Her er danskernes favorit-CMS

OPDATERET: Det er stadig Wordpress, som er det klart mest populære CMS på danske domæner. Joomla på andenpladsen er gået i stå, mens Drupal avancerer kraftigt.

Artiklen er opdateret, da tallene for antallet af Umbraco-sider var fejlbehæftede. Se også debatten under artiklen og den nye artikel.

Læs også: Umbraco vokser: Næsten fordoblet på to år

Der er flere Wordpress-installationer på danske websider, end de fem næste open source-CMS’er på hitlisten tilsammen kan mønstre. Helt præcist 79.777 danske domæner får hjælp fra Wordpress.

Det viser en ny opgørelse fra webbureauet Adapt, som har sendt en crawler forbi alle 1.245.143 danske domæner. Ved at sammenligne med resultaterne fra en tilsvarende måling sidste år, kan Adapt dermed også se, hvilke CMS’er, der vinder eller taber terræn.

Igen vinder Wordpress, som har fået 31 procent flere danske installationer på et år, mens Drupal - målt på denne parameter - kommer på andenpladsen. De 11.407 danske Drupal-websider er en stigning på 24 procent.

Joomla har i mange år været et populært valg, og de 31.909 installationer rækker til en sikker andenplads målt i udbredelse. Men tallet var cirka det samme sidste år, så her er ikke den store udvikling, pointerer Adapt.

Der er også målt på Umbracos udbredelse, men metoden tog ikke højde for, at Umbraco det seneste halvandet år ikke har reklameret for sig selv i headeren. Derfor afspejler Adapts konklusion om, at brugen af Umbraco er faldet, ikke virkeligheden.

På fjerdepladsen, lige efter Drupal, ligger Typo3, der ligesom Joomla omtrent har samme udbredelse som sidste år. Og langt efter de andre open source-CMS’er finder man Plone, der kun er noteret for 449 danske websider, et fald på 18 procent.

Adapt udnævner selv Drupal til den absolutte favorit og vurderer, at Wordpress primært bliver brugt til mindre websites og blogs.

Platform20122013
Drupal922211407
Joomla3221731909
Plone548449
TYPO31026110496

Umbraco er målt forkert og er derfor slettet fra listen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (32)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Due Nielsen

Jeg er altid skeptisk overfor tal og statistikker, specielt når de siger noget andet end min sunde fornuft.

Jeg kan ikke udtale mig om tallene for de første fire platforme, da vi ikke arbejder med disse, men jeg har meget svært ved at tro på, at udbredelsen af Umbraco skulle være faldet med 21% det sidste år! Vi har oplevet en stigende forespørgsel på Umbraco og når man bevæger sig i communitiet, så får man også den fornemmelse, at Umbraco generelt har pæn fremgang.

Er der nogle fra Version2 der har verificeret de data artiklen baserer sig på? Er der nogle der har stillet spørgsmålstegn ved indsamlingsmetoden? Som Niels så korrekt pointerer, så er der bl.a. lavet om i headers i Umbraco. Så er de eneste websites der er talt med her, de websites der stadig kører en gammel version og er de 21% nærmere et tal for hvor mange der har opgraderet deres løsning til en nyere version, som crawleren ikke får med? Og hvor mange nye sites, har crawleren så misset?

Som et gammelt citat lyder "Der er tre slags løgn: løgn, forbandet løgn og statistik", og her mener jeg man med rette kan sætte spørgsmåltegn ved tallene og dermed ved artiklens konklusioner.

Kresten Wiingaard

@Christian Juul,
ja, vi beskæftiger os med Drupal udvikling, men såmænd også Umbraco. Derimod udvikler vi ikke til WordPress som vel må siges at vise en tendens til at være den mest udbredte. Men bemærk venligst, at de eneste virkelige absolutte tal er antallet af dk-domæner. Alle øvrige tal skal kun tolkes som tendenser.

Niels Hartvig

Måden i prøver at identificere Umbraco er ved at finde en header i Umbraco som ikke har været i brug i 18 måneder (https://github.com/ElbertF/Wappalyzer/blob/master/share/apps.json).

Det vil sige at i har udsendt en pressemeddelelse hvori i (Adapt) "peger på Umbracos fald fra 4.883 til 3.870 installationer - et fald på 21 procent.". Det baseret på et datagrundlag som i reelt ikke selv ved hvordan er indhentet og som er groft fejlbehæftet?

Kresten Wiingaard

@Niels Hartvig
Som du sikkert er bekendt med, er det er ret komplekst område, vi har med at gøre her. Vi har brugt de redskaber og værktøjer der er mest tilgængelige. Hvis man bevist prøver at skjule hvilket cms, der ligger bagved, så vil det givet påvirke statistikken. Du er meget velkommen til at sende mig et forslag til, hvordan vi endnu bedre kan spotte Umbraco-løsningerne på .dk domæner, så vil jeg bestræbe mig på, at det kommer med, når vi kører crawleren igen.

Alternativ kan du selv ændre/tilføje heuristikker til Wappalizer: https://github.com/ElbertF/Wappalyzer/wiki/Contributing

Niels Hartvig

Kresten,

Det er ikke komplekst når de systemer i opsummerer kan tælles på en hånd eller to. Og det er vel slet ikke komplekst at forsøge at verificere ens datagrundlag hvis konklusionerne er dramatiske? Man kunne nærmest fristes til at påstå at det er god skik? I hvertfald kan man konkludere at jeres undersøgelse er en god gang bras der er lige til skraldespanden. Noget som ville klæde dig at indrømme - og måske ligefrem undskylde!

Hos Umbraco arbejder vi konstant og fokuseret på at sikre at Umbraco er et sikkert CMS. Et - af mange - tiltag er at sikre brugere af Umbraco mod nemt at blive opdaget af crawlere - et redskab som desværre i stigende grad misbruges af amatør crackere som kan finde det sjovt at lege med upatchede installationer af CMS. Selvom Umbraco suverænt er blandt de CMS som har haft færrest sikkerhedshuller (seks huller på otte år), så mener vi ikke at der er grund til at gøre det nemt at opdage en Umbraco installation. Det er også derfor at man kan isolere back-end'en af Umbraco indenfor firewall'en eller nemt kan ændre default url til back-end'en.

Derfor kan man netop ikke tilføje valide heuristikker for Umbraco til værktøj som Wappalyzer. Noget som desværre ikke giver nemme points i statistikker lavet af lægmænd, men som til gengæld er noget som kommer vores kunder til gode.

Lars Due Nielsen

Lad os antage at 1.000 personer har læst artiklen, så har 1.000 personer læst noget der er forkert. Af de 1.000 vil de 900 formodentlig aldrig finde ud af at det de har læst var forkert. Altså går rigtig mange rundt og viderebringer forkerte oplysninger, fordi jeres oplysninger var forkerte..!

Det konstruktive her er da at erkende, at man har lavet en fejl og så trække sine udsagn tilbage. Det er det jeg kritisere.

Jeg synes det er fint, at du foreslår at fejlen rettes til fremtidige dataindsamlinger, men det ændre jo ikke på det forkerte i denne artikel. Desuden klandrer jeg mindst Version2 lige så meget for at bryde med god presseskik og bringe en artikel, hvor de ikke har gjort deres kildekritiske hjemmearbejde.

Kresten Wiingaard

@Niels
Det er altid prisværdigt, at der bliver arbejdet for at øge sikkerheden i ethvert cms. Ærgeligt at det så i dette tilfælde går udover de heuristikker som bruges for at spotte Umbraco - så lidt komplekst er området jo så alligevel ;-). Hvis ikke du eller andre vil bidrage med at forbedre indsamlingsmetoden, så er det vel snarere bedre ikke at tage Umbraco med i fremtidige undersøgelser.

Har desværre ikke tid til at deltage mere nu. Håber at se Umbracos bidrag i en fremtid ikke så fjern herfra. Fortsat god dag.

Thomas Schmidt

Må tilslutte mig kritikken af denne her "undersøgelse", har testet det nævnte tool på adskillige kundesites der kører en blanding af EPiServer, Sitecore og Umbraco, og det kunne ikke detecte cms platformen på nogle af de sites jeg testede.

Ville mene det eneste rigtige var at Verson2 fjernede denne artikel.

Jesper Kildebogaard

Kære alle,

Jeg har ikke været på kontoret i dag og opdagede derfor først denne debat, da jeg fik e-mails om det. Artiklen er nu opdateret, så det tydeligt fremgår, at data om Umbraco er fejlbehæftede i Adapts lille undersøgelse.

Vi fjerner ikke artikler, men retter dem, da det blot ville skabe mere forvirring, hvis artiklen bare forsvandt. Hovedhistorien her handler i øvrigt heller ikke om Umbraco (selvom Adapt gerne ville vinkle på det).

Jeg beklager, at jeg ikke gennemskuede, at tallene for Umbraco pegede i en forkert retning, da jeg modtog dataene fra Adapt.

vh.

Jesper, Version2

Jeppe Boelsmand

Hvis ikke du eller andre vil bidrage med at forbedre indsamlingsmetoden, så er det vel snarere bedre ikke at tage Umbraco med i fremtidige undersøgelser.

I kunne skrive ud/ringe og spørge?

Hele pointen er jo at man ikke kan se at det er umbraco og derfor ikke kan antage noget om stakken.

At I har crawlet alle danske domæner virker, for mig, intetsigende. Tilvæksten af domæner fra sidste år til i år er 5000 fra antallet af domæner med CMS'er I udtaler jer om. I ved ikke ved hvad 95% af de domæner I har checket bruger. Det er useriøst.

XXX XXX

CMS er jo et evighedsprojekt. De fleste der spørger til Joomla/Drupal aner ikke hvilke fordele/ulemper der er imellem de 2 - eller hvilke behov de fylder for kunden (udover en Rich Text Editor til HTML).

Jeg syntes at lidt Django med en "Rich Text Editor" på flatpages opfylder en kæmpe del af behovet som folk efterspørger i Drupal/Joomla.

Kresten Wiingaard

@Thomas Schimdt, som du rigtigt nok påpeger, at kan vi ikke detektere EPI-server eller Sitecore med den metode vi bruger. Derfor ser du heller ikke dem omtalt i de tal vi har givet til Version2. Men det nu altså muligt at detektere Umbraco. I vores 2012 tal mangler der en tendensvisning på 5-6 måneder for Umbraco. Dette forhold er jeg igang med at få belyst af Niels Hartvig. Håber at kunne give denne viden tilbage til tråden her.

Svend Eriksen

Drupal og Wordpress er jo vidt forskellige CMS med hver deres styrker og svagheder. Tallene siger egentlig mest om, hvilken slags hjemmesider der er flest af.
Til mindre hjemmesider, der er meget artikelbårne, så vil jeg mene Wordpress er det bedste for de fleste. Det er enkelt at sætte op, der findes et hav af plugins og temaer som lynhurtigt kan installeres, og Wordpress er eminent til at sortere artikler, der kan kategoriseres med Wordpress' indbyggede tags- og kategorisystem.

Drupal er derimod oplagt, hvis man har en større hjemmeside, med et udviklingsteam bag, der kan skræddersy hjemmesiden som man vil have den. Jeg må indrømme at mit kendskab til Drupal er begrænset, men ud fra, hvad jeg har set, ser det imponerende ud.

Men som sagt, så tror jeg det er de færreste som står og skal vælge mellem Drupal og Wordpress. Det er de nok for forskellige til.

Kresten Wiingaard

@Jeppe, håber du har mulighed for at hjælpe mig med lidt svar,så? Niels Hartvig har desværre ikke tid. Jeg ville gerne have datoen for (eller bare måned i 2012), hvor headeren blev ændret? Og gerne et skøn over hvor mange løsninger, der kommer op og køre hver måned i snit på .dk domæner (blot i ca tal og i perioden maj-okt 2012)?

Jeppe Boelsmand

Jeg har intet med umbraco at gøre. Det var bare en logisk følge i det der blev skrevet jeg gjorde tydelig. Jesper har skrevet en artikel hvor han vist interviewer Niels Hartvig. Det stiller selvfølgelig cms'et i det mest positive lys muligt, men man må jo stadig antage at han er sandfærdig. Der er ikke rigtigt en kilde til tabellen i denne artikel. Måske ville jeg være mindre negativ hvis jeg så undersøgelsen i sin helhed. Som det står her kan jeg ikke se værdien af at crawle hele den danske del af internettet.

Jesper Kildebogaard

Her er link til den nye artikel, hvor Niels Hartvig har nogle tal på antallet af installationer - men ikke kan sammenligne med andre, eller tilbage i tid:

http://www.version2.dk/artikel/umbraco-vokser-naesten-fordoblet-paa-aar-...

Og her er flere tal fra februar 2013 og frem (fordi målingen først begyndte der):

1.503 i 1. kvartal (launch var Februar dog)

3.358 i 2. kvartal

2.524 i 3. kvartal (traditionel lav sæson),

Est 4.000 i 4. kvartal, prognose baseret på 1.421 installationer i
Oktober, (Q4 er traditionel højsæson + vi lancerer v7 i November)

I alt en forventning på over 11.000 nye installationer af Umbraco i
2013 (heraf ikke medregnet v4 installationer samt nogen installationer
i Januar).

Kresten Wiingaard

@Jeppe, vi har brugt denne her til at indsamle data: https://github.com/ElbertF/Wappalyzer. Jeg sender dig gerne resultatet i en excelfil, men den fylder en del (1.1 mio entries + 1.2 mio entries).

Der er mange der tit spørger, hvilket CMS er mest udbredt - derfor synes vi, at undersøgelsen er interessant. Som du nok kan se af kommentarerne, så er emnet i hvert tilfælde ret følsomt. Vi havde håbet på at kunne give en fælles måling (eller en måling baseret på samme metode i det mindste), men det er kun muligt på visse platforme.

Jeg medgiver gerne, at der er usikkerhed ved metoden, og derfor skal resultatet kun tolkes som tendenser. Jeg er dog ret sikker på, at vi ud fra et statistisk synspunkt har belæg for talene, da der er tale om samtlige danske domæner.

Problemet med de nye tal fra Umbraco er, at vi ikke kan sammenligne dem med fx. Drupals tal: http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:J0v7lpm4br8J:https:... (du skal lige kopiere hele url'en). En sammenligning ved de to metoder er æbler og bananer. Håber det belyse vores hensigt ved at gennemføre en måling baseret på ens metode.

Niels Hartvig

Eng, men problemet er bare at jeres metode er ligeså meget til skraldespanden fordi der ikke er en universel og valid måde at tracke systemer på. Derfor bliver tallene ikke bedre af at man forsøger og så derefter drager konklusioner ud fra det.

Det eneste man kan konkludere er vel blot at man ingenting - nemt - kan konkludere. I øvrigt også et lidt fjollet ræs - når alt kommer til stykket så siger opgørelsen heller ikke noget om hvem eller til hvad systemerne bruges til.

Jeppe Boelsmand

Jeg medgiver gerne, at der er usikkerhed ved metoden, og derfor skal resultatet kun tolkes som tendenser. Jeg er dog ret sikker på, at vi ud fra et statistisk synspunkt har belæg for talene, da der er tale om samtlige danske domæner.


Tak for svaret. Jeg mente mere jeres analyse af resultatet. Jeg tror ikke i har fiflet med noget. Artiklen har bare en lille tabel med 4 CMS'er og en linie om at wordpress har 80k sites i danmark. Er det noget i har lavet for version2 til denne artikel, eller har I lavet et dokument Jesper har læst et sted og har ment var spændende nok til at skrive om det her?

Ingvar Bjoernemann

Det er ikke så underligt, at Wordpress er nummer 1 på listen, det er enormt brugervenligt og det er nemt at finde udenlandske freelancere på f.eks. O-desk, som kan kode plug-ins etc. Men husk også, at man kan lave nogle ret avancerede websider på Buddypress platformen (Wordpress community CMS). Se f.eks. http://www.dogsuniverse.dk som er bygget helt og aldeles på en Buddypress platform.

Log ind eller Opret konto for at kommentere