Her er Facebooks nye kryptovaluta Libra

19. juni 2019 kl. 08:4114
Her er Facebooks nye kryptovaluta Libra
Illustration: Screendump.
Dine oplysninger om transaktioner vil blive behandlet separat fra dine normale Facebook-data, lover det sociale medie.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den ligner Bitcoin og Ethereum, men den er alligevel anderledes: Mød Libra, Facebooks kryptovaluta, som techgiganten præsenterede med et whitepaper i går.

Libra skal køre på en blockhain, som kun kan mines af dem, der står bag Libra. Det vil sige blandt andre Visa, Mastercard, Uber og selvfølgelig Facebook selv. Årsagen er, at man gerne vil have mere stabilitet hos Libra, end Bitcoin har haft. Det skriver blandt andet The Verge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Libra vil blive indlejret i Whatsapp, Instagram og Messenger og samtidigt have sin egen app. Libra er især rettet mod mennesker, som ikke har adgang til traditionelle bankservices, siger Facebook.

Hvad så med mine data, kunne blive et centralt spørgsmål. Til det har David Marcus, direktør for Calibra - betalingsvirksomheden under Facebook, som skal håndtere Libra-transaktionerne - udtalt til Fox Business:

»Vi hørte folk højt og tydeligt: De vil ikke have deres finansielle data blandet sammen med deres sociale data, og de vil helt sikkert ikke have, at deres finansielle data bliver brugt til at målrette reklamer. Så Facebook Inc. vil ikke have adgang til finansiel data fra Calibra.«

14 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
29. juni 2019 kl. 06:42

Teknologien er ikke "endt" ved porno og kattevideoer? At folk vælger at bruge det til det, og ikke informationssøgning, f.eks, gør ikke teknologien ringere - eller stopper den for den sags skyld.

Det er et spørgsmål om definitioner. Det er termet i sig selv "cryptocurrency", der er gået hen og blevet "internetvaluta" i almen tale. Det ændrer ikke på, hvad ordet oprindeligt betyder. Det er det, der forvirrer pøblen: de tror nu ikke, at der er forskel på internet- og cryptovaluta. Det er endnu et udtryk for centralisering af mangt, men det ser folk ikke.

At, i dette tilfælde, udelukkende Facebook ( og et par enkelte andre fremtrædende "individer" ) står for opretholdelsen, diskvalificerer den allerede der. Den er ikke decentraliceret. At være spredt uafhængigt af hinanden, UAFHÆNGIGT.... DET udgør en krypto. Alt andet er udvanskning af ordet - med vilje, såsom i Libras tilfælde ( pænt hjulpet til af massemedier......)

Libra er ikke en crypto. Og det bliver den aldrig. Det er ikke et holdningsspørgsmål.

De

13
28. juni 2019 kl. 18:54

Det er ikke et spørgsmål om mening...... Den oprindelige definition af ( og ønske med ) cryptovaluta ( cyberpunks ) var, at have et uafhændig / decentraliceret online betalingssystem, uden tredjepart som mellemmand - opretholdt og kontrolleret at uafhængige noder, dem, du kalder pøblen...

Jeg tror du mener Cypherpunks? :-)

Og du er nødt til at dele det op i teknologi og ideologi. Der var nok heller ikke nogen der havde håbet på at Internettet primært ville blive brugt til porno og kattevideoer, men det er dér teknologien er endt i dag.

Dit "online valuta" begreb giver ikke ret meget mening, "cryptocurrency" har en del tekniske egenskaber tilknyttet. Det er fair nok du ikke bryder dig om at den oprindelige ideologi bliver tilsmudset, men er der noget teknisk der gør at Libra er diskvalificeret som cryptocurrency?

12
28. juni 2019 kl. 18:21

Det er ikke et spørgsmål om mening...... Den oprindelige definition af ( og ønske med ) cryptovaluta ( cyberpunks ) var, at have et uafhændig / decentraliceret online betalingssystem, uden tredjepart som mellemmand - opretholdt og kontrolleret at uafhængige noder, dem, du kalder pøblen...

Imellemtiden er det blevet udbredt at kalde online valuta for cryptovaluta.

Libea er ikke decentraliseret. Facebook vil stå for opretholdelsen af Libra sammen med bl.a Visa. Det er kun dem, der vil have adgang - de er suverænt styrende.

Du skal herved at TILLID til disse ( centraliserede ) parter. Det er netop det, kryptovalutaer undgår; tillid.

11
28. juni 2019 kl. 14:22

Cryptovaluta er de facto decentraliseret

Er planen med Libra ikke at den skal være ledger-baseret blandt en række uafhængige "service partners"? Det lyder distribueret og decentraliseret i mine ører... selvom det nok ikke er "distribueret nok" for din smag :-)

Jeg ville ikke personligt røre det med en ildtang, men at anarki er et krav for at noget kan være en cryptocurrency er jeg ikke enig i.

10
28. juni 2019 kl. 13:58

Cryptovaluta er de facto decentraliseret

Det er en betingelse, at en crypto er decentraliseret. Ellers er det bare en internet valuta. At en internet valuta har en blockchain, gør den ikke til en crypto...

Så det er baseret på definitionen af crypto. Det er ikke et menings- eller holdningsspørgsmål.

9
28. juni 2019 kl. 13:47

Det er en internet-valuta.

Hvad baserer du det på? At den er skarpt kontrolleret, i stedet for massivt distribueret blandt "pøbelen"?

8
28. juni 2019 kl. 11:49

Det er en internet-valuta.

7
20. juni 2019 kl. 10:52

Og styr dig nu lige med at kontrollere folks tanker.

Hvis man selv har nogen, så falder man vel ikke for dét?

Det er dig, der bringer tankekontrol ind i diskussionen. Alt hvad jeg gjorde, var at påpege hvad vi faktisk kan se.

Men du mener måske at selvcensur parret med manglende ytringsfrihed og social udstødelse for vilkårlige handlinger, ville kunne føre til en slags tankekontrol ?

K

6
20. juni 2019 kl. 10:46

Deres blockchain virker så vidt jeg kan se ved at det er dem der styrer alt hvad der foregår på den. Hvis du har penge i en PayPal-konto og laver forkert-tænkning så lukker de din konto og beholder pengene; her kan Facebook bare nægte at lade transaktioner med dine besudlede adresser bruge penge.

Det er allerede sådan at hvis du har penge hos CoinBase men har overført penge til nogen de ikke kan lide, så lukker de din konto.

Når Facebook sidder på al magten, hvorfor skulle de så ikke bruge den?

5
20. juni 2019 kl. 09:45

Facebook har ikke en boks fuld af dine penge. Hvis du ejer Libra coins så kan du bare veksle dem til noget andet hvis du pludselig bliver afvist eller blokeret i at anvende dem på en eller anden måde.

Tror lige du skal læse op på hvordan hvordan en Blockchain virker. Og styr dig nu lige med at kontrollere folks tanker. Vi ved jo allesammen at det gør de med Chem Trails.

4
19. juni 2019 kl. 12:06

Facebook "social credit system" ?

3
19. juni 2019 kl. 11:35

Analysere hvad du siger - om hvem -på deres platform. Analysere hvem du optræder sammen med på billeder. Analysere hvem du udtaler dig neutralt om. Analysere hvem du omgås - og dermed indirekte kan associeres med. Analysere hvordan du agerer udenfor facebook's univers.

Straffen er udelukkelse fra "Facebook & venners univers".

Der er løbende koordinerede "angreb" på ytringsfriheden, hvor Facebook og Twitter og Paypal og mastercard f.eks har lukket deres services for "personer som de profilerer til at afvige fra den rette lære".

At financielle virksomheder hjælper med, betyder ikke bare at disse personer bliver nægtet et kreditkort, - men også at Patreon etc. også tvinges - eller "overtales" - til at udelukke personen.

Nu siger Facebook så, gu'hjælpem'e: "Betro os dine penge, og din handel"

Er der virkeligt nogen som tror på at dette ikke vil blive den sidste komponent til at kunne kontrollere massernes tanker, udtalelser osv.

?

K

2
19. juni 2019 kl. 11:17

Men hvorfor en blockchain løsning, hvis man alligevel kun har én (knap så troværdig) central formidler?

1
19. juni 2019 kl. 10:58

Dine oplysninger om transaktioner vil blive behandlet separat fra dine normale Facebook-data, lover det sociale medie

Yeah right....