Hemmelige slides afslører Windows 8-planer: Lynhurtig opstart og ansigtsgenkendelse

Illustration:
Microsofts næste styresystem, Windows 8, bliver rettet både mod almindelige pc'er og tavle-pc'er. Lav opstartstid og ansigtsgenkendelse er på programmet, viser en lækket Microsoft-præsentation.

Mens Microsofts seneste pc-styresystem, Windows 7, brager derudaf med mere end 150 millioner solgte kopier, barsler det Redmond, Washington-baserede it-selskab med opfølgeren, Windows 8.

En lækket præsentationsfil viser angiveligt, hvilke overvejelser Microsoft har gjort sig om opfølgeren til Windows 7.

Flere internationale it-medier henviser til en præsentationsfil med indlagt 'Microsoft Confidential'-vandmærke, som den italienske Windows-blog Windowsette har fået fingrene i.

Præsentationen afslører, at Microsoft satser på både at få Windows 8 til at køre på almindelige bærbare pc'er og tavle-pc'er.

Samtidig står lav opstartstid på ønskelisten, ligesom Windows 8 på tavle-pc'er skal understøtte touch-skærme og indlæsning af brugerprofiler gennem ansigtsgenkendelse.

App-store og tjenester i skyen

Derudover får Windows 8-brugerne adgang til en række tjenester i skyen og mulighed for at hente applikationer fra en online-butik, der indtil videre går under navnet Windows 8 Store.

I præsentationen anerkender Microsoft også, at Apple har fat i den lange ende med sit ry for at levere produkter af høj kvalitet, som bare virker.

»Det er noget, folk vil betale for!,« konkluderes der i præsentationen.

Microsoft har endnu ikke hverken be- eller afkræftet oplysningerne, men blandt andet Microsoft-nyhedssiden Microsoft Kitchen vurderer, at der er tale om den ægte vare.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
jan eskildsen

hemmelige slides - eller bevidst læk?

Da Vista skulle komme, hørte vi om i årevis, hvor godt det skulle blive.
Inden der var gået to år var W7 på vej, og nu skal man så sælge W8.
Godt jeg har beholdt min XP.

  • 0
  • 0
Michael N. Jensen

Synes faktisk Windows 7 er en pænt del hurtigere end de tidligere til at starte på de pc'ere jeg har kørende her. Og set i forhold til f.eks nyeste Ubuntu synes jeg heller ikke forskellen er stor, vi snakker måske 3-4 sek. hos mig hvertfald.

Synes det der tager længst tid efterhånden er alt det BIOS/POST ting diverse controllere kan have i starten.

  • 0
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Tomato/tomato. Kopien er solgt, uanset.

Kan vi ikke skippe den sædvanlig monopol/linux vs. ms-diskussion for én gangs skyld og fokusere lidt på, hvad artiklen skriver om, istedet?

On-topic:

Interessant, at MS har designet en prototype-pc. Betyder det mon, at de vil til at sælge pc'ere også - eller er det bare et mock-up, der skal bruges til at illustrere, hvad Windows kan bruges på?

Jeg lagde mærke til, at de fokuserede på "Slates, laptops og All-in-Ones". Slates må vel være tablets af en art, mens all-in-ones er noget alá iMacs?

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

Tomato/tomato. Kopien er solgt, uanset.

Det er så der vi er uenige...

Kan vi ikke skippe den sædvanlig monopol/linux vs. ms-diskussion for én gangs skyld og fokusere lidt på, hvad artiklen skriver om, istedet?

Hvilken topic ?? Et ikke eksiterende OS som ikke engang findes i en alfa ? som sandsynligvis kun findes på tegningerne ?

Planer ?? Microsoft er kendt for at komme med opblæste, uholdbare planer siden Windows 95, hvorfor spilde sin tid på noget som bliver splittet ad stump for stump ? Hvor er min WinFS ?
Hvorfor tror du at jeg er så forbandet på Microsoft ?
"Det bliver bedre i næste version", "Det bliver mere stabilt i næste version", "Det feature har vi pillet ud med den kommer helt sikkert i næste version"

Hvorfor Win7 holder hvad den lover ? Fordi Win7 er en Vista med næsten alle problemerne fikset... som Viste burde have været hvis Microsoft gjorde tingene færdigt.

Interessant, at MS har designet en prototype-pc

Det vil de helt sikkert ikke... hvis de gør vil de ikke ḱunne fastholde producenterne af hardware i de OEM aftaler som de har nu. Hvis de tror at de kan gøre Apple kunsten efter så må du nok hellere sælge dine Microsoft aktier mens de stadigvæk er noget værd.

  • 0
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Maciej:

Det er så der vi er uenige...

Uenige i, at en solgt kopi er en solgt kopi, eller?

Hvilken topic ?? Et ikke eksiterende OS som ikke engang findes i en alfa ? som sandsynligvis kun findes på tegningerne ?

Topic er, hvilke tanker og ideer MS har gjort sig omkring deres næste OS. Jeg er ikke interesseret i en diskussion for og imod Microsoft, og hvad de har foretaget sig i fortiden - ikke i denne tråd hvertfald.

Det vil de helt sikkert ikke... hvis de gør vil de ikke ḱunne fastholde producenterne af hardware i de OEM aftaler som de har nu. Hvis de tror at de kan gøre Apple kunsten efter så må du nok hellere sælge dine Microsoft aktier mens de stadigvæk er noget værd.

Jeg ejer nu ingen aktier - gjorde jeg, ville jeg nok købe Apple-aktier, som det ser ud lige nu.

Anywho, du har nok ret i din betragtning mht. OEM-aftalerne. Jeg synes dog stadig det er interessant, at de har brugt tid og penge på at få den designet, hvis de ikke har nogle planer i den retning.

  • 0
  • 0
Jørgen Larsen

Ang. lækningen, så læste jeg et sted, at det var en HP-ansat, der lækkede det - ubevidst eller ej.

Det var en HP ansat, det var ret tydeligt at se på han email-adr. i et vandmærke i de orginale slites som også indeholdt NDA påmindelse... ups.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere