Må internetudbyderne skrive ‘op til’-hastigheder på reklamesøjlerne? Skal udbyderen garantere en minimumshastighed, når internetforbindelsen sælges til kunden? Eller skal man død og pine kunne garantere x-antal megabit i sekundet, når kunden skal i gang med at surfe rundt på nettet?
Det er kernespørgsmålene, som telebranchen, Erhvervsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden lige nu sidder og forhandler om i en ny aftale, som skal opstille nye retningslinger for køb af internetforbindelser. Det erfarer Version2 fra flere kilder tæt på forhandlingerne.
Som situationen er i dag, må internetudbyderne gerne skrive ‘op til’ eksempelvis 20 Mbit/s, hvilket rigtig mange af dem gør, blandt andre TDC, som Version2 tidligere har fortalt om.
Stor uenighed om ‘op til’-hastigheder
Problemet med ‘op til’-hastighederne er, at kunden reelt set ikke er ret meget klogere på, hvilken hastighed de i praksis kan arbejde med. Derfor tyder forhandlingerne også på, at kunderne i fremtiden får stillet en minimumsgaranti i sigte, både på reklamesøjlerne, og når de kontakter de respektive internetudbydere. Det fortæller alle kilder, som Version2 har talt med.
Ifølge Version2's kilder repræsenterer TDC og Waoo to modpoler i forhandlingerne. Hvilket helt naturligt bunder i de to virksomheders valg af teknologier.
TDC leverer en bredbåndsforbindelse, som bygger på en opsætning gennem kobberkabler, mens Waoo flittigt har gravet fiberbredbånd ned - hovedsageligt i det sønderjyske.
Derfor fortæller flere parter, at en præcis x-antal Mbit-oplysning simpelthen ikke er mulig med kobberforbindelsen, mens den er nemmere at opnå med fiberforbindelse. Omvendt er Waoo’s løsning langt fra landsdækkende, i hvert fald, hvis internetkunderne sidder på Sjælland.
"Mellem 10 og 20 megabit" giver ikke mening
Det ligger fast, at sidste udkald for at få en aftale i stand er den 30. oktober, men i realiteten har der ligget et mere eller mindre færdigt udkast til en aftale siden august måned. Men hvis kunderne måske slipper for en intetsigende ‘op til’-hastighed, kan et kæmpespænd mellem x-antal Mbit og så op til et andet x-antal Mbit være mindst lige så vildledende for forbrugerne.
Omvendt ville det heller ikke give mening, hvis internetleverandørerne fik muligheden for at skrive: ‘Vi kan levere nul Mbit og opefter. Ring og hør nærmere’. Det ville rent juridisk og markedsføringsmæssigt måske give fint mening, men igen efterlader det forbrugerne med skægget i internetrouteren.
Hele faktabokse?
At forhandlingerne har trukket i langdrag vidner ikke kun om, at to eller flere leverandører kæmper om markedsandele og om at fremstå mest troværdig over for forbrugerne. Det afspejler også, at det rent teknisk er svært at skære over en kam.
For skal man så have et spænd for downloadhastighederne, uploadhastighederne, en garanteret minimumsforbindelse, hvis du bor inden for en radius af x-antal kilometer fra den nærmeste central - og der i øvrigt er medvind hver eneste torsdag?
Derfor nævnes der også fra en lang række parter, at en politisk indgriben i værste fald kan blive nødvendig - også selvom det på ingen måde vil speede processen op.
Salgsafdelinger mere konkrete
Derfor tyder de foreløbige meldinger på, at internetudbydernes kundeservices og salgsafdelinger skal være endnu bedre til at forventningsafstemme med kunderne, inden de indgår aftaler. Og hvad hjælper det så? Ikke meget vil mange hævde, men om ikke andet slipper udbyderne for en del bøvl, fordi de garderer sig bedre på forhånd, og kunderne skal med lidt større forståelig måske forstå, at de nogle gange med leve med 14 Mbit, selvom de har købt en 20.
Lå aftalen alene i hænderne på Forbrugerrådet, ser meget ud til, at de vil kæmpe for så lille et spænd som muligt: Hvis du køber en 20 Mbit-forbindelse, så skal din hastighed ikke ligger under 18. Det er selvfølgelig en god tanke med henblik på forbrugerne, men igen også en kende naivt.
Alt i alt trækker forhandlingspartnere stadig vejret, og det lyder da også fra flere kilder, at telebranchen, med Forbrugerombudsmanden for bordenden, med stor sandsynlighed kommer op med en aftale den 30. oktober. Indtil da har ‘op til’-reklamesøjlerne ikke sunget deres sidste sang.
Med i forhandlingerne sidder TI (Telekommunikationsindustrien i Danmark), Telia, Telenor, TDC, 3, Forbrugerrådet, Waoo, Dansk Energi, Erhvervsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden.
