Hele toldvæsenet moderniseres: Vigtige it-systemer forsinket til 2025

Illustration: europa.eu
Nye EU-regler på toldområdet betyder, at EU-landenes it-systemer på området skal udskiftes. Men tidsplanen skrider både i Danmark og internationalt.

It-understøttelsen af det nye europæiske toldkodeks (EUTK), der skal digitalisere al udveksling af data mellem virksomheder og toldmyndigheder i EU, når ikke at blive implementeret i 2020, som det ellers var planen.

Det skyldes betydelige forsinkelser i udviklingen af nye it-systemer både centralt i EU og i medlemslandene, og derfor er deadline for moderniseringen af toldvæsenet udskudt til 2025.

I en ny rapport (PDF) beskriver den Europæiske Revisionsret (ECA), der er en EU-pendant til Rigsrevisionen, at en hel række af de systemer, der skal udvikles for at implementere EUTK, ikke er i nærheden af at blive klar til 2020 - og at den nye 2025-deadline allerede er usikker

Told 2020-programmet, som EU-delen af projektet hedder, har p.t. et budget på 523 millioner euro (ca. 3,9 mia. kr.) frem til 2020, og lige nu diskuterer man ifølge ECA et nyt budget på 923 millioner euro (ca. 6,9 mia. kr.) til fasen efter 2020.

Forsinkelserne gælder helt centrale it-projekter som for eksempel 'Automated Export System' (AES), der skal implementere de nye EU-regler for eksport både transeuropæisk og nationalt.

Hvad er problemet?

Skylden for forsinkelserne er svær at placere entydigt, og moderniseringen af det europæiske toldvæsen fordrer store udviklingsopgaver både i EU og de enkelte medlemslande.

EU-delene af de nye systemer betales med, ja, EU-midler, mens de enkelte lande selv skal udvikle og finansiere de nationale komponenter.

Ifølge ECA er en af årsagerne til de store forsinkelser, at medlemslandene ikke har allokeret tilstrækkelige ressourcer til projektet.

Revisionsrettens undersøgelse af status i medlemsstaterne viser, at i 67 procent af landene er projektet forsinket primært på grund af manglende midler.

Herhjemme beskrev Version2 i foråret, at det nye toldkodeks kommer til at betyde, at de danske toldmyndigheder skal udskifte omkring 25 systemer for et beløb i milliardklassen.

Læs også: Skat udskifter 25 it-systemer: Et af statens største it-projekter nogensinde

En analyse udarbejdet af Deloitte i 2016 vurderede, at man fra 2016 til 2020 skulle regne med at bruge omkring 1,7 milliarder kroner på toldprojektet, men tidsplanen er også herhjemme skredet betydeligt.

De danske myndigheder har ikke søsat et eneste udbud endnu, og ifølge Version2's oplysninger er det til lejligheden oprettede Implementeringscenter for Told (ICT) under Skatteministeriet stadigvæk i gang med at udarbejde en plan for, hvordan det danske projekt præcist skal se ud.

Og først derefter kan det fastlægges, hvor mange penge der skal afsættes i Danmark.

Der er kort sagt et stykke vej endnu.

Umulig business case

Ud over de betydelige forsinkelser på både nationalt og europæisk niveau problematiserer ECA også, at det er svært at følge med i, hvor mange penge der reelt bruges på de told-relaterede it-projekter.

Europa-Kommissionen får løbende oplysninger om medlemslandenes udgifter til det nye toldkodeks, men ifølge ECA er tallene ufuldkomne og svære/umulige at sammenligne på tværs af lande.

Og derfor bliver det svært på sigt at holde øje med, om de nye systemer så er en god forretning, når de kommer op at køre.

»Upålidelig information om udgifterne forhindrer kommissionen i på ordentlig vis at evaluere, om implementeringen af it-projekterne er effektiv og skaber value for money,« hedder det i rapporten.

En bunden opgave

Det er dog tilsyneladende ikke sådan, at medlemslandene bare kan droppe de nye systemer, selvom projekterne ikke nødvendigvis er en god investering i sig selv.

Som det fremgår af ECA-rapporten, er fristen for den toldrelaterede systemudvikling i EU i øjeblikket en noget flydende størrelse, men når man på europæisk plan rent faktisk beslutter sig for at holde fast i en deadline, kan det blive katastrofalt at hænge i bremsen.

Som det fremgår af Deloittes rapport fra 2016:

»Hvis de danske toldprocesser og -systemer ikke er i overensstemmelse med EU’s krav, vil dansk erhvervsliv derfor helt lavpraktisk ikke kunne eksportere varer til lande uden for EU, ligesom dansk produktion vil blive ramt, når råvarer og halvfabrikata ikke kan komme ind udefra (...) Danske virksomheder rammes særligt hårdt, da en meget stort andel af dansk handel med lande uden for EU foregår via de andre EU-lande, som de danske it-systemer igennem fælles databaser mv. skal kunne kommunikere og dataudveksle med,« hedder det i rapporten, der har dannet grundlag for en tidligere business case for projektet i Danmark.

Implementeringscenter for Told (ICT) vil ikke udtale sig om status på moderniseringen af de danske toldsystemer, da man venter på at få en køreplan for projektet tilbage fra eksternt review hos Boston Consulting Group.

Det eksterne review skal afgøre, at om man er klar til at gå i udbud i slutningen af 2018.

Det har heller ikke været muligt inden deadline at få ICT's kommentar til, hvordan forsinkelserne på EU-niveau påvirker den danske del af projektet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ebbe Hansen

Drømmen om digitaliseringens ultimative triumf !?!?!


Om føje år får en revisor den ide igen at fodre systemet med til lejligheden opfundne oplysninger. Med det resultat at vi igen igen får en ny skatteminister, der heller ikke vælger eller får lov til at rette op på lovgivningen for told og skat,
Næste gang bliver det hele velfærden, vi må afskaffe,

KISS.

  • 1
  • 0
Finn Christensen

Forstår nu godt, at England løber skrigende væk - de sparer, en masse penge samt undgår med udskydelsen til 2025 endnu en omgang it-bureaukrati i mangel på unionens interesse om løsning af presserende tunge sager -
- EU-finanssystemet der dd. kun er lappet men ikke funktionelt - knækkede sammen ifm. finanskrisen.
+ kontroller konstateret hullet ifm. omfattende hvidvaskning
+ kontroller konstateret manglende og ~400 mia. svindlet ifm. uberettiget tilbagebetalt aktieudbytte[1]
En alvorlig finanskrise i nær fremtid kan denne gang ikke opsuges af EU. EU-institutionen allerede er mættet af opkøbte værdipapirer (især statsgæld Grækenland)
- Flygtninge- samt grænseregler er dd stadig ikke tilpasset virkeligheden og nutiden. Kun EU-lapperi i form af "bestikkelse" af ustabile stater ved Middelhavet.
- Dublin III forordningen er dd ikke ændret til anvendelig forordning. Overholdes ikke af medlemsstater og er reelt værdiløs [2]

[1] ..http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-10-18-fem-lande-har-mistet-410-millia...
[2] ...https://da.wikipedia.org/wiki/Dublin-forordningen

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere