Her er brevet, der i 2006 advarede minister mod lognings-fiasko

Dokumentation: Telebranchen advarede i 2006 ministeren om at indføre den udskældte sessionslogning. Politikerne gjorde det alligevel på grund af terrorfrygt, siger jura-lektor.

En enig telebranche forsøgte i 2006 at overbevise justitsministeren om, at det var en dårlig idé at indføre omfattende logning af danskernes surfen på nettet.

Alligevel blev overvågningen til virkelighed året efter i form af den udskældte logningsbekendtgørelse, som var en del af Terrorpakke II.

Det dokumenterer en skriftlig korrespondance mellem daværende justitsminister Lene Espersen (K) og brancheforeningen Telekommunikationsindustrien.

Version2 har tidligere omtalt forhistorien, men kan nu fremvise dokumentet, hvor branchen direkte advarer ministeren. Det skete i et brev sendt til ministeren 27. marts 2006.

Læs også: Fagfolk advarede politiet om ubrugelig internet-overvågning

I dokumentet peger branchen på flere problemer, som nu viser sig i praksis at have gjort teleudbydernes såkaldte sessionslogning af danskerne på nettet stort set ubrugelig i politiets efterforskning siden 2007.

»Telekommunikationsindustrien finder samtidigt, at logning af kundernes færden på Internettet ikke efter den foreslåede metode i praksis vil have nævneværdig nytteværdi,« hedder det i dokumentet fra brancheforeningen.

En ny redegørelse fra Justitsministeriet omtalt af blandt andet Version2 i sidste uge viser da også, at sessionslogningen kun i meget begrænset omfang har været til gavn for politiets efterforskning. De tekniske årsager kan du læse mere om her Dokumentation: Derfor er 5 års tele-logfiler ubrugelige for politiet

Af den nye redegørelse fremgår det, at de milliarder og atter milliarder af registrerede data fra sessionslogningerne af danskerne desuden kun har været til gavn i politiets efterforskning i tre konkrete tilfælde siden 2007. Ingen af dem har med terror at gøre.

I brevet kan man desuden læse, at branchen i 2006 kritiserede ministeriets forslag til sessionslogning for at gå meget længere end kravene fra det EU-direktiv om logning, der trådte i kraft i februar 2006.

»Heller ikke i det netop vedtagne EU-logningsdirektiv indgår krav om logning af kundernes trafikafvikling på Internettet. Den i notitsen beskrevne logning er samtidigt i strid med direktivets forudsætning om, at pligter til logning af trafik-data skal være forholdsmæssige,« skrev brancheforeningen til justitsministeren.

Terrorfrygt overtrumfer fornuft

Men hvorfor valgte politikerne så alligevel at indføre logningsbekendtgørelsen uden tilsyneladende at skele til branchens advarsler?

Ifølge lektor i persondataret ved Aalborg Universitet, Charlotte Bagger Tranberg, er forklaringen simpel: Terrorfrygten stod malet i ansigterne på politikerne i midten af 00erne.

»Når man ser debatten, som pågik på det tidspunkt, så var politikerne terrorforskrækkede. De trak det, jeg vil kalde terrortrumfen,« siger Charlotte Bagger Tranberg til Version2.

Ifølge lektoren var terrorangrebene 11. september 2001 i USA stadig frisk i erindring. Men terrorfrygten fik ny næring hos politikerne, da storbyerne Madrid og London i henholdsvis 2004 og 2005 også blev udsat for terror med Al-Qaeda som afsender.

»I kølvandet på de to terrorangreb sætter man de retssikkerhedsmæssige aspekter helt ud af spil. Man var fra politikernes side virkelig overbevist om, at det her (sessionslogningen, red.) kunne bruges til at opklare terror,« siger Charlotte Bagger Tranberg.

Lektoren påpeger, at politikerne allerede kort tid efter terrorangrebene mod USA 11. september 2001 indførte lovpligtig registrering og opbevaring af teletrafik i et år for teleselskaberne herhjemme. Dermed var hele forarbejdet for den omfattende logning fra 2007 og fremefter på plads. Banen var så at sige kridtet op på forhånd.

Men advarslerne til justitsministeren var jo tydelige nok. Hvorfor valgte politikerne så at ignorere dem alligevel?

»Man skal huske på, at hvis der skete en terrorhandling i Danmark, og politiet bare én gang ville kunne bruge de her oplysninger i efterforskningen, så ville al kritik af logningen forstumme. Men vi kan nu konstatere, at det er de helt almindelige borgere, som overvågningen i virkeligheden rammer. Og det er så det, hele diskussionen om logning går på,« siger Charlotte Bagger Tranberg.

Justitsminister Morten Bødskov (S) har for ganske nylig besluttet at udskyde revisionen af logningsbekendtgørelsen til næste år, hvor EU-direktivet står over for en revision.

Udskydelsen har mødt kritik fra flere politikere og brancheorganisationer, herunder Teleindustrien, DI ITEK og IT-Branchen, som mener, at den danske bekendtgørelse går så langt ud over EU-direktivets grænser, at en ændring er på høje tid.

Rigspolitiet og justitsministeren har i skriftlige svar til Version2 bemærket, at sessionslogningen har haft konkret betydning for politiets efterforskning, men ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Telebranchen anslår, at det har kostet 200 millioner kroner i startomkostninger at leve op til logningsdirektivet og efterfølgende cirka 50 millioner kroner om året siden 2007.

Version2 bringer herunder brevet fra Telekommunikationsindustrien samt notitsen fra Justitsministeriet af 2. marts 2006, som brevet er et svar på.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (27)

Kommentarer (27)
Mogens Ritsholm

Bemærk også, at det mest fremhævede synspunkt i TIs brev - det først nævnte - er, at der slet ikke var hjemmel til sessionslogning i loven fra 2002.

Det er lidt alvorligt, når et Justitsministerium helt negligerer dette, og endog i notitsen foreslår en logning af opslag på DNS-servere. Et forhold, der ordret er i strid med lovgrundlaget.

Følgende er anført i bemærkningerne ved lovens vedtagelse af Folketinget i 2002:

"Det skal understreges, at der ikke med forslaget lægges op til, at internetudbyderne skal foretage en kortlægning af kundernes aktiviteter, mens de anvender Internettet. Udbyderne vil således ikke løbende skulle foretage registrering af, hvilke hjemmesider, chatrooms mv. kunderne besøger."

Udover sessionslogning er logning af DNS opslag omtalt således i notitsen fra JMIN i 2006:

"Man kunne herudover overveje supplerende at fastsætte en forpligtelse til at logge DNS-opslag."

Hvordan kan sessionslogning og et forslag om logning af DNS-opslag (som dog blev trukket tilbage) være forenelige med lovbemærkningerne fra 2002 ?

Mikael Ibsen

bestående af 10 % saglighed og 90 % opportunisme, til kludetæppet af eksisterende lovgivning, vokser problemerne med at få sammenhæng - og lovlighed - i slutresultatet.

Lykkes foretagenet med brug diverse kunstgreb, står man tilbage med et nyt og om muligt endnu mere kompliceret og uoverskueligt produkt, som, hvis nye ændringer skal tilføjes, er dømt til selvmodsigelser og fejl, som bliver endnu sværere at gå til, med mindre man bevidst krænker grundlæggende principper.

Se fx. hvor Grundlovens §72, omhandlende boligens ukrænkelighed, er blevet moset ud til ukendelighed i sociallovgivningen - med det formål at skabe en anden og administrativt mere bekvem praksis. Begge principper kan altså ikke eksistere sammen uden brug af kunstgreb som "særegne undtagelser", resortministrenes kattelem.

Det må forudses, at uvanen med at tilføje og modulere eksisterende lovgivning efter tidens opportunistiske strømninger, i løbet af en begrænset periode vil resultere i en kompleksitet, som hverken lovgivere eller administration kan overskue, hvorfor det bliver domstolene, som kommer til at finde ud af, hvad lovgiverne egentlig mente - for de ved det nemlig ikke mere selv.

Der er næppe lyst, mandsmod eller resourcer til at nytænke større lovgivningsområder ad gangen, så eneste måde systemet kan forsvare sig på mod borgernes frustrationer over uforståeligheden, bliver ved at begrænse adgangen til at klage, hvilket Holger K. Nielsen klogeligt har indset i forbindelse med hans ønske om en stærk begrænsning af adgangen til at klage til Landsskatteretten.

Hvis det er uoverskueligt i dag, så bare vent til i morgen !

Spørgsmålet er så, om det er det samfund lovgiverne i virkelig har ønsket at fremelske med deres gordiske lovgivning.

Jeg tror det ikke, men jeg frygter, at de ikke engang selv véd det mere.

Per Henrik Nielsen

Det må forudses, at uvanen med at tilføje og modulere eksisterende lovgivning efter tidens opportunistiske strømninger, i løbet af en begrænset periode vil resultere i en kompleksitet, som hverken lovgivere eller administration kan overskue, hvorfor det bliver domstolene, som kommer til at finde ud af, hvad lovgiverne egentlig mente - for de ved det nemlig ikke mere selv.


Og i visse tilfælde giver myndighederne også fanden i, hvad lovgiverne har ment.
Et eksempel er brugen af visitationszoner. I bemærkningerne til loven står således:

Dette indebærer, at en beslutning om visitation mv. typisk vil omfatte
et bestemt afgrænset område, f.eks. et værtshus, et butikscenter, en
gade eller en plads, mens der ikke kan træffes beslutning om visitation
mv. i f.eks. en hel politikreds eller kommune.

Ikke desto mindre annoncerede Københavns Vestegns Politi for en måneds tid siden:

Fra lørdag den 12. januar kl. 16 til mandag den 28. januar 2013 kl. 16
etablerer Københavns Vestegns Politi visitationszone i kommunerne
Gladsaxe, Herlev og Ballerup.

Mogens Ritsholm

Hej Mikael Ibsen

Tak for en god kommentar, selv om vi bevæger os over i mere almene spørgsmål.

Men jeg tror, at du skal sænke kanonløbet en smule. For det er med min erfaring egentlig ikke politikernes skyld. Og egentlig kan man jo også sige, at vi selv har valgt dem.

Men vi har haft en udvikling, hvor embedsapparatet er blevet stadig mere målrettet mod politisk betjening på bekostning af den varetagelse af fagområderne, som politikerne egentlig forventer af dem. Samtidigt er det hele med samfundsudviklingen blevet mere kompliceret og differentieret.

Det begyndte at gå galt allerede for 25-30 år siden, hvor det at rotere rundt mellem vidt forskellige områder i statsadministrationen blev særligt belønnet. Det forstærkede selvsagt nedbrydningen af embedsværkets selvstændige ansvar for det faglige.

Jeg husker omtalen af en person, der havde gjort lynkarriere i et ministerium. Da jeg spurgte hvorfor, var svaret i fuldt alvor, at han var god til at rådgive ministeren, fordi han heller ikke forstod noget af det.

Nedbrydningen af embedsværkets selvstændige ansvar kan også mærkes på en anden ligefrem måde. For hvem kender i dag navnene på de ansvarlige departementschefer. Bortset fra skandalesagerne gemmer de sig i den anonyme tåge af "hof" omkring ministrene. Det er netop fordi de ikke længere har et tydeligt fagligt sektoransvar over for politikere og offentlighed.

Men nu bliver vi lidt for vidtgående på version2s ellers teknisk orienterede medium.

For det jeg egentlig vil sige er, at det efter min opfattelse ikke primært er politikerne, der svigtede i logningssagen.

Det var snarere de utro tjenere.

Mikael Ibsen

Hej Mogens Ritsholm

  • og tak for din indsigtsfulde replik.

Om vi lige har valgt de konkrete politikere selv, er jo altid en betragtning, som kan diskuteres, men principielt har du selvfølgelig ret.

At de samme politikere i dag synes at være så fjernt fra resten af samfundet, og ofte er virkeligt særprægede i deres reaktioner og håndteringeer af konkrete sager, skyldes jo nok deres dybe afhængighed af et, lad os venligt sige ikke ideelt, embedsapparat, men demonstrerer samtidig en afgrundsdybe uvidenhed og / eller ligegladhed - med problemer som måtte dukke op i deres fagområde, og som faktisk optager befolkningen, incl. deres egne vælgere seriøst. Svarene lyder, oversat til alm. dagligsprog, stort set altid: "Alting er i bedste orden, og derfor agter jeg ikke at gøre noget ved den sag".

Det var jo stort set sangen fra de varme lande, vi hele tiden fik at høre i lognings-sagen, indtil kniven for en gangs skyld kom frem. Og den slags svar er i øvrigt aldeles uafhængige af den aktuelle regeringsfarve !

Vi havde godt nok en vis minister som gerne sagde: "Det ordner Mor hér" - men dér skete heller aldrig noget videre bagefter. Har glemt navnet...

Det er noget, jeg desværre nok lader mig irritere lidt for meget af, men jeg synes, at de samme mennesker til tider virker, som om de kun i meget begrænset omfang lever sig ind i deres ministerium finere detaljer. Det er jo nok, fordi de til daglig mestendels må beskæfte sig med at slås om resourcer til deres vælgere, og derfor ikke får tid til at beskæftige sig tilstrækkeligt med indholdet af deres eget resort. Eller fordi de afventer den næste snarlige ministerrokade - og så er der jo ikke grund til at...

Måske føler de arme udvalgte sig i virkeligheden bare som gæster på hastig gennemrejse i en verden, de alligevel aldrig kommer til at forstå fuldt.

Nå, men det kan der jo ikke gøre noget umiddelbart ved hér og nu, det kræver nok lidt synlig og kvalificeret topstyring.

Jeg synes bare ikke, der skal opstå den misforståele, at jeg er enig i, at dette er den bedste af alle verdner.

Jesper Lund

"Det skal understreges, at der ikke med forslaget lægges op til, at internetudbyderne skal foretage en kortlægning af kundernes aktiviteter, mens de anvender Internettet. Udbyderne vil således ikke løbende skulle foretage registrering af, hvilke hjemmesider, chatrooms mv. kunderne besøger."

Nu blev jeg inspireret til at læse forarbejderne til L 35 fra 2001/02 (er i gang med de 100+ bilag..).
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=87962

Der er dog en omtale af et sessionskoncept, der så vidt jeg kan se stammer fra det meget logningsivrige Brydensholt udvalg i slutningen af 1990'erne (præ 9/11 vel at mærke)

Der er overvejelser i bemærkningerne til L 35 om at logge "sessionstypen", hvor FTP og Telnet nævnes som mulige sessionstyper. Det er taget fra Brydensholt udvalget, og det virker lidt som en misforståelse af hvordan internettet fungerer. En internet "opkobling" (ok, dengang var det mest dial-up og meget lidt "always on" selv om ADSL nævnes) har ikke en enkelt sessionstype men kan være mange ting.

Brydensholt betænkningen var dog klar over at proxies kunne sløre trafikken. I fodnote 70 står der

Dette gælder, selv om udvalget er opmærksom på, at man remote kan anvende FTP/Telnet, dvs. fra en anden server end éns udbyders (så efterforskning vanskeliggøres eller umuliggøres på grund af indskydelse af en række udbydere), således at dette mest vil være en hjælp ved de mindre professionelle kriminelle.

Fodnoten står i tilknytning til denne sætning

Endvidere bør udbyderen logge IPadresse for den, der ringer op, brugertid, tidspunkt for opkobling/nedkobling, opkoblingens længde og sessionstype (FTP/Telnet)

Det som de må have i tankerne må være sløring af source IP ("IP adresse for den som ringer op"). Der er ikke nogen grund til at bruge en proxy for at sløre destination IP, når denne ikke logges.

Intet sted, hverken L 35 bemærkningerne eller Brydensholt betænkningen står der noget om destination IP adresser (destination porte skal nok bruges til at bestemme sessionstypen, hvis de havde tænkt så langt?).

Det er egentligt et ret fundamentalt spørgsmål idet sessionslogningen er en klar indskrænkning af borgernes ret til privatliv efter EMRK 8, og en af betingelserne for at staten kan begrænse denne ret er at begrænsningen er hjemlet ved lov. Hvis Justitsministeren fastsætter regler om sessionslogning i en bekendtgørelse skal der være en lovhjemmel.

Jeg kan se at telesekskaberne påpeger den manglende lovhjemmel i deres brev. Kommenterede Justitsministeriet nogensinde denne ret substantielle indvending?

Jesper Lund

Følgende er anført i bemærkningerne ved lovens vedtagelse af Folketinget i 2002:

"Det skal understreges, at der ikke med forslaget lægges op til, at internetudbyderne skal foretage en kortlægning af kundernes aktiviteter, mens de anvender Internettet. Udbyderne vil således ikke løbende skulle foretage registrering af, hvilke hjemmesider, chatrooms mv. kunderne besøger."

Og senere i høringsnotatet (L 35 bilag 6)
http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/20012/udvbilag/REU/L35_bilag6.htm

I det omfang, der er tale om et indgreb, som er omfattet af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, finder Justitsministeriet, at betingelserne for at foretage indgrebet er opfyldt. Justitsministeriet er således ikke enig i, at logningspligtens indhold er uklart. I forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring, er det således i det fremsatte lovforslag præciseret i selve lovbestemmelsen, at der skal foretages registrering af oplysninger om teletrafik, og at oplysningerne skal opbevares i 1 år. Den nærmere tekniske udmøntning skal ske administrativt, men indholdet af og sigtet med bestemmelsen fremgår af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, og bemærkningerne til denne bestemmelse. Dermed er også forudsigeligheden sikret.

Institut for Menneskerettigheder m.fl. påpeger i deres høringssvar at logningspligtens indhold er uklar. Justitsministeriet skriver som svar at "..indholdet af og sigtet med bestemmelsen fremgår af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, og bemærkningerne til denne bestemmelse."

Hvordan Justitsministeriet på den baggrund senere kan foreslå en kraftig udvidelse af logningens omfang med hjemmel i L 35 virker noget ubegribeligt.

Går den, så går den...?

Mogens Ritsholm

Hej Jesper Lund

Jeg tror, at du er på rette spor, for nu at blive i efterforskningssprog. Jeg er imponeret over, at du har fundet tilbage til brydensholtudvalget. Han var nu ikke formand for den undergruppe, der overvejede logning.

I brydensholtudvalgets rapport var en session en samlet periode, hvor du var i forbindelse med nettet via dial-up. Det kan du også se af deres betragtninger om et samlet spor fra internet tilbage via dial-up.

Men nogle gange er det vigtigste det, som der ikke står.

Udvalgets overvejelser munder ud i en konklusion, hvor omkostningerne til opbevarelse af data sættes op mod værdien til efterforskning, og der er ikke enighed.

De havde slet ikke forestillet sig, at det kunne koste penge at indsamle data. For de troede, at der alene var tale om oplysninger, som teleselskaberne umiddelbart havde på skrivebordet, men som de efter det særlige direktiv om teleoplysninger var forpligtet til at smide væk med det samme. Dvs alt, der ikke skulle bruges til regninger som udmøntet i udbudsbekendtgørelsen i Danmark.

Hvis det forholdt sig, som udvalget troede, ville det jo både økonomisk og retssikkerhedsmæssigt have været en helt anden sag. For så skulle teleselskaberne jo ikke begive sig ud i overvågning for at samle data op, som man reelt gør med sessionslogning.

Udvalget bestod jo også kun af jurister. Og det er i orden, at de tager fejl. Men det er ikke i orden, at det ikke efterfølgende bliver nøje genovervejet og efterprøvet inden det lægges til grund for lovgivning.

Mogens Ritsholm

Hej jesper

For god ordens skyld slog jeg efter. Eneste omtale af session i brydensholtrapporten er følgende:

"Udvalget finder, at der af efterforskningsmæssige grunde bør stilles krav om, at Internetudbydere og teleselskaber skal logge både A- og B-nummeret - for A-nummerets vedkommende uanset om den pågældende har benyttet muligheden for, at der ikke sker visning af A-nummeret. Endvidere bør udbyderen logge IPadresse for den, der ringer op, brugertid, tidspunkt for opkobling/nedkobling, opkoblingens længde og sessionstype (FTP/Telnet)"

Man har altså en forestilling om, at man under hele opkoblingen til internet anvender en af flere sessionstyper (FTP/Telnet). Det har intet med den senere sessionslogning at gøre. For fagfolk er der faktisk slet ikke tale om sessioner ved sessionslogningen, da det er en logning på transportprotokolniveau (TCP).

Der er yderligere omtale af sessioner i L35. F. eks. følgende:

"Registrering og opbevaring af oplysninger om A-nummeret i tilknytning til en given internetopkobling, vil gøre det muligt efterfølgende – f.eks. i forbindelse med efterforskning af lovovertrædelser, der er begået under den pågældende internetsession – at føre sporet helt tilbage til det telefonnummer – og dermed almindeligvis det sted – hvorfra den ulovlige aktivitet er begået."

Igen må man med internetsession mene den samlede periode, hvor man kontinuerligt har været opkoblet med en identitet. Ellers giver det ikke mening.

Morsomt, at vi i en diskussion her på version2 kommer langt tydeligere ind til benet end kronjuristerne og øvrige interessenter har været i stand til.

Jesper Lund

Man har altså en forestilling om, at man under hele opkoblingen til internet anvender en af flere sessionstyper (FTP/Telnet). Det har intet med den senere sessionslogning at gøre. For fagfolk er der faktisk slet ikke tale om sessioner ved sessionslogningen, da det er en logning på transportprotokolniveau (TCP).

Spørgsmålet er så hvornår sessionslogningen er opstået i dens nuværende form (§ 5 stk 1).

Det var ikke Brydenholts-udvalget, jf. ovenfor. De ville primært logge IP adresser for at kunne spore kilden til en kommunikation. Derudover vil de vide hvad en dial-up session bruges til (FTP, Telnet el.lign.). Det sidste kan vi grine af i dag, men det var måske ikke helt skævt i midten af 1990'erne hvor de relativt høje minuttakster hos teleselskaberne gjorde at folk med dial-up havde mange korte sessioner. Hvad de skulle bruge denne information til er måske lidt uklart. FTP bruges til andet end børneporno, og Telnet bruges til andet end at hacke servere som i filmen Wargames (hvor det ikke var Telnet, I know...).

Bemærkningerne til L 35 har samme formål: kilden til en kommunikation, altså en IP adresse el.lign. (helst et A-nummer, de tænker stadig i dial-up baner). Men ud fra svarene på spørgsmålene til L 35 er det ret påfaldende at Justitsministeren var meget uvillig til at diskutere detaljer med Folketinget, og den paragraf i retsplejeloven som giver mulighed for at udstede logningsbekendtgørelsen blev vedtaget sammen med en række andre tiltag af mere traditionel retspolitisk karakter som udleveringsaftaler og definition af terrorisme. "Fejet ind under gulvtæppet" er ikke en urimelig beskrivelse her.

Det absolut mest logiske ville have været at vente ved at vedtage denne paragraf til et udkast til en logningsbekendtgørelse kunne være klar, og det var tilsyneladende strategien efter at Brydenholts-udvalget havde lavet deres arbejde. Men så kom 9/11, og alle gik amok..

Det interessante er så hvad der sker mellem 2002 og 2006. Så vidt jeg kan se er der to udkast til logningsbekendtgørelser som er i høring. Det følgende er lidt gætterier på grund af manglende dokumentation, så korrektioner er velkomne.

Først laver Justitsministeriet egenhændigt et udkast til en bekendtgørelse som er i høring i 2004. Den får stor kritik for at kræve ting som teknisk ikke kan lade sig gøre. I forhold til internetlogning er der yderligere krav om registrering af hvem der kommunikerer med hvem i chatrooms, men tilsyneladende ingen sessionslogning?

Justitsministeriet bliver åbenbart overbevist om at deres 2004 bekendtgørelse ikke er en farbar vej, så de laver en ny i samarbejde med teleselskaberne. Den næste bekendtgørelse i 2006 er så forskellige fra den første, at Justisministeren ikke kan besvare et udvalgsspørgsmål om forskellene, men alene tilbyde en teknisk gennemgang af det nye udkast fra 2006.

Vi ved at der er sessionslogning i 2006 udkastet, og åbenbart også DNS logning der så blev opgivet igen. Men hvis sessionslogningen ala § 5 stk 1 ikke var med i 2004 udkastet, må ideen være opstået mellem 2004 og 2006 hvor Justitsministeret samarbejdede med teleselskaberne.

Jeg kan ikke forestille mig at det er noget som teleselskaberne i Danmark selv har foreslået. De er muligvis ophavsmanden til modifikationen om at logge hver 500. pakke i stedet for først og sidste pakke i det sessionskoncept, som Justitsministeriet nægter at definere i den endelige bekendtgørelse og vejledning (gad vide om embedsmændene er klar over at HTTP er en tilstandsløs protokol?).

Er det nogle smarte sælgere af DPI udstyr som har været på charmeoffensiv i Justitsministeret og med en animeret powerpoint præsentation overbevist embedsmændene om at deres hemmelige drømme om total informationskontrol kunne realiseres?

Mogens Ritsholm

Jesper. Du har ret vedr L35, men dit gæt vedr. fødslen af ideen om sessionslogning er ikke helt korrekt. Det var slet ikke på bane før 2006.

Første gang sessionslogning efter 5.1 forekommer omtalt og beskrevet er netop i notatet af 2. marts 2006 fra Justitsministeriet, som du kan læse i version2s artikel oven for.

Som du også kan se af dette notat havde JMIN forinden en ide om, at IP-adresser i alle IP-pakker skulle logges. Gud hjælpe mig.

Ekspertgruppen blev nedsat af Justitsministeriet i 2004, og jeg kan se, at jeg har givet en præsentation om hvordan internettet fungerer i december 2004.

Men arbejdet blev så midlertidigt standset, mens man ventede på direktivet, hvorefter ideen om sessionslogning blev fremlagt som omtalt ovenfor.

Teleselskaberne ville aldrig foreslå noget sådant. Men jeg skal ikke udelukke, at PET blev inspireret fra netværksfolk, der driver private net. For her er det jo sjældent et problem at bruge kapacitet på en tæt statistik eller logning. Men de ved slet ikke hvad vilkårene er i et større net, der virkelig skal bestille noget.

Man afventede direktivet, hvorefter man straks gik milevidt ud over både direktivets krav og den danske hjemmel fra 2002. Sådan er det desværre.

Jesper Lund

Ekspertgruppen blev nedsat af Justitsministeriet i 2004, og jeg kan se, at jeg har givet en præsentation om hvordan internettet fungerer i december 2004.

Men arbejdet blev så midlertidigt standset, mens man ventede på direktivet, hvorefter ideen om sessionslogning blev fremlagt som omtalt ovenfor.

Ok, så ekspertgruppen arbejdede reelt kun kortvarigt mellem første og anden udkast til logningsbekendtgørelsen?

Mellem 2004 og 2006 er logningsdirektivet blevet endeligt vedtaget. Det forklarer selvfølgelig udformningen af store dele af logningsbekendgørelsen, med en væsentlig undtagelse.. sessionslogningen (de to øvrige danske specialiteter er den geografiske placeringen af hotspots i 5.3, gad vide hvordan det fortolkes for et hotspot i et DSB tog, og at der skal logges flere masteoplysninger hvilket måske har fået en ekstra betydning med fremkomsten af smartphones og deres konstante datatrafik).

Hvor embedsmændene har fået ideen til sessionslogningen fra henstår så desværre i det uvisse.

Måske kunne version2 bede om aktindsigt i materiale som Justitsministeriet har brugt til at udforme § 5 stk 1 i logningsbekendtgørelsen? Der må ligge et eller andet i ministeriet. Det er ikke en ide som man bare får, og hvis det var noget som embedsmændene har tænkt på tidligere og drømt om hele tiden, var det vel kommet med i 2004 udkastet hvor de tilsyneladende ikke holdt sig tilbage med urealiserbare forslag.

Det kunne også være et forslag til udvalgsspørgsmål for en folketingspolitiker, men hvis ressourcerne skal prioriteres, er det bedre at på afskaffet dette vanvid end finde ud af hvor den vanvittige ide kommer fra.

Mogens Ritsholm

Udkast til den endelige logningsbekendtgørelse er først fremlagt medio 2006 umiddelbart inden den endelige udstedelse i september.

Det jeg siger er, at møderne i ekspertgruppen blev stillet i bero uden at noget udkast til logningsbekendtgørelse forelå, og møderne blev så genoptaget med månedlig frekvens, da direktivet var vedtaget (reelt i februar 2006).

Læg i øvrigt mærke til, at samtidig med, at Danmark busede frem med krav om sessionslogning i forslaget fra marts bad alle de andre lande om 18 mdrs udsættelse vedr. bl. a. logning i tilknytning til internet. Det kunne de efter direktivet bede om indtil den 15. marts 2006 efter direktivets artikel 15 stk. 3.

Landene med yderligere 18 mdrs udsættelse fremgår af bilaget til direktivet. Det bliver så 18 mdr efter september 2007, dvs. marts 2009.

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:105:0054...

Det var således ikke i alle lande, at politikerne var skræmte som anført af kilden i Version2s artikel. Også UK, hvor bomberne sprang i juli 2005, bad om udsættelse.

Mogens Ritsholm

Til dem, der ikke læser de lange indlæg i denne debat, er her konklusionen:

Logningsreglerne i Danmark afventede direktivet, hvorefter man som det første smed krav på bordet, som er langt ud over direktivets krav og klart i strid med det danske lovgrundlag.

Samtidigt bad alle andre lande om 18 mdrs udsættelse, så de fik i alt 3 år til at udtænke, hvordan de skulle gennemføre direktivets mere begrænsede krav til logning for internet?

Hvad er det, der er(var) så ganske særligt i Danmark ?

Jeg tør næsten ikke sige det. Men forvaltningsmæssigt er tamilsagen det rene vand ved siden af behandlingen af denne sag.

For her har man jo både udøvet forvaltning uden lovgrundlag og misledt befolkningen samt Folketinget om forhold direkte relateret til grundlovens § 72.

Jesper Lund

Det kunne også være et forslag til udvalgsspørgsmål for en folketingspolitiker, men hvis ressourcerne skal prioriteres, er det bedre at på afskaffet dette vanvid end finde ud af hvor den vanvittige ide kommer fra.

Spørgsmålet har været stillet.

I 2006 blev Justitsministeren spurgt om sessionslogningen var i overensstemmelse med bemyndigelsen i L 35 (REU 2006/07, alm. del, bilag 232).

Her er svaret
http://www.ft.dk/samling/20061/almdel/reu/bilag/232/335680/index.htm

Ved vurderingen af, hvorvidt logningsbekendtgørelsens § 5 er i overensstemmelse med hjemmelsgrundlaget, vil der skulle foretages en afvejning af, om den måde, hvorpå logningen skal gennemføres, ligger inden for de begrænsninger, der er anført i lovforslagets bemærkninger, herunder de passager, der er citeret ovenfor. Endelig afgørelse af dette spørgsmål henhører som anført under domstolene.

Nærmere kommer vi det ikke.

Mogens Ritsholm

Ja Jesper

Men som vi også tidligere i denne diskussion påviste, er der ikke tvivl om, at der ikke var hjemmel til sessionslogning.

Problemet var, at hvis der blev anlagt en retssag, ville Justitsministeriet straks skaffe sig hjemlen ved førstkommende revision af retsplejeloven. Og så var vi kommet fra asken i ilden.

Men nu er vi ude af den skygge, hvor dette er en overhængende trussel. Derfor kan hjemmelskortet trækkes nu.

I 2006 drejede det sig ikke om hjemmel. Det drejede sig om magt.

Mogens Ritsholm

Det eneste mulige forsvar for sessionslogning er følgende passus fra L35, som der også henvises til i svaret på det spørgsmål om hjemmel, som Jesper nævner:

"Justitsministeriet kan derfor tiltræde udvalgets overvejelser vedrørende det nærmere indhold af reguleringen. Det må dog fremhæves, at den tekniske udvikling siden afgivelsen af Brydensholt-udvalgets betænkning – og ikke mindst de praktiske erfaringer med IT-efterforskningen i denne periode – kan vise sig at have ændret behovet for omfanget af en logningsforpligtelse. Ved at lade den nærmere tekniske udmøntning finde sted ved bekendtgørelse, kan der tages højde for dette forhold. Det må således i forbindelse med den nærmere regelfastsættelse, overvejes nærmere, hvilket omfang logningsforpligtelsen skal have. Hvis der i dag ikke ses at være behov for at logge oplysninger om f.eks. sessionstype (FTP/Telnet), så skal der ikke opstilles krav herom."

Men det kan naturligvis ikke bruges som en blankocheck, hvormed man kan stille ethvert krav. Især da hjemlen antyder, at kravene kan reduceres.

Samtidigt var vi i en situation, hvor kravet om sessionslogning netop ikke var gennemført i direktivet og ikke kendt fra andre lande. Hvad begrunder så, at du skulle være nødvendigt i Danmark ?

Endelig kan man ikke lovgive gennem bemærkninger. Hvis man virlig mente, at televirksomheder skulle efterkomme ethvert ønske måtte dtte fremgå af selve loven. Det er jeg sikker på, at en domstol også vil mene.

Jeg kan sige, at Justitsministeriet nægtede at diskutere hjemmelsspørgsmålet dengang, og det opfattede vi som en trussel om, at det bare ville komme ind i retsplejeloven, hvis vi fremturede.

Svaret fra ministeren er i god tråd med nævnte ageren. For der er jo intet forsøg på sagligt at underbygge, at der er hjemmel til sessionslogning.

Ja - jeg er vred. Sådan noget bør ikke forekomme i et demokrati.

Jesper Lund

Men det kan naturligvis ikke bruges som en blankocheck, hvormed man kan stille ethvert krav. Især da hjemlen antyder, at kravene kan reduceres.

Der er nogle ikke videre præcise bemærkninger om sessionstypen, som nok kunne bruges til visse udvidelser i retning af en sessionsregistrering af porte (ud fra en betragtning om at destinationsporten fortæller noget om sessionstypen). Hvad man så end skal bruge det til..

Men bemærkningerne er fuldstændig klare om at man ikke kan registrere hvilke websites/servere borgerne besøger

Udbyderne vil således ikke løbende skulle foretage registrering af, hvilke hjemmesider, chatrooms mv. kunderne besøger.

Det kan altså kun læses på een måde.

Da alle større websites vil køre på egen server med dedikeret IP adresse, er en registrering af destination IP adressen i praksis det samme som en website registrering (af de 8 partier i Folketinget, har 7 partier deres hjemmeside på en dedikeret IP adresse, så sessionslogningen registrerer også borgernes politiske interesser).

Justitsministeriet henviser godt nok til at der ikke sker nogen indholdsregistrering, men de har ikke kun afskåret sig fra URL og payload registrering. Efter bemærkningerne har de også eksplicit afskåret sig fra at registrere hvilke hjemmesider borgeren besøger.

Efterfølgende har Justitsministeriet ikke engang lagt skjul på formålet med sessionslogningen. Fra seneste evalueringsrapport i december 2012 (side 31)

Ved sessionslogning efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, tages der udgangspunkt i den enkelte bruger med henblik på at identificere dennes internetkommunikation [...]

Man kan dårligt tale om et cover-up. Det er snarere en tilståelseserklæring om at beføjelserne fra L 35 er overskredet.

Mogens Ritsholm

Hej Jesper

Læg i øvrigt mærke til følgende i JMINs forsøg på at udskyde problemet med sessionslogning:

Justitsministeriet sendte Lovforslaget om endnu en udsættelse af revision i høring den 21. december 2012 med frist den 24 januar 2013.

Redegørelsen er krævet af Folketingets flertal i betænkningen til L53, der behandlede den seneste udsættelse. Redegørelsen skulle foreligge senest ultimo 2012.

Nu kan jeg ikke se hvornår redegørelsen er offentliggjort. Men tilsyneladende har høringskredsen ikke kendt den, da de svarede på lovforslagets høring ved fristen den 24. januar. For så havde de vel omtalt den.

Meningen med redegørelsen var netop, at den skulle danne grundlag for overvejelser om revision.

Er det så ikke lidt underligt, hvis man sender en konklusion om udsættelse i høring inden det krævede grundlag er offentliggjort?

Men det kan jo skyldes, at nogen holder juleferie i samme omfang som Jørgen Varnæs i Matador.

Jesper Lund

Nu kan jeg ikke se hvornår redegørelsen er offentliggjort. Men tilsyneladende har høringskredsen ikke kendt den, da de svarede på lovforslagets høring ved fristen den 24. januar. For så havde de vel omtalt den.

Redegørelsen er offentliggjort den 21. december som REU alm.del bilag 125 sammen med lovudkastet og høringslisten
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/REU/bilag/125/index.htm

Det er samme dag som Justitsministeriet sendte lovforslaget i høring (IT-Politisk Forening fik emailen fra Justitsministeriet den 21. december).

I høringsindkaldelsen var redegørelsen dog udeladt, så der var kun lovudkastet (reelt copy-paste fra sidste år), og i bemærkningerne til loven så det ud som om at redegørelsen først ville blive udarbejdet på et senere tidspunkt. Helt præcist stod der

Disse forhold er nærmere beskrevet i Justitsministeriet redegørelse af [dato indsættes, når redegørelsen afgives] til Folketingets Retsudvalg i henhold til udvalgets betænkning af 31. maj 2012, jf. pkt. 2.4.

Det er nok grunden til at samtlige høringsparter har overset redegørelsen.

Men nu kan alle høringsparterne, eller andre som måtte have lyst, sende en henvendelse til Retsudvalget med deres kommentarer til redegørelsen, og henvendelser om et igangværende lovforslag plejer at udløse et "Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra XYZ" standardspørgsmål fra udvalget.

De indvendinger som kom i høringssvarene, bliver derimod fejet af bordet i et ultrakort høringsnotat med standardfraserne om at logningen har væsentlig betydning (hvor tele- og internetlogningen altid nævnes sammen), og så dette forsøg på at lukke sagen som også blev brugt sidst år

Som det endvidere fremgår af pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, sætter Danmarks EU-retlige forpligtelser grænser for, hvilke ændringer der kan foretages af de danske logningsregler.

Ja, vores EU retslige forpligtelser gør at vi kun kan skære 90% af logningen bort (sessionslogningen), og det er selvfølgelig også en slags grænse.

Mogens Ritsholm

Hej Jesper

Jeg fik tilsendt dokumentet fra et udvalgsmedlem den 6. februar, umiddelbart inden det omtales i medierne.

Dokumentet er udateret, men ganske rigtigt i info dateret som kreeret den 21. december.

Hvorfor er det så ikke udsendt med høringsmaterialet ?

Formentligt fordi retsudvalgets medlemmer først skal have det efter nogle procedurer, der bliver afbrudt af juleferien. Først derefter kan det offentliggøres.

Ingen opdager dokumentet før ca. den 6. februar. Er det virkelig rigtigt, at alle overser det i perioden fra den 21. december?

Eller er det fordi det først bliver offentligt tilgængeligt på ft.dk omkring dette tidspunkt?

Det rigtige havde selvfølgelig været at sikre sig, at redegørelsen var offentlig tilgængelig samtidigt med høringen og enten vedlagt denne eller linkhenvist til.

Man kunne også have lavet en særskilt høring over redegørelsen inden man sendte et lovudkast i høring. Det ville være det rigtigste med en så teknisk orienteret redegørelse, der er af afgørende betydning for vurderingen af behovet for revision.

Høringsparterne kan ikke bare efterfølgende fremsende særskilte kommentarer til redegørelsen som en del af lovprocessen. For de bliver ikke officielt en del af lovprocessen, når der i lovforslaget henvises til de organisationer, der har været hørt. Det bliver ikke en del af sortebogen, som det tidligere hed.

Men allermest afgørende er det, at kendskabet til redegørelsen jo ville have påvirket høringssvarene - mildt sagt. Og de ville formentlig også have beskrevet detaljer omkring eksemplerne, hvor der jo i virkeligheden kun er et eksempel på brug af sessionslogning og forholdene vedr. TDC Mobils sessionslogning og portadressers mangel i almindelighed er forkert beskrevet.

Så kunne politikerne direkte i de officielle høringssvar have fået berigtiget eller afvist redegørelsens fremstilling.

Jeg antydede tidligere med henvisningen til Jørgen Varnæs´s juleferie, at det måske ikke direkte kan udlægges som ond vilje. Men det er ihvertfald mangel på god vilje og usædvanlig dårlig forvaltning.

Mogens Ritsholm

Redegørelsen er offentliggjort den 21. december som REU alm.del bilag 125 sammen med lovudkastet og høringslisten
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/REU/bilag/125/index.htm

Det er ikke en offentliggørelse, men en underretning af retsudvalget.

Mit spørgsmål er stadig: Hvornår var redegørelsen offentlig tilgængelig for offentligheden på ft.dk og dermed høringsparterne?

Var det før eller efter den 24. januar ?

Folketinget havde juleferie fra den 20. december til den 10. januar. Redegørelsen er altså fremsendt 1 dag inde i juleferien. Så er det vel næsten sikkert, at det ikke er offentligt tilgængeligt før efter den 10. januar.

Ja, jeg er stædig. Men hvorfor har f.eks. TI - og vist heller ikke andre høringsparter - ikke henvist til redegørelsen i deres høringssvar ?

Det er da påfaldende.

Og det mest sandssynlige er, at de ikke har haft mulighed for at se det, selv om senere "bogføringer" kan give et sådant indtryk.

Hvis de havde set det mellem 10. januar og 24.januar kan jeg garantere for, at de straks havde bedt om udsættelse af høringsfristen, og det ville JMIN ikke kunne afvise.

Jesper Lund

Det er ikke en offentliggørelse, men en underretning af retsudvalget.

Mit spørgsmål er stadig: Hvornår var redegørelsen offentlig tilgængelig for offentligheden på ft.dk og dermed høringsparterne?

Normalt er udvalgsdokumenter offentligt tilgængelige, så jeg vil sidestille publicering på REUs liste med udvalgsdokumenter med en offentliggørelse.

Jeg har et RSS feed til REUs udvalgsdokumenter, som holdt op med at virke mellem jul og nytår fordi Folketinget omlagde deres IT-systemer, og ville første lave RSS feed delen senere (folk venter stadig..). Men bilag 125 er i mit RSS feed og RSS elementet er dateret 21/12 kl 19:57. Det er kun en henvisning til ft.dk, så jeg kan strengt taget ikke vide om alle fire dokumenter var tilgængelige den 21/12. PDF filen med redegørelsen er dog sekventielt nummereret i forhold til de øvrige med det laveste nummer, og PDF metadata har timestamp 21/12 kl 20:01.

Det "beviser" selvfølgelig ikke at dokumentet var tilgængelig for offentligheden den 21/12. Jeg har først set siden for bilag 125 i starten af februar da CW skrev om redegørelsen.

Det er også lidt mystisk at der 14/1 bliver stillet et udvalgsspørgsmål om redegørelsen, som Justitsministeriet den 30/1 besvarer med at henvise til redegørelsen der er sendt til REU 21/12
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/reu/spm/473/svar/1023778/1209757/i...

Jeg skal ikke kunne sige om dette spørgsmål er stille efter opfordring fra en af høringsparterne (det var ikke IT-Politisk Forening).

REUs medlemmer modtager ikke udvalgsmaterialet via Folketingets hjemmeside (som vi andre dødelige der vil holde øje med hvad der sker i udvalget), så REU medlemmerne må kunne checke om de har modtaget redegørelsen den 21/12.

Jeg har ikke grund til at tro andet end at redegørelsen var tilgængelig den 21/12, og at IT-Politisk Forening kunne have læst det hvis vi havde set det. I så fald ville vi helt sikkert have kommenteret redegørelsen i høringssvaret (som jeg var med til at skrive). I bagklogskabens ulideligt klare lys ærgrer det mig, at jeg ikke fik kigge udvalgsdokumenterne fra december i gennem, men sket er sket. Vi er ikke full-time lobbyister, så mangel på tid må kunne bruges som undskyldning :-)

Om Justitsministeriet ved en forglemmelse har undladt at sende redegørelsen ud til høringskredsen, eller om de blot mente at den ikke ville være relevant for selve lovforslaget som i en snæver forstand handler om at udskyde revisionsbestemmelsen i en lov vedtaget i 2002, skal jeg ikke kunne sige. Uanset hvad burde de dog som minimum have rettet teksten i bemærkningerne når nu redegørelsen var udarbejdet, men også her kan der være sket en fejl. Høringskredsen får per definition et udkast til et lovforslag, og det er ikke unormalt at der er placeholders med henvisninger til materiale som først udarbejdes senere.

Jesper Lund

Ja, jeg er stædig. Men hvorfor har f.eks. TI - og vist heller ikke andre høringsparter - ikke henvist til redegørelsen i deres høringssvar ?

Reelt er der kun to kritiske høringssvar som er skrevet i 2013. Prosa og Institut for Menneskerettigheder henviser til deres høringssvar fra 2010, og det gjorde de så vidt jeg husker også da udkastet til L 53 var i høring i nov/dec 2011. Når Justitsministeren genbruger et lovforslag, kan man selvfølgelig også genbruge høringssvarene!

IT-Politisk Forening og teleselskaberne m.fl. (TI, DI ITEK og IT-Branchen i fællesskab) har begge skrevet et nyt høringssvar, som forholder sig til udvalgsarbejdet og betænkningen for L 53, men altså ikke redegørelsen.

Vi (IT-Pol) har overset at redegørelsen (formentlig) var sendt til REU, som nævnt i andet indlæg. Længere er den ikke for vores vedkommende.

"Alle høringsparter" er i dette tilfælde reelt kun to organisationer (hvis vi filtrerer indsendelse af tidligere høringssvar og svar med "vi har ingen bemærkninger" fra). Jeg synes ikke at det lyder helt utænkeligt at to organisationer kan overse en redegørelse, specielt ikke når det lidt misvisende fremstår som om at den først udarbejdes senere.

Vi (IT-Pol) har i høringssvaret især forholdt os til Justitsministeriets argument om at Folketinget skal vedtage en ny to-årig udskydelse fordi EUs revision er blevet forsinket med to år, i forhold til hvad man forventede under behandlingen af L 53 (der mente Justitsministeren at EU Kommissionen ville fremsætte forslag til revision i sommeren 2012, hvilket ikke skete).

Vores afsluttende kommentar var

Hvad enten dette [revision af EU direktiv] sker eller ej, anser vi det for helt utænkeligt at EU landene bliver enige om en udvidelse af logningsdirektivet, således at flere oplysninger skal logges, eksempelvis at sessionslogning bliver et krav i et revideret logningsdirektiv. På den baggrund vurderer vi, at Folketinget uden videre kan ophæve de elementer af logningsbekendtgørelsen som går videre end direktivets krav. Der vil ikke være nogen reel risiko for at Danmark bliver tvunget til at genindføre disse logningselementer om et par år på grund af et revideret logningsdirektiv.

Men jeg er helt enig i at det ville have været meget bedre hvis vi også havde kommenteret redegørelsen.

Mogens Ritsholm

Hej Jesper

Det forhold, at redegørelsen er tilgået REU kan ikke tages til indtægt for, at den så også er til rådighed for høringsparterne, og at det så er deres egen skyld, at de ikke ser det.

Mange af interessenterne har politiske kontakter. Men det er ikke demokratisk stuerent at antage, at sådanne forbindelser kan sikre spredningen af valid information.

En ting er redegørelsens tekniske beskrivelser.

Men også for de rent retssikkerhedsmæssige vurderinger og afvejninger er redgørelsen af stor betydning.

Hvordan tror du at domstole, advokatråd og alle de andre juridiske høringsparter har det med, at de ikke fik redegørelsen med ?

Dermed fik de jo heller ikke den opsigtsvækkende udmelding fra PET, som lød:

"For så vidt angår anvendelse af teledata fra sessionslogning kan det
oplyses, at det i meget begrænset omfang har været relevant at indhente
sådanne oplysninger i forbindelse med efterforskning"

Det er en ganske afgørende udmelding for den rent juridiske vurdering af forslaget om at udskyde revision endnu en gang.

Mogens Ritsholm

Nogen har hvisket i mit øre, at det kan være interessant at studere den IP-adresse, der optræder i Justitsministeriets notits af 2. marts 2006 (gengivet i denne artikel af version2).

Det kan måske fortælle lidt om, hvor den tossede ide om sessionslogning blev udklækket.

Når man skal illustrere noget offentligt med et telefonnummer eller et IP-nummer, vil man oftest vælge et helt anonymt nummer ala 1234..- eller ens eget.

Jeg kan se, at det er et dansk nummer fra en mindre udbyder. Men jeg er ikke professionel på dette område, så jeg kommer ikke længere. Og så ved jeg heller ikke, om nummeret var disponeret anderledes for 7 år siden.

Men de rigtige Proffer har åbenbart allerede undersøgt det.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 10:29

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017