Her er hvad vi ved om genoplivning af sessionslogning i Danmark
Da den obligatoriske logning af danskernes internetbrug blev ophævet i juni 2014, var det nærliggende at tro, at politikerne ville benytte EU-Domstolens dom og politiets udmelding om, at logningen stort set var ubrugelig, til at slippe af med det, der fra flere sider blev kaldt masseovervågning.
Logningen indebar, at teleselskaber og internetudbydere blev pålagt at registrere alle telefonopkald og internetbrug. Især det sidste, den såkaldte sessionslogning, blev kritiseret, fordi der skulle lagres datapakker fra borgernes internetfærden, hvilket dog i praksis viste sig at være ubrugeligt som efterforskningsredskab for politiet.
Men et møde mellem telebranchen og Rigspolitiet i december tyder på, at den omstridte sessionslogning er på vej til at genopstå. Der er dog endnu ikke et nyt lovforslag på bordet, og derfor er der fra Justitsministeriet tavshed om indholdet.
Rigspolitiet har taget det første skridt i processen med mødet i december, hvor politiet fremlagde sine ønsker for at få telebranchens input.
Rigspolitiet: Tal med Justitsministeriet
Version2 har henvendt sig til Rigspolitiet, men ud over det, der er kommet frem fra det møde, henviser Rigspolitiet til Justitsministeriet.
Er det virkelig ikke muligt at få et svar på, hvorfor Rigspolitiet nu taler for en revision af sessionslogningen, når politiet tidligere har konstateret, at den tidligere implementering ikke havde nogen effekt?
»Nej, for nuværende er det ministeriet, der udtaler sig,« skriver kommunikationsrådgiver Thomas Kristensen fra Rigspolitiet i et mailsvar til Version2 den 13. januar 2014.
Så I kan ikke kommentere de ønsker, I selv har fremsat i forhold til en revision?
Intet svar. Version2 kontaktede Rigspolitiet igen den 15. januar:
Kan vi prøve en anden indgangsvinkel? Eksempelvis et interview om, hvilke udfordringer jeres it-efterforskningscenter står med i forhold til sådan noget som at finde frem til ip-adresser, når der skal efterforskes sager, hvor it og internet spiller en vigtig rolle?
»Indtil videre tror jeg, at vi holder os fra emnet. Så skal du være velkommen til at vende tilbage senere.«
Justitsministeriet: Tal med Trine Bramsen
Hos Justitsministeriet oplyser kommunikationsafdelingen, at der skal fremsættes et lovforslag om sessions- og telelogning i det indeværende folketingsår. Derudover var Version2 kun i stand til at få følgende udmelding fra justitsminister Mette Frederiksens kontor:
»I dag anvender kriminelle ofte telefoner og internet til at organisere kriminalitet. Derfor er det afgørende, at politiet har de nødvendige værktøjer til at bekæmpe kriminalitet. Det er samtidig afgørende, at logningsreglerne også sikrer hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder,« udtaler Mette Frederiksen og fortsætter:
»Regeringen har iværksat en samlet revision af logningsreglerne, og som regeringen også tidligere har tilkendegivet, bliver telebranchen og andre interessenter inddraget i revisionsarbejdet. Og jeg vil gerne understrege, at hverken regeringen eller jeg har lagt os fast på, hvordan de nye regler kan og skal udformes.«
Da Version2 udbad sig en uddybning om emnet, henviste Justitsministeriet til Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.
Trine Bramsen: Jeg kan ikke komme ind på detaljer
Den 15. januar 2014 sendte Version2 følgende spørgsmål til Trine Bramsen:
Først tror jeg måske, det kommer lidt bag på mange af vores læsere, at sessions- og telefonilogning nu er på vej tilbage, efter det i juni 2014 blev besluttet at stoppe den daværende logning. Derfor vil jeg gerne hjælpe læserne med at forstå, om det hele tiden har været planen, at logningsbekendtgørelsen skulle tages op til revision?
Dernæst, så blev sessionslogningen kritiseret for, at anvendeligheden af de loggede data ikke stod mål med besværet med at logge dem - og heller ikke med bekymringen i forhold til borgernes privatliv. Hvad har ændret sig siden juni 2014?
Hvor omfattende er revisionen? Er der alene tale om at få specificeret det tekniske på en mere præcis måde, eller skal hensynet til privatlivsbeskyttelse også tages op på ny?
Endelig er der spørgsmålet om, hvem der skal kunne få adgang til data og på hvilket grundlag? Her tænker jeg eksempelvis på forslaget om Center for Cybersikkerhed, som uden dommerkendelse i visse tilfælde skulle kunne få adgang til at indhente oplysninger fra teleselskaberne?
Den 16. januar fik vi følgende svar fra Trine Bramsen:
»Det har hele tiden været planlagt, at der skal ske en gennemgang af eksisterende logningsinitiativer. Herunder ser vi på anvendelsen af eksisterende initiativer og behovet for nye. Jeg kan selvsagt ikke komme ind på de nærmere detaljer i dette arbejde - og kan dermed heller ikke bekræfte, at de nævnte logningstyper skulle være på vej til at blive genindført.«
Tak for svaret. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvorvidt det skulle være selvsagt, at detaljerne i arbejdet ikke er noget, der kan lægges frem? Jeg tænker, at det må være i offentlighedens interesse at få indblik i, hvilke overvejelser der ligger til grund for eksempelvis, hvordan man vil undgå, at sessionslogning, som kan være fornuftig nok, bliver til et redskab, der misbruges til masseovervågning?
»Er lidt svært at fremlægge detaljer når arbejdet ikke er igangsat. Det synes jeg giver sig selv.«
Enhedslisten og Venstre ønsker også et klart svar
Status er altså lige nu, at Rigspolitiet har drøftet nogle ønsker med telebranchen, og der skal fremsættes et lovforslag om logning inden Folketinget går på sommerferie.
Det lovforslag er tilsyneladende endnu ikke nået til et sted i udarbejdelsen, hvor ministeriet eller Trine Bramsen kan oplyse om indholdet.
Derfor ved vi heller ikke med sikkerhed, at sessionslogning bliver genindført, om end Rigspolitiets møde med telebranchen indikerer, at der fra politiets side er et ønske om at få en mere effektiv udgave af værktøjet tilbage.
Foreløbig er spørgsmålet også blevet rejst i Folketingets Retsudvalg af Enhedslistens Pernille Skipper:
»Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser hhv. Justitsministeriet og Rigspolitiet gør sig om genindførelse af såkaldt sessionslogning, samt redegøre for om det er korrekt, som anført i medierne, at man har et ønske om at genindføre og udvide denne form for overvågning af ikke-mistænkte borgeres internetaktivitet?«
Pernille Skipper har også spurgt ind til de ønsker, Rigspolitiet har fremsat:
»Vil ministeren redegøre for, om de i artiklen "Sådan ser politiets ønskeseddel ud til genoplivning af omstridt sessionslogning", fra Version2.dk den 13. januar 2015, anførte tiltag er under overvejelse hos Justitsministeriet, Rigspolitiet og/eller andre myndigheder?«
Også Venstres retsordfører Karsten Lauritzen ønsker svar på, hvad det vil koste at genindføre sessionslogningen:
»Vil ministeren oplyse, hvad omkostningerne har været for teleselskaber, hoteller, cafeer m.v. til afvikling af sessionslogning her i efteråret 2014, og vil ministeren oplyse, hvad omkostningerne vil være for teleselskaber, hoteller, cafeer m.v. at tilrette systemer til at genindføre logningen i den form politiet efterspørger?«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
