Her er 8 interessante facts om it-udviklere

Der er mange selvlærte it-udviklere, og de danske er især gode til at drikke kaffe sammenlignet med udviklere fra resten af verden, viser en omfattende undersøgelse fra Stack Overflow.

It-udviklere er i høj grad en gør-det-selv type, viser en undersøgelse fra udvikler-debatsiden Stack Overflow. Den omfattende undersøgelse er baseret på svar fra 26.086 it-udviklere fra hele verden og afslører nogle interessante betragtninger om faggruppen. Blandt andet at uddannelse langt fra er den eneste indgang til professionen.

42 pct. af de adspurgte svarede således, at de primært var selvlærte og blandt systemudviklerne, er det mere end halvdelen (52 pct.), som har været sin egen læremester.

En tredjedel af it-udviklerne har desuden aldrig taget et eneste it-relateret kursus på universitetet.

Glæden ved koden skinner også igennem, når man ser på hvor meget tid, udviklerne bruger på open source og side-projekter udover arbejdet. Den gennemsnitlige udvikler bruger således mere end syv timer om ugen på at kode ved siden af arbejdet, og en tiendedel bruger mere end 20 timer.

Der er 278 it-udviklere fra Danmark, som har deltaget i undersøgelsen, og de gør sig især bemærket på kaffeforbruget. De danske udviklere tager således sjettepladsen for størst koffeinindtag med et gennemsnitligt forbrug på 2,7 kopper om dagen. Førstepladsen går til Norge med over tre daglige kopper.

Vi skal her fra redaktionen bemærke, at vi nok lægger os i den høje ende af gennemsnittet.

Her er de mest hadede programmeringssprog og platforme

Undersøgelsen løfter også sløret for de programmeringssprog og platforme, som it-udviklere henholdsvis elsker og hader mest at arbejde med.

Platformene Salesforce og Wordpress og programmeringssproget Visual Basic tager således prisen for det, som udviklere frygter mest, mens der er mest kærlighed til overs for henholdsvis Swift, C++11 og Rust.

Men skal man vælge efter pengepungen, så er det nogle andre programmeringssprog, man skal specialisere sig i.

I Vesteuropa er der således mest i løn til de udviklere, der koder i Ruby, C# eller til Node.js.

Hvis man skal gå all-in på pengene, så har undersøgelsen også et par interessante resultater.

Det kan således allerbedst betale sig at bosætte sig i Ukraine og specialisere sig i Node.js ifølge undersøgelsen.

Her rangerer udviklerne nemlig højest på det såkaldte »Bic Mac-indeks«, der afgør hvor mange burgere, man kan købe for den gennemsnitlige løn - dvs. den relative købekraft i landet. Samtidig er Node.js den platform, som man tjener suverænt mest på at programmere til i Østeuropa.

Men penge er som sagt ikke det hele, og noget tyder på, at danske udviklere ikke har grund til at beklage sig. De kommer på en samlet femteplads over det sted, hvor udviklerne er mest tilfredse med jobbet, og hvor flest elsker deres arbejde.

De mest tilfredse udviklere er ikke overraskende dem højest oppe i hierarkiet, nemlig dem i ledende roller som eksempelvis teknisk direktør. Herefter kommer machine learning-udviklere og mobiludviklere til iOS.

For flere interessante facts, læs hele Stack Overflows undersøgelse. Undersøgelsen er foretaget blandt Stack Overflows egne brugere, hvilket naturligvis kan påvirke resultaterne, især fordi det er sværere for ikke-engelsktalende udviklere at være med.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Brian Hansen

Det kan således allerbedst betale sig at bosætte sig i Ukraine og specialisere sig i Node.js ifølge undersøgelsen.

Haha, der er vist en botnet udvikler eller to der har svaret på den undersøgelse :D

  • 1
  • 0
Rune Jensen

Jeg dissekerede engang et C64 spil, og hvor langt det meste af spillet var ren MC, så var Highscore listen lavet i BASIC.

Det giver vel mening, eftersom spillet er tids (og plads-) kritisk, mens highscorelisten ikke er.

Tages dette til nutiden, så er det altså ikke alt, som giver mening at lave i C. Så når nogle frygter VB, skal man lige have med, hvad opgaven var...

Dog...

what is your programming language YouTube
https://www.youtube.com/watch?v=qHKcBuCG1XQ

  • 2
  • 0
Allan Ebdrup Blogger

>> Det kan således allerbedst betale sig at bosætte sig i Ukraine og specialisere sig i Node.js ifølge undersøgelsen.

Haha, der er vist en botnet udvikler eller to der har svaret på den undersøgelse :D

Ikke forstået.

Vi har 7 node.js udviklere fra Ukraine ansat, og der er kamp om de gode kandidater. Så hjælper det nok også på tallene, at Ukraine har en specialregel der giver folk der arbejder med IT en meget lav et-cifret skattesats.

  • 1
  • 0
Rune Jensen

Så hjælper det nok også på tallene, at Ukraine har en specialregel der giver folk der arbejder med IT en meget lav et-cifret skattesats.

Skal jeg ikke kunne sige. Men iflg. mine logs, så har Ukraine i mange år været et af arnestederne for ny malware og nye angrebsteknikker.

Når nu en serverpark, som sender ondsindede botter i flere år ikke bliver stoppet, og det ikke kun er én serverpark men praktisk taget alle UA IPer, så kan man da godt fundere. Jeg tror ikke at der lovgivningsmæssigt har været tænkt videre over det. Hvis man skal være diplomatisk.

Nu er pladsen nok optaget af Rusland og Kina. UA botter er lidt i en stilstand (på mine sider). Men de kinesiske og russiske botter er slet ikke på højde med, hvad Ukraine (og Israel) har præsteret. Hvad jeg får derfra er grundlæggende amatørbotter. De ukrainske og israelske botter var ret geniale.

Israel hører jeg slet ikke fra mere. Ukraine laver lidt støj ind i mellem med scanning af admin-sider, men ikke rigtigt noget slemt.Måske både Ukraine og Israel er optaget af andre ting lige pt.

  • 1
  • 0
Rune Jensen

"After millennia of heated debate, mercifully, at long last, we have an answer. Most developers prefer tabs to spaces."

+1 :)

Så mangler vi bare at få en tendens på, hvordan devs foretrækker at navngive globale variable, constanter, subs, functions mv. så det bliver så nemt som muligt for andre at læse.

CONSTANTS skriver jeg normalt med versaler i VB... Jeg bruger så GLOBAL_VARIABLE og GLOBAL_CONSTANT på samme måde. Og derefter har jeg ikke rigtigt kunne finde konsistens iblandt utallige anbefalinger fra proffe devs. Det er rent mixup af camelCase og VERSALER.

Der er lidt omkring naming conventions i JavaScript her:
http://javascript.crockford.com/code.html

Crockford ser så ud til at falde i retning af spaces i stedet for TABs. Jeg er ikke helt enig, men forstår godt begrundelsen.

Lidt mere her:
http://www.w3schools.com/js/js_conventions.asp

  • 0
  • 0
Jens Katz-Kolberg

Jo jo, men senere skiver de i undersøgelsen:

Upon closer examination of the data, a trend emerges: Developers increasingly prefer spaces as they gain experience. Stack Overflow reputation correlates with a preference for spaces, too: users who have 10,000 rep or more prefer spaces to tabs at a ratio of 3 to 1.

Og jeg er helt enig :-)

  • 6
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Upon closer examination of the data, a trend emerges: Developers increasingly prefer spaces as they gain experience. Stack Overflow reputation correlates with a preference for spaces, too: users who have 10,000 rep or more prefer spaces to tabs at a ratio of 3 to 1.

Så kan de få lov til at diskutere videre internt om det skal være 2 eller 4 mellemrum, mens vi andre konfigurerer vores editor til at vise tabs i den størrelse vi selv ønsker, uden at skulle pådutte andre mennesker at bruge den samme indstilling.

  • 1
  • 0
Rune Jensen

Bruger selv 3 spaces pr. TAB..

Der findes vidst nok en eller anden plugin, så man selv kan arbejde i TABs, også sende det videre med spaces. Og omvendt. Jeg har ikke lige set om den findes til min editor (gEdit). Jeg kan selvfølgelig heller ikke finde hvor jeg læste det.

Men det er da udmærket, hvis man kan finde det, så kan man ende diskussionen én gang for alle.

EDIT: gEdit har dette:
https://github.com/disfated/gedit-plugin-indent-converter

Men ved ikke om det virker.

Her er Google search på det:
https://www.google.dk/search?client=ubuntu&channel=fs&q=space+tab+conver...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere