Her er Googles smartphone-flagskib, Nexus 4 - uden 4G

Google lancerede mandag deres smartphone-flagskib med navnet Nexus 4. Men 4G/LTE må kommende kunder kigge langt efter.

Selvom kæmpestormen ‘Sandy’ nær havde taget livet af Googles keynote mandag aften i New York, så præsenterede firmaet et nyt smartphone-flagskib med navnet Nexus 4. Det bliver LG, som står for at lave telefonen, der er udstyret med en 4,7 tommer skærm med en opløsning på 1280x768. Skærmen er desuden bygget af andengeneration Gorilla Glas, som, ifølge Google selv, skulle forhindre langt de fleste ridser.

Nexus 4 vil køre en på 1.5 GHz dualcore Snapdragon S4 processor, have 2 GB RAM og komme med 8 GB lagerplads i midste udgave. Om den model bliver tilgængelig i Danmark, vides ikke endnu, men skulle det blive tilfældet, vil priserne formentlig starte allerede ved ca. 1.800 kroner.

For den pris får du desuden et 8 megapixel kamera, der også kan optage i 1080p og lave 360 graders panorama-billeder. Vil du fylde flere apps ind på Nexus 4-telefonen, er der, ifølge Google selv, 675.000 apps til rådighed i Google Play. Til at håndtere dine mange applikationer får du seneste udgave af det mobile styresystem Android, nu i en 4.2-udgave (fortsat under navnet Jelly Bean).

Illustration: Google

Hvad du derimod ikke får er 4G/LTE, som både Samsung Galaxy S3, iPhone 5 og Nokia Lumia 920 understøtter. Men disse telefoner ligger ganske vist også i en anden priskategori, så tabet i Nexus 4 vil man med den lavere pris formentlig godt kunne bære over med.

Hvad angår de præcise danske priser, melder Google selv, at de meget snart vil komme med flere detaljer. Under alle omstændigheder tyder det dog på, at Nexus 4 vil være at finde i Google Play omkring den 13. november - også for danske fans eller kommende Android'ere.

Læs også: Google lancerer ny Nexus 10-tablet - iPad’ens ærkerival

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer ()
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Marc Munk

At finde også for danske fans? Skal det forstås bogstaveligt? Altså at man kan købe telefonen direkte i Play Store?

Sorry! Devices on Google Play is not available in your country yet. We're working to bring devices to more countries as quickly as possible. Please check back again soon.

Det var den besked jeg fik da jeg forsøgte at gå ind i storen hvor man kan vælge deres hw. :(

  • 0
  • 0
Morten Madsen

I googles egen annorcement står der: Nexus 4: 8GB for $299; 16GB for $349; available unlocked and without a contract on 11/13 on the Google Play store in the U.S., U.K., Australia, France, Germany, Spain and Canada. The 16GB version will also be available through T-Mobile for $199, with a 2-year contract (check here for more details).

Så det lader ikke til at man kan købe den direkte fra Google hvis man bor i Danmark. Jeg tvivler også på at prisen bliver 1.800 kr. der skal normalt lige noget moms mm. oveni de danske priser.

  • 0
  • 0
Hoder Jensen

Man skal i hvert fald ikke tro at 3 har den til fornuftige priser, de prøver at sælge 16gb versionen til 4600 kr MED et abonnement og er totalt ligeglade med at samme version kan købes til 2600 kr i Tyskland og England UDEN abonnement. Jo vi har højere moms og afgifter, men det er jo direkte ågerpriser. Nexus 7 blev solgt faktor 8 i forhold til den amerikanske pris, hvis Nexus 4 16gb skal sælges til faktor 8 også, så burde de koste 2800 kr., hvilket også lyder til at være meget fair.

  • 0
  • 0
Jens Schumacher

4400 er ikke 3's pris. Det er med en monster mobil tale/data pakke og en "trådløs" lader til en værdi af 599kr.

Uden abonnement tager de 3999 kr for den. Så vidt jeg har kunne tolke efter at ha snakket med et par andre kommende forhandlere så kommer den ikke under 3500 i danmark i år. Så ja 3's pris er høj men ikke grotesk efter danske forhold. At kalde det ågerpriser fordi den fås billigere i et andet land er lidt overdrevet.

Noget helt andet er at man muligvis kunne beskylde den danske importør for ågerpriser men det har ikke som sådan noget med 3 at gøre.

  • 0
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Det virker helt vildt, at en telefon til 299$ skal koste over 4.000 kr. herhjemme. Lumia 920 (ikke at vi skal sammenligne de to) koster f.eks. 599$ i USA og kan fås til omkring 4.500 herhjemme.

Der må sidde et eller andet mellemled et sted og score kassen på de Nexus-telefoner.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere