Her er de 11 dyreste it-projekter i staten
Det er Skatteministeriet, som har flest af de helt tunge it-projekter i staten. Og de fleste af dem er forsinkede eller på anden måde i problemer.
Det viser en oversigt over alle it-projekter til mere end 10 millioner kroner, som nu for første gang er blevet samlet.
Ud af 73 projekter til mere end 10 millioner kroner, som var i gang ved udgangen af 2011, koster 11 af dem mere end 100 millioner kroner. Her kan du se statens it-projekt-’hitliste’ over dyre projekter:
1. Én skattekonto – 334 millioner kroner
Projektet, der skal lette arbejdet med at kradse skat ind, har haft et meget omtumlet liv. Projektet blev sat i gang i 2006 med IBM som leverandør, men så valgte Skat helt usædvanligt at ophæve kontrakten i slutningen af 2008, da IBM ikke var nået ret langt. Senere vandt CSC opgaven, men også med ny leverandør er der ballade. Systemet skulle have været i drift fra marts 2012, men er nu udskudt på ubestemt tid.
2. Ét fælles inddrivelsessystem – 292 millioner kroner
Her er det KMD, som er kommet i uføre med et it-projekt til Skat, men problemerne skyldes blandt andet, at CSC ikke har leveret et underliggende it-system til tiden. Ét fælles inddrivelsessystem (EFI) er derfor lige nu udskudt på ubestemt tid. Systemet skal samle alt gæld hos borgerne til staten i ét samlet system. Forsinkelserne betyder, at det er svært for staten at kradse de 76 milliarder kroner ind, som staten har til gode.
3. Fælles Europæisk Visumsystem – 236 millioner kroner
En EU-harmonisering af visumsystemerne gjorde det nødvendigt med et nyt it-system til formålet, som nu er taget i brug. Det kostede 236 millioner kroner og blev leveret af NNIT.
4. Dahlia – 204 millioner kroner
Med Dahlia blev alle arbejdsgangene hos Lægemiddelstyrelsen digitaliserede, så godkendelse af ny medicin kunne ske hurtigere og mere effektivt. Systemet er taget i brug nu, men leverandøren IBM måtte kæmpe med forskellige problemer undervejs, blandt andet for lange svartider. Oprindeligt skulle systemet have været i drift ad to omgange i 2010, men projektet blev forsinket mindst et halvt år.
5. Fælles Medicinkort – 200 millioner kroner
En national database over alle danskernes medicin, som alle i sundhedsvæsenet kan få adgang til. Det lyder oplagt, men det har ikke været uden knaster at få indført Fælles Medicinkort, der nu er blevet ét år forsinket. Blandt andet fordi DanID endnu ikke er klar med NemID til erhvervsbrug, og fordi en leverandør er gået konkurs. Se alle Version2’s historier om Fælles Medicinkort.
6. Moderniseringsprogrammet – 197 millioner kroner
Under titlen Moderniseringsprogrammet gennemfører Erhvervsstyrelsen en større digitalisering af arbejdet med at servicere danske virksomheder, for eksempel gennem mere selvbetjening på nettet. Men projektet har lidt under løbende ændringer af organisationen og manglende interne ressourcer, så alene fra maj til december 2011 steg prisen med 8,4 millioner kroner. Eventuelle forsinkelser er ikke oplyst. KMD og Systematic er hovedleverandører på Moderniseringsprogrammet.
7. Digitalt Motorregister – 187 millioner kroner
Ligesom projektet 'Én skattekonto' blev arbejdet med Digitalt Motorregister slået tilbage til start, da Skat fyrede IBM som leverandør i december 2008. Nu hedder leverandøren Netcompany, og planen er at få motorregistret i drift til juni 2012.
8. DIADEM – 174 millioner kroner
Med DIADEM skal alle oplysninger fra staten, som skal bruges til ejendomshandler, samles og gøres tilgængelige digitalt og dermed lette papirarbejdet væsentligt. Det skal give samfundet besparelser for 70 millioner kroner om året. Oprindeligt lød budgettet for DIADEM på 100 millioner kroner, og lanceringen skulle have været sket i april 2011. Nu lyder regningen på 174 millioner, og projektet er udskudt til oktober 2012. Blandt forklaringerne er, at it-systemet skulle flytte ministerium efter regeringsskiftet i september. Der er i alt fem it-leverandører, herunder KMD, Systematic og Grontmij
9. Proask – 145 millioner kroner
Et sagsbehandlingssystem til Arbejdsskadestyrelsen er også med på listen over de dyreste it-projekter i staten lige nu, og også her er der forsinkelser og budgetskred med i historien. Proask skulle have været taget i brug i juni 2011, men er udskudt til juni 2012, og prisen er steget fra 136 millioner til 145 millioner kroner. Arbejdsskadestyrelsen og leverandøren Steria har undervejs været i slagsmål om løsningens kvalitet. Det endte i sommeren 2011 med, at Steria måtte betale dagsbøder.
10. CAP lang sigt – 134 millioner kroner
Navnet ’CAP lang sigt’ ringer nok ikke nogen klokke i den brede it-offentlighed, men bag det lidet sexede navn gemmer der sig et større projekt hos NaturErhvervstyrelsen, som har været i gang siden 2006. Formålet er at indarbejde reformen af EU’s landbrugspolitik i styrelsens it-systemer, og det skete først med et hurtigt fix, it-systemet ’CAP kort sigt’. Denne midlertidige løsning bliver dog kaldt ’en brændende platform’ af styrelsen, og ’CAP lang sigt’ skulle derfor have været klar til at overtage i februar 2011, men er blevet forsinket og udskudt med et år. Budgettet på 134 millioner kroner holdt dog hele vejen. Traen er leverandør.
11. Import Control System – 114 millioner kroner
Nye EU-regler har sat Skat i sving med to nye it-systemer, som kan bruges til en risikovurdering af varer, når toldbetjentene tjekker en forsendelse på vej over grænsen til Danmark. Det mest omfattende af disse systemer, Import Control System, koster alene 114 millioner kroner, og oven i kommer også tilpasning af eksisterende it-systemer. Som det er blevet kutyme for store it-systemer hos Skat er projektet forsinket, her med et halvt år, og budgettet er skredet med 15 millioner kroner siden maj 2011. Skat forklarer problemerne med, at leverandøren Logica ikke har leveret til tiden. Ifølge den nye tidsplan kommer Import Control System i drift fra april 2012.
Se hele oversigten over statens it-projekter til over 10 millioner kroner (pdf)

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.