Hemmeligt notat: Så meget skal du overvåges i fremtiden

Illustration: leowolfert/Bigstock
Mere overvågning på internettet, straf for at linke til terror og internetudbydere med langt flere beføjelser. EU-projektgruppen The CleanIT foreslår i lækket notat en række yderliggående tiltag for fremtidens internetovervågning. Meget uheldigt, mener ekspert.

Slut med fri bevægelighed på internettet for ansatte i virksomheder inden for EU. Straf, hvis man som privatperson linker til en terrororganisation uanset formål. Og private internetudbydere, som i langt højere grad blander sig og overvåger internettrafikken.

Det er forslag, som stammer fra et lækket notat fra arbejdsgruppen CleanIT Project, der i 2011 blev nedsat af EU-Kommissionen til at give bud på, hvordan fremtidens internetangreb mod europæiske interesser kan bremses.

Og det er især forslaget om at give private ‘internet companies’ frit lejde, som der står i rapporten, der foruroliger Henning Mortensen, chefkonsulent i branchefællesskabet DI ITEK, som repræsenterer it-, tele- og elektronikvirksomheder i Danmark.

»Jeg er meget skeptisk over for, hvis man i fremtiden lader private internetudbydere agere politibetjent i forhold til, hvad deres kunder må og ikke må på internettet. Det har vi offentlige domstole til,« siger Henning Mortensen til Version2.

Og han forsætter:

»Hvis nu alle internetudbyderne gik sammen om at blokere Enhedslisten ud fra et eller andet smagsdommeri, så er vi da på vej ud ad en helt forkert vej. Sådan håber jeg bestemt ikke, internettet er på vej til at blive,« siger han.

Flere indskrænkninger på vej

Henning Mortensen pointerer, at det er fint, hvis man fra EU’s side forsøger at dæmme op for internetkriminalitet, for eksempel ved at overvåge sider med børneporno og websites med voldeligt indhold. Men hvis overvågningen på nettet skal øges, er det ifølge Henning Mortensen vigtigt, at borgerne inddrages.

Derfor mener han, at det er kritisabelt, at CleanIT indtil videre har hemmeligholdt sine forslag.

»Skulle nogle af de her forslag komme så vidt, at de skal implementeres i de forskellige medlemslande, så er det meget vigtigt, at vi får en folkelig debat, inden nogen af disse forslag skulle blive vedtaget. For de kan jo syne temmelig vidtgående,« fortæller Henning Mortensen til Version2.

Ikke desto mindre har vi de seneste år set en tendens til, at internettet ikke længere er helt så frit, som det var tiltænkt - også i Danmark. Her refererer Henning Mortensen til en række spillesider, der er blevet lukket af Skats særlige Spillemyndighed. Og på sundhedsområdet har man lukket sider ned, som sælger medicin på internettet. Så tendensen er klar.

Læs også: Sådan vil staten DNS-blokere ulovlige spilhjemmesider

Læs også: Staten har DNS-blokeret den første udenlandske medicin-hjemmeside

»Overordnet set går peger retningen mod, at mere og mere indhold bliver begrænset. Det ser vi herhjemme, og vi ser det i udlandet. Men vil man undgå nogle af de filtre, som bliver sat op for at begrænse adgangen, så bruger man jo bare en anden IP-adresse eller internetudbyder. Så begrænsning virker meget svært,« forklarer Henning Mortensen over for Version2.

Han siger i forlængelse heraf, at hvis der er tale om ulovlige hjemmesider med skadeligt, manipulerende eller ulovligt indhold, så har myndighederne en stærk sag, og han tilføjer:

»Jeg er meget skeptisk, hvis man i fremtiden lader private internetudbydere agere politibetjente i forhold til, hvad deres kunder må og ikke må på internettet. Det har vi offentlige domstole til.«

Effekten af nuværende tiltag uklar

I det hemmeligholdte notat kan man også læse, at gruppens medlemmer omtaler en gruppe af internetbrugere som terrorister, uden at der dog i notatet redegøres for, hvad det præcist dækker over. Det oplagte svar er dog, at det drejer sig om personer, som offentlige instanser som politiet og efterretningstjenester har i søgelyset, fordi de af den ene eller anden grund har en tilknytning til en terrororganisation.

Danmark har indført to terrorpakker i henholdsvis 2002 og 2006. Og dem mangler man ifølge Henning Mortensen stadig at se effekterne af på it-området.

»Jeg synes endnu, vi mangler at se, hvordan de her pakker virker på området for it-kriminalitet i forbindelse med terrorisme. Så spørgsmålet er, om vi overhovedet har brug for en ekstra stramning på området. Det er meget svært at svare på, men jeg synes ikke, der lige nu er noget, der taler for, at det er tilfældet,« siger Henning Mortensen til Version2.

The CleanIT Project blev oprettet af EU-Kommissionen tilbage i 2011 med det formål at stoppe terrorisme på internettet. Projektgruppen har indtil videre kostet i omegnen af tre millioner kroner at drive. Den lækkede notat indeholder en række forslag inden for en lang række it-områder, som både private og offentlige organer er omfattet af.

Følge dette link, hvis du vil læse det hemmelige notat igennem.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rene Madsen

Hvad er det politikere ikke fatter i den her sammenhæng ud over så meget andet?

Hvis der er et problem med et givent site, så få det lukket ikke censureret. Brug det rigtige middel til den rigtige opgave!

Kriminelle vil altid findes uanset, hvad man gør, så find den bedste måde som ikke indskrænker normale brugers privatliv != mere overvågning og censurering.

Giv brugerne gode værktøjer til at anmelde ulovlige sider og benyt det eksisterende retssystem til at få lukket disse sider ned. Det kan godt være det er svært, men den lette løsning er ikke tillidsskabende for det moderne retssamfund. Men det gør ikke så meget når størstedelen af verdens befolkning blot er en stor stak får der går i flok og ikke kan se det farlige i mere overvågning/censurering...

Morgenens sure opstød

  • 18
  • 0
Klaus Ellegaard

Hvis ISP'erne får lov til at lege "politi" med relativt vide rammer, kunne de jo starte med at blokere EUs hjemmeside og mail til EU.

Når en domstol eller nye regler får underkendt blokeringen, ser EU måske anderledes på sagen. Og de trængte postvæsener i hele EU har fået et ordentligt opsving.

I øvrigt brugte 9/11-terroristerne Hotmail til at kommunikere med, men de sendte aldrig nogen mails; de gemte dem som "kladder" og loggede ind i den samme mailbox allesammen.

Og man kan snart ikke læse en krimi, hvor der ikke kommunikeres via et forum om for eksempel Star Wars: her skriver én person noget "sludder", som er en kode til de andre, at de skal gøre et eller andet.

Løsningen må derfor være at forbyde alle online posttjenester og fora om Star Wars. Ja, faktisk al tekst på Internettet. Og billeder der kunne tolkes som tekst. Og...

Eller også er løsningen slet ikke at gå ned ad den vej. Om det gælder terrorister eller andre uønskede elementer. Måske man skulle overveje at lave noget ordentliget politiarbejde i stedet?

  • 17
  • 0
Ulrik Schmidt

Så er der snart ikke andet at gøre end at flytte til Norge (og blive moonshiner) - det er jo i realiteten skandinaviens sidste bastion. Vi skulle aldrig have været medlem af det EU-lort.

  • 11
  • 1
Anonym

Det her lugter langt væk af at være en del af underholdningsbranchens bestillingsarbejde.

Private firmaer der skal overvåge og reelt dømme - kan man ikke overbevise politikerne så skal man bare snedigt bruge nogle nøgleord som terror og/eller børneporno så vil de fleste politikere ikke turde gå imod forslaget, for det er nok ikke sjovt at blive interviewet i nyhederne og skulle forsvare hvorfor man er i mod et lovforslag der skal bekæmpe terror og børneporno.
IFPI's advokat har tidligere været ude for sige at børneporno var det bedste der nogensinde var sket for branchen, for det gav dem muligheden for at få DNS filtrene indført mod langt flere ting end oprindeligt var tiltænkt (http://christianengstrom.wordpress.com/2010/04/27/ifpis-child-porn-strat...). Tænk nu hvis den selv samme branche havde held til at kunne være med til at speed dømme folk udenfor domstolene...

Politikerne skal snart vågne op - de er ved at privatisere dem selv (og dermed folke demokratiet og ikke mindst retssikkerheden).

  • 17
  • 1
Povl Kvols

Meget af den overvågning der allerede foregår, er blevet indført i hemmelighed, og endda i flere tilfælde i direkte strid med forskellige landes grundlove.

http://www.youtube.com/watch?v=Gv7Y0W0xmYQ

Lad os ikke gentage disse fejl med internet! Det begynder jo at minde om tilstande fra tidligere østlande, med finmasket overvågning, hemmelige og udemokratiske vedtagelser, tilsidesættelse af borgerrettigheder, ... Det er ikke i orden!

  • 13
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Politikerne skal snart vågne op -


Politikernes opgave i det moderne demokrati er "population management", ikke "representation".

Derfor vil politikerne have indfört värktöjer der gör det muligt at overvåge befolkningen, straffe vilkårligt og kontrollere den information som befolkningen har adgang til - så De Rigtige Meninger og Värdier kan dannes.

  • 11
  • 0
Mads Randstoft

Internettet blev i sin tid udviklet af det Amerikanske militær for at forhindre at kommunikation forsvandt som følge af et atom angreb der kunne tage en central server eller hub ud. Hele designet er lavet til at forhindre central destabilisering.

Effekten af det nuværende angreb er jo blot at vise hvor godt det egentlig virker. Selv Iran og Kina, der i bund og grund kobler sig fra så meget de kan og forsøger med vold og magt at holde informationer væk fra brugerne fejler i stigende grad, det virker ikke at sætte artificielle blokeringer ind, nettet er bygget til at route uden om og fortsætte med at virke.

Den eneste løsning politikkerne har er i bund og grund at "u-opfinde" internettet, computere, mobiltelefoner og demontere telefonnettet! De vil givet vis forsøge. Der kommer ikke til at gå meget længe før det bliver forbudt at eje en computer!

  • 5
  • 0
Anonym

Problemet er bare at størstedelen af befolkningen slet ikke aner at dette foregår, og den lader sig på samme måde forblinde af undskyldningen: terrorbekæmpelse og børneporno.

Et godt citat er:

“There’s nothing so absurd that if you repeat it often enough, people will believe it.” -William James (1842-1910) - father of modern Psychology

Det absurde her er, at man bilder folk ind at det er for at beskytte dem, og til sidst vil flertallet desværre hoppe på det.

Det er meget vel at internettet virker som det skal, men jeg vil mene at der er stor forskel på diktaturstaters fuldstændige og åbenlyse totalitarisme kontra vores verden. Det er derfor ekstra skræmmende at i demokratiets og ytringsfrihedens verden at man ser totalitarisme blive sneget ind af bagdøren i lukkede forhandlinger, og hvor private organisationer skal have ansvar for kontrollen. Så er det meget muligt at internettet virker, men lovgivningen gør den desværre ligegyldigt.

  • 10
  • 0
Gert Agerholm

Vi er ved at bevæge os ud på et meget stejlt skråplan.
Jeg er absolut modstander af det som "dags dato" defineres som terror, men problemet er hvem skal i fremtiden definere begrebet terror?

Under nazi regimet (eller lignende dags dato) var alt som gik mod partiet ulovligt i og med at man der med gik mod landets regering. Der var stor risiko for meget hård straf (læs koncentrationslejr) ved verbal uenighed med partiet. De havde med andre ord defineret terror som alt der ikke bakker op om partiet.

Hvad vil fremtiden så byde på? Vil det blive defineret som handlinger der går mod EU? I og med at det er internettet denne sag drejer sig om taler vi om "verbale udtalelser". Kan jeg forvente en straf fordi jeg siger "EU er noget ....."?

Det er derfor at friheden til at udtale sig skal bevares for en hver pris. Ja, der vil være nogle som misbruger dette, men forsøget på at undertrykke denne frihed vil have meget værre konsekvenser.

Under Muhamed tegning krisen holdt man på at vi i DK har retten til frit at udtale sig. Er det ikke denne frihed man sætter over styr?

Dags dato vil der nok ikke være store konsekvenser ved en sådan overvågning, ind til den dag en eller anden skærper reglerne og definerer terror som alt der går mod EU. Problemet er at så har man allerede indført værktøjet til at lave dette "demokratiske diktatur" hvor EU definerer hvad du må mene om EU. DERFOR skal man kæmpe for at dette udskydes længst muligt, for tro mig, det kommer og dette vil på et eller andet tidspunkt ske.

Om det er EU eller en anden "magt" skal være usagt, dette er ikke ment ment målrettet mod EU, men der vil på et tidspunkt komme noget som går ind og bestemmer hvad vi må mene og sige om bestemte områder.

Kald mig bare "sort seer". Det er jeg ikke og jeg tager positivt i mod én dag af gangen. Men vi behøver jo ikke fremskynde en sådan udvikling.

  • 9
  • 0
Jarle Knudsen

Så er der snart ikke andet at gøre end at flytte til Norge (og blive moonshiner) - det er jo i realiteten skandinaviens sidste bastion.


Er du klar over at i Norge er overvågning endnu værre end i DK/EU nogensinde vil være? Helt åbenlyst, men det er ikke noget man taler om for det er ikke et issue.

I det gamle NMT-mobilnet blev samtlige samtaler overvåget af politiet (de var jo ukrypteret) og norsk politiet ville forbyde GSM-net til at begynde med lige pga. at samtalerne umulige at "lytte med".

Du er også klar over at i Norge begnydte man at automatisk måle gennemsnitshastighed på visse strækninger ... kamera tager billeder af samtlige biler der passerer, så det er reelt overvågning af hvor en bil kører hen samt ligger man med at billede af føreren? (data gemt i central register på ubestemt tid)

Det er heller ikke kun af økonomiske grunder at man har så mange betaligsvejer der oppe... politiet har frit indsyn i alle data fra passeringer.

Jeg kan blive ved med eksempler.

Sidste bastion, my a*** :O/

  • 8
  • 0
Gert Agerholm

Friheden er endnu ikke død, tak til V2.

Jeg vil garantere for at der sidder personer som definerer det at V2 offentliggør rapporten som angreb mod indre anliggende (der står Confidential i rapporten) og der med definere det som kriminelt. Hvis man går så vidt og siger at det er med til at destabilisere systemet, så er der ikke langt til at tale om terror.

  • 11
  • 0
Tom Paamand

I 1994 indgik i Schengen-aftalen den fortroligt-stemplede SIRENE-manual (“Supplementary Information Request at the National Entry"). Denne rapport er fortsat fortrolig, men slap også ud alligevel. Når disse "supplerende informationer" skal fremskaffes ved grænsen, står der omhyggeligt at politiet skal overholde national lovgivning, men:
Såfremt den målrettede kontrol ikke er tilladt i henhold til den nationale lovgivning, indhentes på passende måde alle eller dele af oplysningerne uden at personens opmærksomhed henledes herpå.

  • 7
  • 0
Lars Tørnes Hansen

Jeg er helt sikker på at jeg ikke behøver at spørge nogle polakker jeg kender om hvad de mener om de forslag.

De vil sætte EU = østblok diktatur, og jeg tror ikke jeg behøver at uddybe hvorfor.

Der er kun 1 god løsning, hvis det sker: Exit EU - euroen er alligevel snart en selvdød sild.

  • 8
  • 1
Jørgen Elgaard Larsen

»Jeg er meget skeptisk over for, hvis man i fremtiden lader private internetudbydere agere politibetjent i forhold til, hvad deres kunder må og ikke må på internettet. Det har vi offentlige domstole til,« siger Henning Mortensen til Version2.

Det lyder godt. Jeg forventer, at han beder sine ISP-medlemmer om at droppe samarbejdet med Red Barnet om det domstolsløse børnepornofilter. Det filter, som senere blev udvidet til at omfatte allofmp3, The Pirate Bay, spillesider og medicinsider.

ISP'erne har selv været med til at bane vejen for idéen om, at de skal lege politi på nettet. Hvis de nu endelig har indset, at de var faret vild, ville det være smart af dem at vende om nu.

  • 13
  • 0
Jesper Høgh

Nu hvor CleanIT ønsker sig nærmere kinesiske tilstande, skal vi så ikke forvente at befolkningen følger trop og i større stil vil bruge P2P netværk som f.eks TOR.

TOR har vel ikke specielt noget at gøre med P2P.

Men er man nervøs for at få sin færden overvåget, kan det da måske være en god idé at benytte TOR, når man går på Facebook for at indrapportere sin færden ;o)

Iøvrigt: Hvis intensiveret overvågning ikke umiddelbart fører til blokering af sites, som potentielt kan bruges i kriminelt øjemed, så er jeg bedøvende ligeglad!
De fleste, der har noget at sige i de sager, 'glemmer' at P2P, f.eks. BitTorrent evt via thepiratebay faktisk godt kan repræsentere fuldt lovlige data.

Hvis det handler om at forebygge terrorisme, så kan jeg ikke overbevises om, at overvågning af internettet kan forhindre 'seriøse' terrorister i at kommunikere. Men skulle det; så kan de jo bare sende et postkort i stedet - og så lide den tort, at der kun er én ombringning om dagen 5 dage om ugen.

Vores færden på internettet er i forvejen i den grad overvåget - bl.m.a. vha alle Googles Analytics-pushere, som jo får en lille del af kagen når de tiltusker sig adgang til vores browsere.

  • 3
  • 0
Jesper Høgh

Er der overhovedet behov for at overvåge en befolkning, som helst ser på tv-shows om hvem der er bedst til at bage en kage?

Nogen sagde engang: I et land hvor man kan udnævne Brian Mikkelsen til kulturminister, er det svært at lave satire.

Idet jeg henviser til mit ovenstående indlæg, fastholder jeg, at med mindre nogen tror på mere end 100pct overvågning af internettet, så kan vi være ganske rolige - det foregår allerede. Det er 'miningen' af alle disse data, politikerne må gå efter, hvis de vil være sikre på at nå et demokrati så ægte som f.eks. det russiske.

  • 4
  • 0
Lasse Buck

Det er indlysende at øget overvågning og større mulighed for regulering af internettet uden om domstolene er et kæmpe magtmiddel, som ikke er særlig sundt for demokratiet. Det er magt som er alt for nem at misbruge og hvor kontrollen meget let kan ende udenfor DK.

Det er dybt naivt at tro at øget overvågning vil have en nævneværdig effekt på omfanget af terrorisme og kriminalitet, men som andre har nævnt, så bliver en løgn sand, hvis bare den fortælles ofte nok.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere