Her er CSC's it-skandaler

POLSAG LUKKET: CSC var leverandør på det nu droppede Polsag, men det er ikke første gang, at selskabet har haft problemer med at levere et stort offentligt it-system. Se historikken her.

CSC har været leverandør på nogen af de største offentlige danske it-projekter, og det har flere gange været et problem at levere et færdigt system til tiden og inden for budget. Og i flere tilfælde også at levere et system, som levede op til forventningerne. Med lukningen af Polsag føjes endnu en skandale til listen:

Polsag til 400 millioner kroner må skrottes

Efter mange års udvikling og flere pilotprojekter måtte Politiets sagsbehandlingssystem Polsag skrottes, efter projektet havde kostet 400 millioner kroner.

Se her: Politiet dropper skandalesystemet Polsag

Amanda kostede 650 millioner kroner

CSC var også leverandøren af den måske bedst kendte danske offentlige it-skandale, Amanda, som to år forsinket blev leveret til arbejdsformidlingerne i 2000, men først kom i stabil drift i 2002. Nu er systemet skrottet.

Se Her: 'Amanda' er lagt i graven ? det var for dyrt at drive

Digital Tinglysning blev halvandet år forsinket

CSC kunne ikke direkte klandres for de efterfølgende problemer med den digitale tinglysning af ejerboliger, men systemet blev halvandet år forsinket.

Se her: Digital Tinglysning: Derfor gik det så galt

Debitormonitor til Skat stærkt forsinket

Skats system til inddrivning af gæld skulle have været leveret i 2009, men projektet er stadig ikke afsluttet og har foreløbig kostet 200 millioner kroner.

Se her: Skat hårdt ramt af CSC-forsinkelser: Kan ikke inddrive 37 milliarder kroners gæld

Digitalt motorregister forsinket i mere end tre år

CSC skulle have leveret et nyt digitalt motorregister til Skat, men selv efter tre års forsinkelser, kunne systemet alligevel ikke leveres i oktober 2011.

Se her: Ny CSC-forsinkelse rammer Skats digitale motorregister

Skat droppede CSC's platform som fremtidens integrationsplatform

CSC leverede en ny integrationsplatform til Skat, som var så fejlbehæftet, at Skat valgte at droppe den som fremtidens platform og sendte opgaven i et nyt udbud.

Se her: CSC i knibe: Store problemer med it-system hos Skat

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Firmaer på størrelse med CSC har ofte et stort gennemtræk af ansatte, og når de har mange projekter kørende samtidigt, sker det ofte, at folk flyttes fra et projekt til et andet. Jeg kan sagtens forestille mig, at den slags gennemtræk kan forsinke udviklingen og mindske kvaliteten, hvor en forholdsvis lille projektgruppe, der arbejder på systemet fra start til slut, kan lave det hurtigere og bedre.

Gert Agerholm

Hvorfor går det ofte så galt med disse systemer? Er det CSC som ikke kan levere varen? Er de bare for dårlige eller hvor går det galt?

Jeg har ingen inside viden om disse projekter, men jeg tror at det ville være for simpelt altid at give CSC skylden. De er givet vis ikke uskyldige, men hvor hopper kæden af?

Jeg vender ofte tilbage til min påstand at sådanne systemer bliver beskrevet, specificeret og bestilt af personer som har alt for lidt teknisk viden om tingene. Det er ikke teknikere som skal lave hele designet, brugerne bør have stor indflydelse, men det gavner ikke at specificere noget som ikke kan implementeres. Ofte er det måske også et spørgsmål om "ord valg". Hvis du spørger den brede befolking sætter de lighedstegn mellem tekstbehandling og MS Word, de kender simpelt hen ikke andet. Når de skal beskrive at der skal være tekstbehandlings integration vil de skrive der skal være Word integration. Det er muligt at det virkelig er det som man vil, men jeg er ikke sikker på at det altid er det man mener. Dette er selvfølgelig kun et tænkt eksempel, men beskriver at man godt kan specificere noget andet som virkelig er ment.

Den manglende inside viden skyldes måske ofte en høje grad af outsourcing der sker. Outsourcing er OK, men det nytter ikke at man også outsourcer den viden der skal til for at kunne specificere systemer, og det tror jeg desværre ofte sker.

Og her kommer CSC så ind i billedet. Som ansvarlig leverandør skal man kunne sige til kunden "det dur ikke......" i stedet for altid at sige "Kunden får hvad han vil". Sidstnævnte er efter min mening uansvarlig.

Noget andet er at man i DK ofte er glad for at opfinde det runde hjul mere end én gang. Det er muligt at vi har helt specielle krav som ingen andre i verden kan tilfredsstille. Men kig rundt efter andre lande hvor man har lavet noget tilsvarende som bygger på OpenSource. OpenSource fordi det giver meget bedre muligheder for at tilpasse tingene. Ofte er en 90% løsning som fungerer bedre som en 100% løsning som til gengæld ikke fungerer.

Christian Nobel

Som en lille bitter sidekommentar, så havde jeg aktier i DDE, der jo som bekendt gik konkurs med et brag - der mistede je så lige 60.000 kr, men for at føje spot til skade, så gik der ikke mange dage før CSC havde overtaget hele gesjæften med det hele, for ingenting (eller var det en symbolsk kr, det kan jeg så ikke huske?).

Dvs. samtlige aktionærer mister deres "ejendom", men CSC kan så gratis lege videre med den.

Akkeja, akkeja.

Kristian Sørensen

Kan vi læsere bidrage med en liste over de CSC projekter der er lykkedes. Gerne både dem hvor CSC var hoved bidragyder og dem hvor CSC var underleverandør.

Selv mødte jeg CSC i rollen som underleverandør første gang i 1999 og har talrige gange siden da haft med dem at gøre. Min liste over CSC succes oplevelser følger herunder:

Daniel Ord Rasmussen

... men det undskylder ikke, at der er brugt mange kroner på noget, som ikke virker. Som borger er det svært at se på ret meget andet.

Når det er sagt, så er der her på Quora en ret god diskussion om, hvorfor software udvikling altid tager tre gange længere, end man først planlægger efter: http://www.quora.com/Engineering-Management/Why-are-software-development...

Christian Schmidt

Firmaer på størrelse med CSC har ofte et stort gennemtræk af ansatte,


Hvad forstår du ved "gennemtræk"? Er der belæg for at sige, at folk er ansat kortere tid i store firmaer end i små?

Dvs. samtlige aktionærer mister deres "ejendom", men CSC kan så gratis lege videre med den.


Måske var der nogen kreditorer, der fik noget? Aktionærerne står trods alt sidst i køen, når pengene fra konkursboet skal gøres op.

Bjørn Anker-Møller

Et af problemerne er, at siger leverandøren til kunden "det dur ikke", så bliver leverandøren kasseret i udbudsfasen. Og når man en gang har forpligtet sig til at levere den uhensigtsmæssige/umulige/dyre løsning, så er der jo ingen vej tilbage. Hele udbuds- og kontraktmodellen er grundlæggende baseret på et konflikt-tankesæt som effektivt lukker for konstruktiv dialog.

Christian Nobel

Måske var der nogen kreditorer, der fik noget? Aktionærerne står trods alt sidst i køen, når pengene fra konkursboet skal gøres op.

Ja ja, det er jeg udmærket klar over, men som jeg husker historien så var der vist ikke meget til kreditorerne, og hele sagen var klaret på et par uger eller så, hvilket er mærkeligt al den stund en normal bobehandling tager årevis.

Jarl Lundin Overbeck

Måske det bør være praksis at et antal i af udviklere/designere, fra den udførende projektgruppe komme på en måneds praktik ophold, i de funktioner hvor det nye IT-værktøj skal bruges.

Det kunne være sjovt at se undersøgelser på hvad Danmark bruger af statsbudget for skræddersyede løsninger istedet for hyldevarer, ovennævnte IT-systemer, IC 4 tog f.eks. Mon det er sammenligneligt med resten af Skandinavien, hvis ikke, hvorfor ikke ?

Bjorn Thrane

Marc Kammersgaard skriver:

"Imponerede track record...

Er det udbudsreglerne der forhindre at andre end CSC kan lave disse projekter?"

?????

CSC kan jo netop IKKE levere. - De andre har været kloge nok til at sige nej tak, inden projektet gik i gang.

Rune Ploug

Nu er vores virksomhed alt for lille til de fleste udbud men som jeg forstår det er det umuligt med mindre du er en større virksomhed der kan stille større sikring at byde selv på mindre ting. Mange af de større firmaer er bare dårligere til at håndtere det på grund af deres store størrelse men ved ikke om man slipper helt om det på store projekter. Google bruger dog (forsimpelt som jeg forstår det) f.eks. aldrig mere end et par hundrede mand på et område ellers bryder de det ned i mindre grupper der arbejder mere autonomt og de arbejder som sagt meget med at fast holde udviklere via rigtige gode arbejdsforhold lige som alle de gode virksomheder. Ved ikke om CSC måske ikke kan holde på folk af forskellige årsager. Ved at der er virksomheder der hvert år er med på DTU's DSE messe som vi ingeniører altid har set meget ned på fordi de f.eks. "ikke vil hyre folk der ikke har en master" og andre håbløse krav der ikke nødvendig vis har en direkte relation mellem folks projekt håndterings-, ledelses- eller IT evner.

Ved at vores virksomhed stort set kun har kunder der forarvet over de vilde overpriser der er på de mindre projekter i det offentlige hvor vores kunder har fået tilsvarende til mellem ½ og en tiende del af prisen. Men skal ikke kunne sige om det offentlige også har nogen vilde krav de ikke kan/vil flytte fra på grund af udbuds-regler de er bundet til.

Log ind eller Opret konto for at kommentere