Helseplattformen: Norge underskriver snart EPJ-kontrakt med Epic

Illustration: kb-photodesign, BigStock
Epic er eneste tilbageværende leverandør i stort norsk EPJ-udbud. Norsk region har afleveret kravspecifikation, og Epic skal komme med et endeligt tilbud inden nytår.

Den norske region Helse Midt-Norge underskriver inden længe en kontrakt med Epic om en norsk udgave af Sundhedsplatformen - Helseplattformen.

Det skriver det norske medie Dagens Medisin.

Som Version2 i sommer kunne fortælle, er Epic den eneste tilbageværende leverandør, efter at Cerner valgte at trække sig.

Læs også: Norge nærmer sig Sundhedsplatformen: »Det fungerer godt vældig mange steder«

Dermed ligger det ligefor, at Epic løber med kontrakten, der har en værdi af 2,7 milliarder norske kroner - omkring to milliarder danske kroner.

Per Olav Østbyhaug, som er medicinsk fagchef i Helseplattformen, mener dog ikke, at det påvirker det videre forløb, at der kun er én leverandør tilbage.

»Vi ville uden tvivl gerne have haft konkurrence hele vejen. Men jeg tror ikke, at slutresultatet bliver specielt påvirket af dette her,« siger han til Dagens Medisin.

Epic skal aflevere et endeligt bud inden årets udgang.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

Når man laver et udbud og der kun er én leverandør tilbage til sidst, er der noget galt. Tit vil man have noget umuligt eller til en for dårlig pris. Der burde være en lov der siger, at man skal lade det gå om i det tilfælde.

  • 5
  • 0
Ditlev Petersen

Tit vil man have noget umuligt eller til en for dårlig pris


Det får man så åbenbart også. Noget umuligt til en høj pris.

Her burde man nok starte forfra. Ikke fordi det skal være et lovkrav, men fordi det er dumt at vælge EPIC. Men det er åbenbart ikke noget problem. Tværtimod: "»Vi ville uden tvivl gerne have haft konkurrence hele vejen. Men jeg tror ikke, at slutresultatet bliver specielt påvirket af dette her,« siger han til Dagens Medisin."

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Måske de skulle kigge på deres udbud, hvis der er kun er dem tilbage, så må de havde lavet en fejl i deres udbud


Eller også er de målbevidst gået efter Epic. Måske har de været på gode rejser til Verona og UGM, godt hjulet af besøg af Gitte Fangel som Epic-ambassadør? "Trondheim, Norge - Gitte Fangel Programdirektør kr. 2786 Oplæg om Sundhedsplatformen" (Fra rejseoversigt for Region Hovedstaden) , og har derfor udformet et udbud, som kun Epic kan leve op til? (påstår Epic - men det påstod de vel også overfor Region Hovedstaden og Region Sjælland - og se, hvordan det er er gået?)

  • 6
  • 1
Martin Jensen

Her er det i det amerikanske hospitalsvæsen, hvor det jo må siges at være skræddersyet:

https://www.newyorker.com/magazine/2018/11/12/why-doctors-hate-their-com...

Og det lyder jo til at lægen er tilfreds med produktet. Eller.... det er ikke det indtryk jeg sidder tilbage med.

Jeg synes det kunne være en sjov journalistisk opgave at finde en gruppe læger på et hospital, som bare synes Epic er the shizzle i deres hverdag, hvor det virkeligt har hjulpet - uden at kilden er nogle der lukrerer på det budskab.

  • 5
  • 0
Louise Klint

Som Anne-Marie Krogsbøll er inde på, har den tidligere programchef for Sundhedsplatformen, Gitte Fangel, rejst rigtig meget rundt i verden og holdt oplæg om Epics IT-system. Lige siden 2014, få måneder efter Epic vandt kontrakten.
Du kan se en del af rejserne og udgifterne her:
https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-til-adminis...

Det er min påstand, at hun på den vis – med eller uden egen viden –
har ageret som ”influencer” eller ”exciter” for Sælgers produkt.

”Influencere” kendes primært fra de sociale medier, hvor en influencer er en person, der har mange følgere, og dermed mulighed for at påvirke (influence) mange mennesker.
Fordi de når ud til en stor målgruppe, er de interessante for annoncører.
En influencer indgår ofte betalt samarbejde med virksomheder om at reklamere for deres produkter, mere eller mindre skjult.
09.05.18: https://www.dr.dk/nyheder/indland/de-unge-stjerner-paa-youtube-bryder-re...
https://www.dr.dk/ligetil/unge-rollemodeller-laver-skjult-reklame-paa-so...
29.08.18: https://www.dr.dk/tv/se/kulturmagasinet/kulturmagasinet-gejst/kulturmaga...

Selv kender jeg begrebet ”exciter” tilbage fra dengang, for en del år siden, hvor museet Experimentarium åbnede. Her blev nogle skoleelever udvalgt til at være ”excitere”, formidlere og bindeled mellem museum og skole.
De kom over at se det nye museum og fik information om det, for så bagefter at gå hjem i klassen og fortælle (evt. begejstret=excitet) om det. Derefter blev klassen inviteret til at besøge museet. Det foregik meget ordentligt dengang og fuldt oplyst.
Det er med andre ord ikke en helt ny markedsføringsopfindelse.

Fangels 4 rejser til Norge, Sverige og Island, i 2014, giver, for mig, ingen mening.
Det er kort efter blækket på kontrakten er tørt (nov. 2013). Men længe inden, vi har en ”dansk model”.
Hun kan dermed holde oplæg om et produkt, hun reelt ikke ved noget – konkret – om, ud over, hvad hun har fra Sælger.
(Og så knapt om de danske forberedelser, som er sparsomme på daværende tidspunkt).

Hun kom (derudover) fra ophold hos Epic i USA, så hun kan være en god exciter.
Ikke i den uskyldige version med børnene ^^, men mere i funktionen af at få nye kunder på krogen.
Formidle og skabe opmærksomhed (og begejstring) omkring produktet. Og dermed indirekte anbefale det. Det foregår subtilt. (Og givet fuldkommen sagligt).
Fangel har en troværdighed i, at hun er Programchef, og at Danmark har valgt at købe produktet. Hun er ”ambassadør” for det, så at sige. Giver det mening?

Læg dertil de mange efterfølgende rejser rundt i verden. Halleluja, hypemachine.

Som sagt – måske er Fangel ikke selv klar over det? Måske ligger der aftaler bag? Det ved vi ikke.
Men jeg vil hævde, at der er stærke indikationer på en sådan funktion.

  • 7
  • 1
Jan Heisterberg

Hvor mange er der om buddet ?
Jeg tror ikke der er så mange at vælge imellem.

Og hvis short-listen ender med at indeholde Epic og Sundhedsplatformen, samt få måske flere, og med kendskab til de sidste to års lidelser i Region Hovedstaden OG Region Sjælland, så skal man have mere end normalt meget "hård på brystet" for at vælge Sundhedsplatformen. Det ville ligne et politisk selvmord - uanset hvor godt det måtte gå.
Og selvom valget så faldt på nr.3, så er det næsten det samme: ethvert problem vil straks blive mødt med: "Så I ikke Danmark ? Hvorfor dette usikre valg ?".

Men vi kan da glæde os, hvis Epic vælges - FORDI dette produkt dermed er sikret en fremtid og en udvikling - til glæde for alle vest for Store Bælt, og hvem ved ?, måske os andre også.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere