Under lysstofrør vrimler sjette a’s elever gennem klasselokalet for at finde deres pladser onsdag morgen. Taskerne bliver smidt ved siden af stolene, og omringet af tegninger og plakater med titler som ‘Matematik’ og ‘Dansk’ prøver de i grupper at overdøve hinandens samtaler.
Da viserne på det røde ur over døren peger på ti minutter over otte, kan man høre Nina Klysners øvede stemme trænge igennem summen af snak. Hun står foran en kæmpe skærm – det eneste tegn på digitalisering – hvor den klassiske kridttavle er skubbet ud til siden af væggen.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Computerworld har en interessant gennemgang af det kronoligiske forløb i sagen. Enten har Datatisynet ikke styr på hvad de laver eller også der er en skjult dagsorden i sagen.
[https://www.computerworld.dk/art/260814/chromebook-sagen-fra-a-til-aa-se-hele-helsingoer-kommunes-dialog-med-datatilsynet-og-forstaa-sagen-lidt-bedre]
Enten har Datatisynet ikke styr på hvad de laver eller også der er en skjult dagsorden i sagen.
Nu har jeg ikke adgang til artiklen i Computerworld. Men Politiken har i dag en artikel om et af de afgørende referater af et møde i marts mellem Helsingør og Allan Franck. Konklusionen: Begge parter har - i følge referatet, som er skrevet af Helsingør Kommune - ret.
"Som dokumentation for, at afgørelsen kom helt uventet, fremhæver Helsingør et referat af et møde med Datatilsynet i marts. Her siger tilsynets sagsbehandler Allan Frank, at »kommunen nu har afleveret alt materiale, som tilsynet har efterspurgt. Forarbejdet var ikke på plads, men det er det nu«, hedder det i kommunens referat. "
"Datatilsynets sagsbehandler Allen Frank »har ingen bemærkninger« til kommunens referat, siger han til Politiken: »Kommunens opfattelse af, hvad jeg har sagt, må stå for deres egen regning«."
"Referatet af det afgørende møde, som Politiken har fået adgang til, rummer imidlertid også klare advarsler fra Datatilsynet om, at kommunen ikke er i mål – ikke engang »tæt på« – med at sikre elevernes data. Det kan støtte Datatilsynets opfattelse af, at Helsingør burde have været klar over, at der var et forbud på vej."
"På et spørgsmål fra kommunens ansvarlige direktør Lars Rich, om de er »tæt på« at være i mål, svarede Allan Frank »nej«: »Tilsynet ser ikke på baggrund af det foreliggende, at kommunen har fuldt styr på hele kæden af underleverandører«."https://politiken.dk/viden/art8921657/Helsing%C3%B8r-Kommune-overh%C3%B8rte-Datatilsynets-advarsler-om-brugen-af-Chromebooks
Så hvem tror man mest på? Det fremgår jo i hvert fald klart, at Datatilsynet ikke har været tilfredse. At Helsingør Kommune så ikke har kunnet oversætte det til, at et forbud kunne komme på tale, men har ment, at man alligevel kunne fortsætte, det står jo så for Helsingørs regning.
Det fremgår også af artiklen, at et forbud vil gælde alle Chromebook-kommuner, men at det lige nu er Helsingør, sagen kører imod pga. forældreklagen.
Jeg får efterhånden indtryk af, at Helsingør lider af ret selektiv hørelse. De hører - så længe det lader sig gøre - det, de gerne vil høre, og springer resten over. De ville aldrig være nået til at tage sagen alvorligt, hvis ikke der var faldet er forbud - ja, det er altså mit subjektive indtryk, anset om Franck skulle være kommet til at formulere sig uklart en gang imellem.
Det ville være rart med et lille referat af Computerworlds udlægning, siden de lyder til at opfatte Datatilsynet som skurken. At de har været længe om at reagere, står jo i modsætning til Helsingørs udlægning, som er, at det hele er kommet som et lyn fra en klar himmel. Datatilsynets opfattelse er jo, at de har været meget large og tålmodige overfor Helsingør - givet dem lang snor. Helsingør synes ikke, at de har fået tid nok.
Det er det her med øjnene, der ser - eller ikke vil se.
Se DR tv- avisen i dag, hvor datatilsynet kommer med en udtalelse. Som jeg tidligere har skrevet i anden tråd, så handler det simpelthen om, at Helsingør ikke har belyst alle risiko-elementer, og at de IKKE har styr på datasikkerheden i forhold til den domumentation de har indsendt.
sagens kerne er, at Helsingør simpelthen ikke har levet op til deres ansvar, og datatilsynet har faktisk gjort deres job.
Tak, Mikkel Planck. Det glæder jeg mig til at se.
I gamle dage blev poderne forsynet med noget i skolen der hedder paratviden, den kan man tage frem uden først at skulle lade den op og uden netværksforbindelse. Se det er en smart ting. Ovenikøbet kan den sameksistere med brugen ef moderne hjælpemidler uden at de generer hinanden. Ganske smart ikke? Den med at ikke kunne regne ud hvad man skal have tilbage i byttepenge ved kassen i supermarkedet kan jeg godt genkende fra mange selvoplevede eksempler, når man så gør opmærksom på at det ikke stemmer er der kaos bag kassen.
I gamle dage blev poderne forsynet med noget i skolen der hedder paratviden,
Der er mindst to fordele ved ikke at være helt afhængig af computere/www/lommeregnere.
For det første søger man ikke viden om et emne, hvis man ved så lidt, at man ikke ved, at der er noget, der bør undersøges. Ingen slår erobringen af Konstantinopel op, hvis man ikke ved, at byen havde det navn og har en svag fornemmelse af, at der findes en verdenshistorie. Man behøver ikke vide, hvornår Erik Klipping blev formyrdet (eller hvor), men en basal forståelse af historie gør det ikke bare nemmere at forstå ting, det er forudsætningen for at forstå noget.
For det andet vil man aldrig opdage det, når man taster forkert eller laver en helt gal udregning på lommeregner eller kasseapparat, hvis man ikke kan lave et overslag i hovedet. F.eks. havde jeg engang sat min lommeregner i oktal. Jeg opdagede ikke, at der manglede cifre (det gjorde der måske heller ikke), men jeg opdagede dog, at det f... ikke kunne passe.
Måske er en regnestok ikke længere noget, der bør høre med til paratviden/almen dannelse, men logaritmer gør dog.
Newton er berømt for (også for andre ting) at have sagt, at når han skuede længere end andre, så var det fordi han stod på skuldrene af giganter. I dag starter man i det mudderhul, som Google og SoMe udgør. Man kan knapt nok se kanten af hullet derfra. Jeg håber da, at mange kravler op.
Tak i lge måde - 2 dejlige solskinsrige debatfrie dage - eller ? ;-)
Citat fra artiklen:"Og det er jo også super irriterende, hvis ens oplysninger bliver misbrugt eller solgt. Men jeg tror bare, vi er på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor den del er umulig at undgå."
Selv om det er umuligt at undgå, kan man da godt forsøge og dermed formindske risikoen.
Og så den sædvanlige sammenligning med biler: Det er strafbart af lade nøglen sidde i sin bil (i hvert fald på offentligt område), men der stjæles stadig biler. Det er dog min holdning, at hvis det var normalt at lade nøglen sidde i bilen når man lige stiller den for at handle, ville antallet af biltyverier være væsentligt højere!
Pokkers osse, endnu en gang enig.
Det cenrtale spørgsmål er for mig, hvor meget det betyder for den enkelte, og hér er vi heldigvis rygende uenige.
:-)
God weekend...
Ann-Marie Krogsbøll
Grundlæggene enig mht. til troværdigheden, men jeg vil nu gerne give Google den credit, at det først og fremmest er den amerikanske lovgivning, som i det hele taget er ret særpræget for tiden.
Mikael Ibsen:
Selv uden NSA tvivler jeg på, at Google ville være til at stole på. Det er jo deres forretningsmodel at lokke data ud af folk.
Jeg har ikke noget imod Google "og lignende" (hvem/hvad er Google?), jeg har heller ikke noget imod kapitalisme. Jeg er glad for de fordele jeg har med Internet - og I principet GDPR. Jeg har heller ikke noget imod "markedet". Jeg kan også godt lide USA. Jeg er mere mistænkelig ved bade Kina og Rusland ? - men også med EU - ihvertfald hvis den positioner sig som en modpol til USA. Mon ikke at Privacy Shield 2.0 (eller nyere) er vejen frem.
Håber du er mistænksom. ;-)
Anne-Marie Krogsbøl
Hø hø, ja da, indtil videre, for jeg lærer jo langsomt at vælge mine kampe med lidt mere omhu... Og Googje klarer sig utvivlsomt fint uden mine kommentarer. Men hvad er forresten lang tid, når man fx. holder hovedet under vandet ? Tid er ret relativ ! Nå, men det bliver nu meget mere interessant at se, om alle de andre skoler også temporært føler sig presset til at vende tilbage til de forhold, der herskede i 1952, hvor jeg startede skolen med Li-frit udstyr.
:-)
Det eneste relevante spørgsmål er jo sådan set, om Google er til at stole på - og der er svaret højt og klart "Nej".
Det er i øvrigt lærerigt at læse Wikipedias artikel om Chromebooks. Her står bl.a.
There have, however, been concerns about privacy within the context of the education market for Chromebooks. Officials at schools issuing Chromebooks for students have affirmed that students have no right to privacy when using school-issued Chromebooks, even at home, and that all online and offline activity can be monitored by the school using third-party software pre-installed on the laptops. Further, the Electronic Frontier Foundation has complained that Google itself is violating the privacy of students by enabling the synchronization function within Google Chrome ("Chrome Sync") by default, allowing web browsing histories and other data of students – including those under-13 – to be stored on Google servers and potentially used for purposes other than authorized educational purposes. A point of contention has been the fact that users of school-issued Chromebooks cannot change these settings themselves as a measure to protect their privacy; only the administrator who issued the laptops can change them. The EFF claims that this violates a Student Privacy Pledge already signed by Google in 2014. EFF staff attorney Nate Cardozo stated: "Minors shouldn't be tracked or used as guinea pigs, with their data treated as a profit center. If Google wants to use students' data to 'improve Google products', then it needs to get express consent from parents."
Den 29/7 skrev jeg
"Jeg foreslår da, at skole-IT mm. afløses af stilehæfter med smuk skråskrift - hvis nogen da ellers kan huske, hvad det er for noget, surtlugtende voksdugs-landkort med forkerte grænser, kombineret med hyppige biblioteksbesog (i skoletiden, selvfølgelig), hvor eleverne kan finde oplysninger fra forrige århundrede."
Mit tåbelige forslag gik glat igennem.
Jeg lover hermed ikke at foreslå noget som helst det næste lange stykke tid.
Ja, i stedet for bøger, hvor man skal igennem den irriterende proces med at blive dygtig til det, man skriver om, og så finde et forlag, der gider at publicere ens bog, og hyre et par mennesker til at se bogen igennem før man udgiver den, for så at holde på dem, så det er med på at udgive nye versioner, når oplysninger bliver for gammel, og så også skal til at sælge dem, dvs. prøve at gøre det skrevne interessant for læseren før læseren overhovedet har læst det, hvor den bedste markedsføring er at mennesker anbefaler bogen til hinanden, alle de ting kan man endeligt slippe af med, for nu kan du bare gå på nettet, helt uden kvalifikationer og kritisk sans, og udgive hvad som helst. Så laver du lidt tracking på dit content, og indexer det hos Google, og smider ads på, og så har du opmærksomheden af et hær af naive unge mennesker.
Ja, fra det gamle verdenskort har jeg ikke lært særlig meget. Kun at grænser konstant er i fare for at flytte sig, og der gennem historien er sket ret mange vilde ting... et eller andet med kold krig og anden verdenskrig og sådan noget, nok meget uinteressant og uaktuelt nu om stunder.
Årh ja og de gamle bøger, hvor det hele var stavet helt mærkeligt, nogle gange med vild gammel ulæselig skrift.. og så skulle vi skam også lære at stave uden den ekstrem velfungerende danske stavekontrol på PCer.
Man kunne ikke engang bare gå på ens yndlings social media og se nyheder. Man skulle se og læse de nøjagtigt samme nyheder, bøger, aviser, osv... man kunne ikke engang lave sin egen sandhed dengang. Ikke engang en vilkårlig persons blog eller videoerne af en højreekstremistisk tilhænger af at jorden er flad kunne man finde frem til at løse historieopgaverne.
Pyha, det var hård dengang. Man skulle hele tiden være opmærksom, kritisk og tænke selv.
Men ja, hvis jeg i dag som elev kommer i skole og har glemt at lade Chromebooken, kan jeg jo bare låne en fra min kammerat, som sikkert har en mere i sit penalhus... og så kalder jeg bare på HeyGoogle og spørger, hvis der er noget, jeg ikke ved. Hvis Google ikke kender det, er det nok fake news alligevel.
Mit tåbelige forslag gik glat igennem. Jeg lover hermed ikke at foreslå noget som helst det næste lange stykke tid.
Det mest tåbelige forslag ville være at foreslå, at man gik tilbage til Google, så lover du ikke at foreslå det?
Problemet er ikke at slå noget op på Google eller Wikipedia, der er det allerhøjest søgehistorikken, der gemmes. Problemet er, når børnenes stile, rapporter, og lignende ligger på en server ejet af Google (eller et andet firma). Chromebooks er designet til netop det, men selv Windows og Linux har samme problem, hvis man bruger f.eks. Google Docs. Til dem findes er dog alternativer, der ikke bruger skyen som lager. Man kan installere Linux på Chromebooks, så løsningen er måske at gøre dette med skolernes Chromebooks, og så bruge Libre Office i stedet for Google Docs og Sheets.
Til matematik vil jeg dog anbefale, at man helt dropper computerne og regnemaskiner i det små klasser. Regning med papir og blyant er den eneste måde at forstå, hvordan det foregår. Jeg mødte sidste år en teenager, der ikke uden at bruge lommeregner kunne give tilbage på en tyver, når beløbet var 18,50. Det er nok ikke atypisk. Når de basale regnefærdigheder er på plads, kan de godt bruge maskiner til større regnestykker, men når de så skal løse ligninger eller reducere regneudtryk, skal det igen ske i hånden i stedet for at bruge Maple, TI-Interactive, eller lignende programmer, der gør det hele. Det flytter fokus fra regnemetoder til at kunne skrive den rigtige syntaks til programmerne.
Ideen er ikke dårlig, men man køre rent faktisk ikke en "ren" linux når man køre linux på en chromebook (det jeg har kunne finde ud af), det er lidt lige som WSL hvor man rent faktisk køre linux i paralell med ChromOS ... så man slipper ikke for at Google kigger en over skulderen når man har en ChromeBook.
ChromeBooks er geniale, de er billige, og vejer næsten ingen ting ... problemet er Google, som lever af at sælge informationer om vores privatliv.
Ideen er ikke dårlig, men man køre rent faktisk ikke en "ren" linux når man køre linux på en chromebook (det jeg har kunne finde ud af), det er lidt lige som WSL hvor man rent faktisk køre linux i paralell med ChromOS ... så man slipper ikke for at Google kigger en over skulderen når man har en ChromeBook.
Man kan godt fjerne ChromeOS helt og installere rigtig Linux i stedet - det er det man bør gøre. Det er lidt sværere end at installere det parallelt, men kan lade sig gøre.
Nu brugte jeg lidt tid på at finde ud af hvordan man så kunne komme uden om at have ChromeOS på en ChromBook; 1) det virker kun for nogle få maskiner, 2) det er ikke noget en hver-som-helst ville gå igang med.
Så for at slippe for ChromeOS bør man nok kigge efter en anden platform.
det er ikke noget en hver-som-helst ville gå igang med
Men folk med lidt IT erfaringer kan. Bedre end smid væk. Crouton (chroot) metoderne virkervel altid.
Hvis man ikke kan lære de basale færdigheder ved hjælp af papir og blyant så er der et eller andet ivejen med systemet.
Og "outdated" bøger bliver jo ikke forkerte, man må så diskutere (med eleverne) hvad der er sket siden bøgerne blev skrevet - vi havde det samme problem for 40 år siden - og der fik vi så en kopi fra en avis som gave en opdateret skildring - problemet er så i dag, at aviserne ikke engang kan skildre en begivenhed (fulstændig) korrekt.
Problemet er vel at de unge undervisere også har lært at gøre alt ved hjælp af Google / computere og idag heller ikke kan bruge opslags bøger....
De må klare sig uden Chromebook en uge mere - mindst:https://helsingordagblad.dk/artikel/udmelding-fra-datatilsynet-kommer-snart-skoleb%C3%B8rn-m%C3%A5-undv%C3%A6re-computeren-en-uge-mere
Så børn, der har glemt deres chromebook, ikke har opladt den, eller lign, kan ikke undervises? Eller følge med i undervisningen?
Nej, ligesom i gamle dage, hvis man havde glemt sin bog eller penalhus eller andet der var nødvendigt i undervisningen.
Jeg kan nu godt forstå at matematiklæreren blev udfordret når hun skulle undervise efter gamle støvede tyskbøger :-)
Måske kan lærerne gøre det samme, som vores lærere i "gamle dage" gjorde, når de følte, de ikke havde overskud til at være omstillingsparat og forberedt nok: se en film med klassen. Jeg har allerede en rigtig god anbefaling: The Social Dilemma.
Nej, når jeg læser denne artikel, bliver jeg skrækslagen over den ringe uddannelsesniveau, der kommer fra at blive vant til digital læring. Når jeg læser ting som:
Børnene har brugt computere siden børnehaveklassen. Men det har ikke altid været Chromebooks, fortæller eleven Neelas Wirth. På et tidspunkt skiftede de, men han har glemt, hvordan det var at bruge de gamle.
Eller
»Jeg tænkte lidt, at vi skulle tilbage og leve i de gamle dage. Jeg tror bare, vi ikke er så vant til at bruge bøger,
Så frygter jeg for dannelsen af vores næste generationer. I en tidsalder med alt for meget misinformation grundet internettet, er bøger stadig et fantastisk gammeldags middel, hvor du kan se, hvornår en udgave er fra, og dermed se, om fakta er aktuelle (og fill in the gaps selv, som vi gjorde i gamle dage... da UDSSR ikke fandtes mere, da Østtyskland ikke var mere, da Jugoslavien fandtes, osv...). Og så findes der endda kritik af bøger, som man kan finde frem.
Nej, hellere afvænne børn at være bekendt med bøger... det er sikkert en rigtig god ide at bruge tid på i skolen. Hvad skal man også bruge bøger til....
»Sådan en gammel én. Det er sådan én, man forestiller sig, når man tænker på en rigtig lang, kedelig bog.«
En trist tendens. En lang bog er nemlig præcis den kur, man har brug for, hvis man kun er vandt til 9-sekunders videoer på TikTok eller never-ending-scroll feeds, hvor ens opmærksomhedsbåndbredde ikke behøver være så stor.
Og når jeg så udover det læser:
»Sådan en gammel én. Det er sådan én, man forestiller sig, når man tænker på en rigtig lang, kedelig bog.«
eller
»Da jeg gik i de yngre klasser, skrev jeg mere på papir, men så begyndte vi at skrive meget mere på computere, da vi kom i de højere klasser. Jeg ved ikke – måske er det godt for børn at skrive i virkeligheden?,« overvejer Molly.
Så ligner det nærmest at børnene udover at glemme hvordan man læser en bog, glemmer at skrive og stave. Google Translate i en sprogundervisning??? Det svarer til at have lommeregner i børnehaveklassen. Men det er måske også blevet aktuelt? Hovedregning er måske overrated?
Jeg frygter lidt at "digitalisering" er blevet lig med "mindre arbejde for lærere" og så gledet over til at blive lidt... for bekvemt. Men måske er det også bare fordi man efterhånden ikke mener, at humanistiske fag er så vigtigt. Nej, hellere mere matematik, end at lære om humanistiske værdier, kreativitet, osv.
Og så en tredje lille ting:
»Vi brugte dem næsten i hvert fag. Tit var man afhængig af dem, så hvis den ikke var opladt kunne man ikke så tit være med i undervisningen,« siger hun
Så børn, der har glemt deres chromebook, ikke har opladt den, eller lign, kan ikke undervises? Eller følge med i undervisningen? "Afhængigt" er vist det rigtige ord... "user" vist også, givet det ord bruges mest af alt i afhængigheds-konteksts.
I rigtig gamle dage var det vist sådan, at det eneste redskab, man bruge til at lære, var hjernen, og det eneste, der blev brugt til at undervise, var en mund, en agora (eller markedsplads el. lign) og noget viden, som man vil formidle. Det handlede som lærer om at man havde viden, som blot skulle formidles på hvilken som helst effektiv måde. Nu er det som om man har alt for travlt med at effektivisere formidlingen, at man mister viden, så vi ender op med at have meget lidt viden, men rigtig effektiv og fancy formidling af det. Altså: at tale, uden at sige meget.
Jeg faldt over denne:
Normalt kan eleverne bare gå ind på Google Oversæt, når de skal finde ud af, hvad et ord hedder på tysk og skrive det, forklarer hun og lader fingrene danse henover et usynligt tastatur.
Har børnene ikke lært at Google-Oversæt ikke er præcis?
Det har da hidtil været almindeligt at skolerne abonnerer på "rigtige" ordbøger, hvor kompetente mennesker har valideret indholdet.
Det er et oplagt emner at tage op med eleverne. Det er tusinder af år siden at nogen skrev sandheden, "non scholae sed vitae discimus" - Vi lærer for livet - ikke for skolen.
Alle disse udmeldinger fra lærere, skoler og skoleforvaltninger tyder på at man har glemt denne vigtige lære.
Hvad er det værd at score højt i PISA, hvis man ikke kan finde ud af at bruge sin lærdom til andet end at berige Bigtech?
Hvad er det værd at score højt i PISA, hvis man ikke kan finde ud af at bruge sin lærdom til andet end at berige Bigtech?
Vi lærer ikke for livet men for Google. Jeg skal spare jer for Senecas latinske udgave. Han var meget imod at støtte sig for meget til tablets.
Så frygter jeg for dannelsen af vores næste generationer. I en tidsalder med alt for meget misinformation grundet internettet, er bøger stadig et fantastisk gammeldags middel, hvor du kan se, hvornår en udgave er fra, og dermed se, om fakta er aktuelle (og fill in the gaps selv, som vi gjorde i gamle dage... da UDSSR ikke fandtes mere, da Østtyskland ikke var mere, da Jugoslavien fandtes, osv...). Og så findes der endda kritik af bøger, som man kan finde frem.
HVIS de husker at fokusere noget mere på kildekritik - vil det være enormt sundt for dem at bruge internettet. Mange ting er svære at finde i bøger, og er bogen for gammel - det er svært at vide med sikkerhed, når man netop ikke ved det. Og bare fordi nogen har skrevet noget i en bog, gør det jo ikke at det nødvendigvis er rigtigt. Kildekritik er stadig gældende.
kravene til eleverne er steget i takt med indførelsen af computeren - de lærer mere og hurtigere er min umiddelbare opfattelse, når jeg ser på mine egne børn (både 0. og lige gået ud af 9.) - Men det er ikke "guld og grønne skove" i alle klasser.. Slet ikke i de højere klasser. Nogen ting er også blevet dårligere på nogen af de skoler vi har oplevet, meget afhængig af den enkelte lærer, da ihvertfald offentlige skoler åbenbart ikke tør samle lærerne og sætte noget fælles retning virker det til - så hver lærer er stadig en ø - og ikke alle ø'er er lige gode, når man ikke samarbejder og lærer fra hinanden. Positiv konkurrence/udfordring/samarbejde af lærerer savnes efter min mening og det afhjælper en computer ikke.
PS: "Digital dannelse"? Der burde udarbejdes en børneudgave af Shoshana Zuboffs "Overvågningskapitalismens Tidsalder" - den siger det hele...
Den må jeg have fat i, mange tak.
"»Jeg kan også godt se, at det nok er lidt irriterende, at vi er igang med at gøre os afhængige af Google. Og det er jo også super irriterende, hvis ens oplysninger bliver misbrugt eller solgt. Men jeg tror bare, vi er på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor den del er umulig at undgå. Men jeg ved det ikke rigtig – jeg er jo ikke ekspert,« siger hun."
"det er jo også super irriterende, hvis ens oplysninger bliver misbrugt eller solgt"? Jeg tror, at det stadig for mange er komplet abstrakt og uhåndgribeligt, hvad det er Google gør, og hvorfor det er at svigte børnene groft at lade denne datahøst foregå.
For mange mennesker er Google jo "bare en søgemaskine" - hvor farligt kan det være? Men prøv at erstatte ordet "Google" med "Danske Bank" alle de steder, hvor der står "Google":
"Danske Bank tilbyder en bekvem, gratis læringsplatform. Børnene skal bare oprette en konto i Danske Bank, hvor alle barnets data af enhver art skal samles, og hvor Danske Bank skal have adgang til at læse, hvad der foregår på kontoen."
Får det så ikke en lidt anden, mere håndgribelig og uhyggelig klang? Ville vi nogensinde finde os i det, hvis det var Danske Bank?
Men det er jo nøjagtigt det samme! Vi gør os selv og vore børn til Google-narkomaner/livegne. Børnene tvinges - af det offentlige og os - til at oprette personlige Google-konti, som betyder, at de resten af livet er Googles "ejendom"/råstoffer. Det hævdes gang på gang i debatten af frustrerede Google-addicts, at "vi kan ikke undvære vores Google - vi kan ikke fungere uden Google - vi må ha' vores Google, så vi må bare acceptere at fodre Google med vore børns fremtid". Ja, netop - og siger det ikke alt om, hvorfor Google er så farlig? Er det virkelig en Lord and Master, man vil tvinge (jo, tvinge) vore børn til at underkaste sig? Ville vi acceptere samme udsagn, hvis det var Danske Bank?
Google er ikke bare en søgemaskine. Google er endnu mere storkapital end Danske Bank - og mindst ligeså skummel og shady. Alle lærere og IT-beslutningstagere og IT_administratorer burde tvinges på kursus i Shoshana Zuboffs "Overvågingskapitalismens Tidsalder" og Markus Bernsens "Danmark Disrupted - Tro, Håb og Tech-giganter", så de ved, hvad de taler om, og hvad de i deres uvidenhed (eller kynisme?) argumenterer for, at vi skal lade Google gøre ved vores børn.
Så ville de indse nødvendigheden af at smide Google og lignende på porten.
Det er ikke til at holde ud, at vi gang på gang skal høre på Google-addicts udsagn om, at de bare må have deres fix, og at de derfor er nødt til at pushe Google videre til vores børn. De burde indse, at det jo i sig selv er bevis på, at vi er gået ned ad den forkerte vej, og hurtigst muligt må vende om.