Her er den bedste billige Android-tavle: Agora 7 til 1.000 kroner

Kogan Agora 7 til bare 1.000 kroner er den mest attraktive, billige Android-tavlecomputer, lyder konklusionen i en stortest af den lave ende af markedet.

Engelske The Register har kigget på ti lavspris-tavlecomputere, der kører på Android-styresystemet. De ti tavlecomputere har alle en pris mellem 1.000 og 2.100 kroner.

Vinderen af testen blev Kogan Agora 7. Kogan er en australsk producent, der sælger produkter direkte fra Kina til kunder i Australien og Storbritannien.

Agora 7 er på syv tommer og kommer med 1 gigahertz Cortex A8-chip, 512 megabyte RAM, Android 2.3, en kapacitiv trykfølsom skærm, mini-HDMI udgang og et kamera på to megapixel.

Der er fire gigabyte NAND-hukommelse, men ifølge The Register er det ikke det store problem, når bare man har Googles tjenester.

Tavlecomputeren har en plastikskal, der skulle være meget solid, varm og behagelig at holde om. Der er en enkelt knap på forsiden, en hjemmeknap som mange kender den. Men tavlecomputeren mangler fysiske volumenknapper, hvilket irriterede Alun Taylor, der har anmeldt alle tavlecomputerne for The Register.

Den trykfølsomme skærm skulle føles godt, det samme skulle brugergrænsefladen. Batteritiden er, ifølge anmelderen, mere end passende og kan holde i en hel dag.

Og hele pakken koster kun 120 britiske pund, altså godt tusind danske kroner.

Herunder kan du se Kogans præsentation af Agora 7, hvor de blandt andet viser, at den selvfølgelig kan spille Angry Birds. Du kan også læse resten af testen hos The Register

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Torben Mogensen Blogger

Det er de kendte firmaers skærmtavler (Apple, HP, Samsung, Motorola,...), der har fået mest omtale i medierne, men der er en stor underskov af mindre firmaer, der udnytter at skærmtavler kan bygges af standardkomponenter og standardsoftware. Til forskel fra HP, Samsung osv., der har lavet skærmtavler i samme prisklasse som iPad, har de andre primært satset på lav pris. Nogle har gået lidt rigeligt på kompromis med kvaliteten med resistive skærme, langsomme CPUer og for lidt lager, men flere af de i The Register's artikel viste skærmtavler (og andre) har hæderlige specifikationer til en lav pris.

Hvis prisen er den samme, vil flertallet af forbrugere vælge en iPad frem for f.eks. Galaxy Tab, HP Touchpad eller Motorola Xoom, for iPad betragtes som det sikre valg -- på samme måde som Windows har været betragtet som det sikre valg som PC operativsystem. Så konkurrenter bliver nødt til at være billigere, i hvert fald indtil Android og andre systemer får etableret sig på markedet.

  • 5
  • 0
#4 Martin Bøgelund

Du kan for eksempel købe den fra Amazon i England, hvis du er interesseret.

Nej.

Jeg har forsøgt, og får at vide at den ikke kan sendes til min adresse (i DK). Og så får jeg et link til en side der fortæller hvad der kan sendes hvorhen i verden, og en generel udmelding om at der kan forekomme yderligere begrænsninger. Summa summarum er det no go fra amazon.co.uk.

Kan det evt. dreje sig om den skrotningsafgift, som skal lægges på elektronik? ... at Amazon og deres "resellers" ikke kan håndtere den slags nationale afgifter?

  • 0
  • 0
#5 Torben Mogensen Blogger

Jeg ved ikke, om det har noget med skrotningsafgifter at gøre, men amazon.co.uk sender generelt ikke elektriske apparater til DK. Men nogen af deres resellers gør, så du kan prøve at undersøge dem.

Kogan er et firma, der sælger rebadge'de versioner af asiatisk elektronik, så der er muligt, at du kan få en identisk skærmtavle fra et andet firma (som gerne sender til DK). F.eks. ser http://sangi2011.en.made-in-china.com/product/yorJHifjbChn/China-7-Table... ud til at være præcis identisk.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere