Her er de ti it-anbefalinger, som skal give 5.000 nye job

24. januar 2014 kl. 11:576
Hurtigt bredbånd til alle og en afløser for CPR-nummeret. Sådan lyder to anbefalinger fra vækstteamet for IKT og digital vækst, som nu er klar med råd til regeringen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvordan får vi Danmark op i gear med brug af it og digitale løsninger? Sådan lød spørgsmålet for et år siden til vækstteam nummer 8, som skulle kigge nærmere på it-området og muligheden for at få vækst ved at bruge de digitale muligheder bedre.

Og nu er de ti anbefalinger fra vækstteamet klar. Hvis regeringen følger dem alle, vil det give omkring 5.000 nye arbejdspladser i Danmark frem til år 2020, lyder konklusionen fra udvalget, som havde tidligere Microsoft-direktør Jørgen Bardenfleth for bordenden. Den ekstra værditilvækst i samfundet vil i 2020 være op til 50 milliarder kroner.

En af anbefalingerne er en gammel traver i it-debatten, nemlig at alle danskere skal have adgang til hurtigt bredbånd. Det skal ske ved at kommuner og regioner aktivt går ind og arbejder for sagen, og gennem partnerskaber mellem det offentlige og teleselskaberne. For eksempel kan man bruge lånegarantier eller etablere en fond, der sikrer højhastighedsbredbånd til alle, lyder en anbefaling.

Der er også brug for en bedre digital sikkerhed i Danmark, og her anbefaler vækstteamet, at man skrotter CPR-nummersystemet og giver danskerne et nyt nummer, som ikke rummer fødselsdato eller afslører køn. Dette nye nummer skal så aldrig kunne bruges som autentifikation, altså bevise, at du er den, du er, som CPR-nummeret nogle gange bliver i dag. I stedet skal det ske gennem en anden digital nøgle, for eksempel NemID, skriver udvalget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når Danmark i dag ligger ’i verdenseliten’ for digitalisering af den offentlige sektor, er det ’et paradoks’, at de private leverandører af den slags løsninger i Danmark ikke har kunnet omsætte den erfaring til eksportsucceser, skriver vækstteamet.

Alle andre lande skal samme vej, så det gælder om at slå til nu og få solgt nogle af de løsninger, der allerede kører i Danmark. Det kan hjælpes på vej med blandt andet et konsortium, hvor det offentlige arbejdet sammen med private virksomheder om at få sat gang i eksporten, lyder en anden anbefaling.

I en tid hvor Big Data er på alles læber, skal danske virksomheder arbejde på at omsætte data til værdifuld viden. Her kan staten hjælpe med langt bedre adgang til alle de data, som gemmer sig i registre og hos for eksempel Dansk Statistik, lyder det fra vækstteamet. Staten er allerede i gang med at give nogle data fri, men det kan udvides til mange flere områder, lyder anbefalingen.

Derudover peger udvalget på forbedringer af danskernes digitale kompetencer, med en bedre indsats i folkeskolen og resten af uddannelsessystemet, hvilket også kræver bedre digitale værktøjer i skolerne. De kan også eksporteres, hvis de bliver gode nok, lyder det fra vækstteamet.

Hos virksomhederne skal der også fokus på, hvordan man sætter fut i produktionen ved hjælp af it-løsninger, og det skal et nationalt partnerskab på området hjælpe dem i gang med. Universiteterne skal også have forskning målrettet netop dette emne.

Og så skal forholdene for iværksættere gøres bedre, ved at en ’handlekraftig task force’ får lov at tage fat på de forhindringer, der kan være for iværksætterne.

Rapporten og de ti anbefalinger bliver i dag overdraget til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, som så kan tage dem med videre i regeringens arbejde med en stor vækstplan, der kommer til foråret.

Læs alle anbefalingerne i rapporten fra vækstteamet.

Vækstteamets 10 anbefalinger:

  • National strategi for digitale kompetencer
  • Styrkelse af digital læring i uddannelsessystemet
  • Nationalt partnerskab for at øge digitaliseringen i Danmark
  • Adgangen til og evnen til at behandle data som vækstdriver skal styrkes
  • Større erhvervsmæssigt udbytte af IKT-forskning
  • Styrkede vækstvilkår for digitale virksomheder
  • Offentlig digitalisering der understøtter erhvervslivet
  • Offentlige indkøb, der også fremmer eksportpotentialet
  • Adgang til hurtig bredbåndsinfrastruktur for alle borgere og virksomheder
  • Digital sikkerhed der understøtter den digitale vækst

Remote video URL

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
24. januar 2014 kl. 19:41

Der er også brug for en bedre digital sikkerhed i Danmark, og her anbefaler vækstteamet, at man skrotter CPR-nummersystemet og giver danskerne et nyt nummer, som ikke rummer fødselsdato eller afslører køn. Dette nye nummer skal så aldrig kunne bruges som autentifikation, altså bevise, at du er den, du er, som CPR-nummeret nogle gange bliver i dag. I stedet skal det ske gennem en anden digital nøgle, for eksempel NemID, skriver udvalget.

Hvad er fidusen i at skrotte CPR-nummeret med et andet tilfældigt nummer, hvis det alligevel ikke skal bruges til autentifikation?

5
25. januar 2014 kl. 19:52

Nej den er jeg med på Christian, men hvad er formålet med at erstatte CPR-nummeret med et andet nummer, som alligevel ikke skal bruges? Det giver ikke rigtigt mening...

6
25. januar 2014 kl. 19:58

NemID har indført det såkaldte PID, der lige præcis er den slags "nyt cpr-nummer" som der nævnes. Så det er der altså ikke grund til at starte et nyt offentligt projekt op på, selvom det uden tvivl vil skabe arbejdspladser.

2
24. januar 2014 kl. 13:22

"Giv os flere penge". Forslagene ser ud til at være valgt, så de gavner den etablerede IKT-industri i Danmark maksimalt. Det er vel også en slags vækst, men nyttevirkningerne for resten af samfundet er for de fleste forslag til at overse. Øget brug af digitalisering i det offentlige og i uddannelserne er f.eks. ikke givetvis en vækstfremmer for andre end dem, der skal levere udstyret og softwaren.

Og hvad angår større erhvervsmæssig udnyttelse af IKT-forskningen, så er det op til erhvervslivet selv at sørge for dette. Det meste forskning indenfor IKT kan med forholdsvis lille indsats udnyttes kommercielt, så hvis dette ikke sker, er det primært erhvervslivets egen fejl. Men de vil måske gerne have offentlige penge til at videreudvikle forskningen til produkter i Helge Sanders "Fra forskning til faktura" ånd? Industrien kunne starte med selv at sørge for at holde sig ajour med forskningen -- både i Danmark og udlandet. Og hvis de vil have forskning i noget specifikt, så kan de selv finansiere det, f.eks. gennem erhvervs-PhD ordningen eller ved at lave private forskningslaboratorier i stil med Bell Labs, Xerox PARC og Microsoft Research.

Jeg har et bedre forslag til at skabe vækst i samfundet og IKT-branchen: Simplificer udbudslovgivningen og sats på mindre, nye virksomheder ved offentlige projekter i stedet for altid at give opgaverne til de samme gamle runkedorer. Og lad være med at poste store summer i digitalisering uden at have en realistisk vurdering af nyttevirkningen og overvejelser om, hvorvidt nyttevirkningen måske bedre kunne nås gennem ikke-digitale løsninger.

1
24. januar 2014 kl. 12:49

Hvis man tillægger produktivitetskommissionens forslag om funktionel adskillelse har vi måske et skitsegrundlag for en mere målrettet ramme til glæde for både udbydere, konkurrencen og brugerne.

Men det er stadig en stor opgave at gøre det operationelt. Og det er svært uden sektorens aktive medvirken.

Principperne for offentlig støtte i form af garantier eller direkte medfinansiering skal yderligere finpudses. Man bør kun støtte åben infrastruktur og ikke fortsætte i det spor, der er anlagt for Bornholm.

Staten og kommunerne skal ikke støtte bestemte udbyderes tjenesteudbud.