Her er Googles nye Android-flagskib: Galaxy Nexus med 1280 x 720-opløsning

Illustration: Android Logo
Den første Android-telefon, der kører 4.0 Ice Cream Sandwich, bliver Samsungs Galaxy Nexus. Den byder på usædvanligt høj opløsning på den 4,7-tommer store skærm.

Google har præsenteret en ny 'reference-telefon' for Android samtidig med lanceringen af den nye version af Android-styresystemet Galaxy Nexus.

Den nye telefon vil være tilgængelig i Europa, USA og Asien i begyndelsen af november, hvorefter den vil blive rullet ud i resten af verden. Det annoncerede Google under onsdagens lancering af Galaxy Nexus til et pressemøde i Hongkong. Telefonen er lavet i samarbejde med Samsung, og herunder kan du læse de imponerende specifikationer for telefonen:

Specifikationer

  • Android 4.0 Ice Cream Sandwich

  • 4,65 tommer Super AMOLED skærm med 720p opløsning på 1280 x 720 med en responstid på 1/100-del af et millisekund.

  • 1,2GHz dual-core processor og 1 gigabyte RAM

  • 16 eller 32 gigabyte indbygget hukommelse

  • 8,94 millimeter tyk og en vægt på 135 gram

  • Batteri på 1750 mAh

  • LTE og HSPA+

  • Forbedret multitasking, notifikationer, wifi-hotspot, NFC-understøttelse, fuld webbrowsing

  • Nydesignet kamera med panoramaindstilling, 5 megapixel, 1080p 30 fps video, ingen forsinkelse på lukkeren, funktioner med fjollede ansigter og erstatning af baggrund. Foran sidder et 1,3 megapixel kamera til videochat og til ansigtsgenkendelse i stedet for password-beskyttelse

  • NFC, Bluetooth 3.0, USB 2.0, 802.11a/b/g/n wifi (2,4 og 5 gigahertz)

Galleri: Se billederne af Galaxy Nexus

Du kan se en præsentation af Galaxy Nexus i videoen herunder, der har ladet sig inspirere af Tron.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mark Gjøl

Den har ligesom Nexus S ikke plads til et sd-kort.

Har den notification light? Det er den underligste ting at udelade, da det basalt set bare er en diode der er brug for, og er vildt smart!

Ifgl http://www.extremetech.com/computing/100457-samsung-galaxy-nexus-prime-r... har den en ret gammel GPU i maven, så det er ikke ligefrem noget kraftværk.

Og så er den jo bare enormt stor!

Det værende sagt ville det nok være den jeg købte, hvis jeg skulle opgradere fra min Nexus One - Jeg er glad for Nexus-softwaren...

  • 2
  • 2
Jens Holm

SD kort kan isættes jvf. Gsmarena. Notifikationsled i grøn i bunden.

Notifikationsled ig Ice cream er nok grund til en opgradering.. med mindre Samsung opgraderer Galaxy S II til Ice cream

  • 5
  • 0
Simon Friis Vindum

1280 x 720 er ikke nogen hidtil uhørt opløsning. Samsungs Galaxy Note har endnu højere opløsning (1280 x 800). En opløsning på 1280 x 720 i en 4,7 tommer skærm, burde ikke komme bag på nogen. Det er blot hvad man kunne have forventet.

  • 0
  • 1
Christian Loiborg

Hej Simon,

Tak for kommentaren. Jeg kan se, underrubrikken har fået lidt gas i redigeringen. Det er hermed rettet, tak.

Når det er sagt, så er det ikke helt galt. Galaxy Notes skærmopløsning er på 5,3 tommer og ikke 4,7 - så i den henseende, er den nu god nok. Men ud fra en hurtig søgning på nettet, kan jeg se, at den mundrette Samsung SHV-E120L blandt andet har samme skærmopløsning og en skærm på 4,7 tommer.

Mvh
Christian, Version2

  • 0
  • 0
Casper Bang
  • 0
  • 0
Dan Neil

det er en fin opløsning og lækker skærmteknologi istedet for det grundliggende ringe LCD men problemet var ikke opløsningen men skærmstørrelsen.
disse 'smart' phones er illusioner af nytte. hvis blot skærmen var lidt større ville de være markant bedre at bruge. hvis bare telefonen er relativt tynd så kan den godt være en del større og stadig være i lommer og tasker og det er pludseligt noget helt andet.
vi skal op i 6.5-7 tommer og så kunne man passende have versioner hvor låget er et keyboard på samme størrelse som skærmen.

  • 0
  • 2
Dan Neil

nej det handler om det optimale kompromis mellem portabilitet og brug. men kan fint have en større telefon en iphone i diverse lommer eller tasker og det har stor brugsværdi hvis skærmen er desto større.
en iPad størrelse er meget rarare i brug men klart for stor til lommer.
den nye samsung galaxy note er en bedre størrelse med 5.3 tommer skærm. jeg så gerne endnu større.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Det er fint at liste en masse specs men det er, i mine øjne, ikke særlig interessant når det kommer til en telefon. Hele idéen er jo at det ikke handler om specs men om brugeroplevelsen så hver eneste gang jeg ser fokus på specs i det omfang så virker det som om man har misforstået markedet.
Én ting jeg dog undre mig over er størrelsen... 4.7" er en ret stor skærm og grænser til tablet størrelse - Jeg vil nødig skulle rende rundt med en telefon af den størrelse i lommen og umiddelbart virker det som om at den er størrer "bare fordi vi kan". Jeg tror den optimale størrelse for en smartphone er 3.5-4" - Stor nok til at man kan have en god mængde information på skærmen men lille nok til den kan være i en almindelig lomme og samtidigt også behagelig at holde i én hånd.

Skærm opløsningen er ganske imponerende på en skærm af den størrelse men jeg kan ikke lade være med at tænke på at det er endnu en ny opløsning vi skal til at tage højde for og teste til når vi udvikler mobil apps.

Det der i virkeligheden er interessant er ikke hvor mange ghz processoren er på men derimod hvor godt Android 4.0 kommer til at fungere. Det ser interessant ud og jeg håber de, langt om længe, kommer med en noget mere finpudset udgave af Android og får fjernet en del af de brugermæssige tåbeligheder der har plaget de tidligere versioner.

Og så kan man jo håbe på at det samtidigt også performer godt - Det ville ikke være første gang vi har set Android telefoner med kraftig hardware men en middelmådig performance.

Jeg krydser i hvertfald fingre for at Android 4.0 viser sig som en væsentlig mere moden platform og at Google snart vil få styr på det skærmopløsnings-helvede.

  • 1
  • 3
Casper Bang

Det er fint at liste en masse specs men det er, i mine øjne, ikke særlig interessant når det kommer til en telefon. Hele idéen er jo at det ikke handler om specs men om brugeroplevelsen så hver eneste gang jeg ser fokus på specs i det omfang så virker det som om man har misforstået markedet.


Men produkter er nu engang svære at sammenligne uden målbare og objektive metrikker. Hvordan vil du markedsføre en brugeroplevelse? Synes d Apple's typiske strategi med overflod af tillægsordene "fantastisk", "perfekt", "magisk" osv. er bedre?

720p opløsning siger f.eks. noget om kvaliteten af billedet (316PPI) som betyder DVD/HD afspilning uden nedskalering og klare fonte uden antialiasing.

Én ting jeg dog undre mig over er størrelsen... 4.7" er en ret stor skærm og grænser til tablet størrelse - Jeg vil nødig skulle rende rundt med en telefon af den størrelse i lommen og umiddelbart virker det som om at den er størrer "bare fordi vi kan". Jeg tror den optimale størrelse for en smartphone er 3.5-4" - Stor nok til at man kan have en god mængde information på skærmen men lille nok til den kan være i en almindelig lomme og samtidigt også behagelig at holde i én hånd.


Og synes du ikke at du bør prøve den, før du brokker dig over størrelsen? Den vejer jo f.eks. mindre end iPhone! Hvis du læste diverse reviews vil du læse at den meget lille kant, sammen med tykkelsen, ikke gør telefonen meget mere uhåndterbar end de gamle modeller. Husk f.eks. også, at skærmen nu blot dækker dén del af pladsen der bliver brugt til fysiske knapper på andre telefoner.

Skærm opløsningen er ganske imponerende på en skærm af den størrelse men jeg kan ikke lade være med at tænke på at det er endnu en ny opløsning vi skal til at tage højde for og teste til når vi udvikler mobil apps.


Det skal du heller ikke nødvendigvis, sådan er Android nemlig opbygget (modsat iOS).

Og så kan man jo håbe på at det samtidigt også performer godt - Det ville ikke være første gang vi har set Android telefoner med kraftig hardware men en middelmådig performance.

Mon ikke du med "performance" i virkeligheden mener "responstid"? Du har jo lige sagt ovenover at det er brugeroplevelsen du sætter i højsædet.

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere