca. 240
(http://videnskab.dk/blog/boligen-er-ukraenkelig)

Man må gå ud fra at Politiet ønsker at have mulighed for at logge når politiet ønsker det og det uden retskendelse. (Ligesom når Skat vader ind i din have).

Hvis politiet ønsker at tilgå logs med tilbagevirkende kraft, så skal "alt" altså logges hele tiden og gemmes (ellers kan det jo ikke lade sig gøre) og kan fremvises til politiet i fald de ønsker det.

Det er naturligvis ret omfattende, (og forkert efter min mening) - men jeg kan stadig ikke se det er grundlovsstridigt - uanset politiets (tidligere) tilgang til retsplejeloven.

Mikael Ibsen

at nutidens politikerne ikke rigtig forstår betydningen det lidt gammeldags ord "særegen" (eller lader som om de ikke forstår der), og behændigt tolker det som "bekvem".

Prøv at sætte ordet "bekvem" ind i paragraf 72, så forstår man bedre det mylder af undtagelser, der optræder i selv banal lovgivning.

På moderne streetdansk, ville man nok bruge vendingen "eddermame enormt special" om ordet "særegen", og det har uden tvivl været grundlovgivernes intention, at der højst skulle være plads til 4 - 5 særegne undtagelser på landsforræderiniveau ialt - og ikke flere hundrede små fedtede administrative lettelser. Men grundlovgiverne er jo desværre alle døde, så dem kan man sørme' ikke spørge. Hvor ærgerligt...

Med hensyn til Højesteret, der det faktisk dennes opgave at fungere som forfatningsdomstol her i landet, men den eller de få gange Højesteret virkelig har taget initiativ til at udføre denne politisk følsomme pligt, er det haglet ned med verbale tæsk over Højesterets præsident, i hvert tilfælde sidste gang, der var en sådan sag.

Så motivationen til at kritisere "ulovlige love" må nok anses som værende stærkt begrænset i Højesteret, den eneste mulige institution med disse beføjelser

Så kan man jo spørge, hvorfor vi dog ikke har en egentlig forfatningsdomstol, lige som den tyske Verfassungsgericht i Karlsruhe, men den, der sidst antydningsvis stillede forslag om en dansk forfatningsdomstol, var Erik Ninn-Hansen, og alle husker vist, hvad der skete med ham...

Så regn ikke med Højesteret som lov-vogter - eller Grundlovens §72, endsige Grundloven som sådan, men betragt den som en smuk hensigtserklæring og et flot festdokument med mange bekvemme smuthuller, som til enhver tid af "dygtige" jurister kan vendes og drejes i forhold til en siddende regerings ønsker og ideer.

Benny Lyne Amorsen

Højesteret er ikke en forfatningsdomstol. Man kan ikke forlange at Højesteret skal vurdere om en lov er forfatningsstridig; man kan kun bruge Grundloven hvis man har "søgsmålskompetence". Ting som rammer bredt rammer i lovens forstand ingen, og man har dermed ikke mulighed for at få dem prøvet.

Det gør at vi aldrig fandt ud af om Danmarks deltagelse i Irakkrigen overholdt grundloven. De 25 danskere havde ikke tilstrækkelig retlig interesse i sagen og dermed ingen søgsmålskompetence.

Det samme vil sandsynligvis gælde sessionslogning. Med mindre man kan vise at man har lidt et tab pga. logningen, så kan man ikke engang få sagen prøvet. Den eneste chance for at gøre det, er hvis vi får en dansk Snowden eller Manning. Selv da skal man være meget heldig med at være specifikt nævnt i et lækket dokument.

Kevin Johansen

Jeg kan anbefale at finde højesteretsdommer og professor Jens Peter Christensens kronikker i JP omhandlende Grundloven. Det er fin og let forståelig gennemgang at de mere centrale dele af samme. Og kan vi så ikke lukke debatten om Grundloven.

Det man skal spørge sig selv er ikke om der er brud på nogen fundamental lovgivning, men om der i Politiets ønsker er brud på ens fundamentale forståelse af rollen som borger.
For mig vil en logning af start, slut og skift-celler være uacceptabelt. Det vil for alle med en baggrundstjeneste kørende på mobilen betyde kontinuerlig logning. Ikke engang min kone vil jeg dele den information med. Det vil være et indgreb i hele min selvopfattelse og væsen. Om det så vil betyde, at jeg opsiger mobil og sælger HW'ren, eller "gør oprør" kan jeg ikke spå om.

Mikael Ibsen

men kan fungere som sådan - og på eget initiativ - det er bare ikke så populært blandt politikere, der ser sig selv som åbenbaringer, og det fik Højesterets præsident Niels Pontoppidan at høre for efter Tvind-sagen.

Prøv at google på "Tvind-dommen", så myldrer det med betragtninger om lovgivning-kvalitet og højesteret.

Exempel:

Tvind-dommen, højesteretsdom afsagt 19.2.1999 (U 1999.841 H), hidtil eneste danske dom, der tilsidesatte en lovbestemmelse pga. grundlovsstridighed. Højesteret fandt, at § 7 i lov nr. 506 af 12.6.1996 (også kendt som Tvind-loven) afgjorde en konkret retstvist mellem Undervisningsministeriet og Tvindskolerne. I henhold til Grundlovens § 3, 3. pkt., tilkommer det udelukkende domstolene at afgøre konkrete retstvister. Dommen har fået sit navn, fordi sagen vedrørte Tvindskolerne.

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Enkelte_navng...

Osv. osv.

Log ind eller Opret konto for at kommentere